Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

23/11/2024 - 08:00

Gennemgå huset for utætheder inden storm og slud

Brug årets sidste måned på at sikre taget, tjekke tagrender og tætne eventuelle huller i boligen for at undgå problemer, inden vinteren for alvor sætter ind.

Johnny Madsen/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Vinterens barske vejr ånder os allerede i nakken. I den kommende tid kan både blæst, regn, sne og frost være meget hård ved din bolig.

Derfor bør du bruge årets sidste måned på at gennemgå huset. Og du skal være særligt opmærksom på eventuelle utætheder i taget.

Sådan lyder rådet fra Mads Okking, som er udviklingskonsulent i arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk.

- Jeg kontrollerer selv især taget i mit hus. Det er forholdsvis nemt for mig at gøre, fordi jeg har udnyttet loft, siger han.

- Jeg kigger efter tegn på fugt, såsom skimmelsvamp, og om der er noget, som skal tætnes eller sikres, da vi er i stormsæsonen. Regn, slud og sne kan også være et problem.

Uanset om du kan tjekke dit tag indefra, bør du også gennemgå taget udefra.

Mads Okking fraråder dog, at du kravler rundt på taget, medmindre du ved, hvad du laver:

- Man kommer langt med en visuel inspektion. Men har man et meget fladt hus med høj facade, skal man måske op at stå på en stige for at kunne se taget.

Tag også gerne et kig på husets tagrender for at finde ud af, om der er behov for at fjerne mos og nedfaldne blade.

- Det samme gælder for nedløbsrørene, siger han.

Det kan være nødvendigt at komme tættere på skorsten og udluftningshætter for at kunne kontrollere dem.

Men også her bør du ifølge Mads Okking ikke selv som lægperson begive dig ud i det på grund af risikoen for faldulykker.

- Tag i stedet fat i fagfolk, siger han.

Han råder desuden til, at du forbereder dit hus på stormsæsonen, der ifølge DMI varer fra oktober til marts - vinterhalvåret.

Du bør blandt andet sikre dig, at boligens klimaskærm - altså alt det, der vender ud mod det fri - er tæt og solidt.

Men det barske vejr er ikke den eneste grund til, at boligens ydre dele skal være helt tætte.

Landets fire største kommuner har de seneste måneder modtaget mange flere anmeldelser om rotter. Det fremgår af tal fra forsikringsselskabet Gjensidige.

Værst står det til i Aarhus, der alene i oktober modtog 1019 anmeldelser, hvilket er 65 procent højere end samme måned sidste år.

Ifølge anlægsstruktør og rottebekæmper hos Odder Kloakservice Peter Knudsen er rotter enormt dygtige til at finde små åbninger og sprækker i bygninger.

- Derfor skal man sørge for at tætne alle huller og revner i sokler, mure samt omkring døre og vinduer. Selv en lille åbning kan være nok for en rotte at klemme sig igennem, siger han.

I byerne lever rotter især i kloaksystemet. Det er også derfra, at rotterne kommer ind i husene, fortæller Peter Knudsen.

- Som husejer skal man især holde øje med sin kloakudluftning på loftet. For hvis man opdager rotter på loftet, stammer de stort set altid fra en defekt kloakudluftning, både når vejret er koldt og varmt, siger han.

Fordi rotter ofte søger skjul i bunker af træ, kompost og højt græs, bør du holde haven ryddelig, og undgå at opbevare materialer tæt på huset.

- Rotter har brug for skjulesteder. En åben og velholdt have gør det sværere for rotterne at etablere sig, siger Peter Knudsen.

/ritzau fokus/

København, 21/01/2025 - 09:47

Undersøgelse viser usund kultur i Toppen af poppen

Undersøgelse af kulturen på produktionen af tv-programmet "Toppen af poppen" afslører ledelsessvigt.

Fra 2015 til 2022 har der været en udbredt usund omgangsform på produktionen af TV 2-programmet "Toppen af poppen".

Det viser en undersøgelse, som produktionsselskabet Mastiff, der producerer programmet, har sat i værk. Det skriver Mastiff til Ritzau.

Det har særligt været enkeltpersoner, der i "stort omfang" har været centrum for den adfærd, som undersøgelsen peger på, at ansatte og artister har oplevet som krænkende og som uønsket seksuel opmærksomhed.

Men ingen kan fritages for ansvar, fremgår det.

- Det har været en udbredt kultur, som alle - herunder artister, bandmedlemmer, ledende personer på Mastiff og TV 2 - har været en del af, lyder det fra Mastiff.

Undersøgelsen er en konsekvens af DR-dokumentaren "Sexisme i musikbranchen".

Her fortalte Katinka Bjerregaard og Mathilde Falch om upassende og krænkende kommentarer fra et medlem af bandet The Antonelli Orchestra i forbindelse med optagelserne af programmet i 2021.

Det fik TV 2 til at bede Mastiff om en grundig undersøgelse af, hvordan arbejdsklimaet havde været på "Toppen af poppen", som Mastiff har produceret for TV 2.

Mastiff kalder selv undersøgelsen uvildig og oplyser, at underviser og forsker Mille Mortensen har været tovholder på undersøgelsen, og Rambøll har stået for den kvantitative del af undersøgelsen.

Ansatte i ledelsesfunktioner i forbindelse med produktionen af programmet har ikke "i tilfredsstillende omfang formået at tage udfordringerne alvorligt og håndtere dem professionelt", lyder det fra Mastiff.

- På Mastiff er vi oprigtigt kede af, at der har fundet krænkende handlinger og uønsket seksuel opmærksomhed sted på "Toppen af poppen", og at de henvendelser vi fik førhen, ikke blev håndteret tilstrækkeligt. Det beklager vi meget, lyder det fra Mastiff skriftligt.

Administrerende direktør i Mastiff Kristian Farcin-Leth siger til Ritzau, at det fremover kommer til at være et andet hold, der skal producere programmet.

Det er dog ikke som konsekvens af undersøgelsen, men da dem, der har lavet programmet før, ikke længere er på Mastiff af andre årsager, siger han. Der er ingen, der er blevet fyret på baggrund af undersøgelsens resultater.

- De positive konsekvenser er, at vi har haft et helt andet fokus på det. Vi har uddannet vores ledere i at håndtere det. Det er jo et spørgsmål om at få folks bevidsthed det rette sted hen, siger han.

TV 2 skriver i en pressemeddelelse, at det er i dialog med Mastiff om, hvordan "Toppen af poppen" kan fortsætte "under forudsætning af, at der sker en kulturændring og udskiftning på centrale poster".

Alle Mastiffs ledere har været i skole, siger Mastiff-direktøren. Her har de fået flere redskaber og kompetencer til at kunne håndtere lignende situationer.

- Jeg tror ikke, vi skal snakke om, at nogen som helst er frataget for ansvar, men det er klart, at jeg har svært ved at stå til regnskab for, hvad der er sket, før jeg startede, siger Kristian Farcin-Leth og henviser til, at han kom til selskabet for to år siden.

Han understreger, at Mastiff sørger for, at det hold, der skal producere programmet, er rustet til det.

TV 2 satte efter DR-dokumentaren samarbejdet med The Antonelli Orchestra på pause.

- På baggrund af undersøgelsens konklusioner kan TV 2 igen samarbejde med de individuelle musikere i orkesteret, skriver TV 2.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 21/01/2025 - 09:21

Undersøgelse viser usund kultur i Toppen af poppen

Undersøgelse af kulturen på produktionen af tv-programmet "Toppen af poppen" afslører ledelsessvigt.

Fra 2015 til 2022 har der været en udbredt usund omgangsform på produktionen af TV 2-programmet "Toppen af poppen".

Det viser en undersøgelse, som produktionsselskabet Mastiff, der producerer programmet, har sat i værk. Det skriver Mastiff til Ritzau.

Det har særligt været enkeltpersoner, der i "stort omgang" har været centrum for den adfærd, som undersøgelsen peger på, at ansatte og artister har oplevet som krænkende og som uønsket seksuel opmærksomhed.

Men ingen kan fritages for ansvar, fremgår det.

- Det har været en udbredt kultur, som alle - herunder artister, bandmedlemmer, ledende personer på Mastiff og TV 2 - har været en del af, lyder det fra Mastiff.

Undersøgelsen er en konsekvens af DR-dokumentaren "Sexisme i musikbranchen".

Her fortalte Katinka Bjerregaard og Mathilde Falch om upassende og krænkende kommentarer fra et medlem af bandet The Antonelli Orchestra i forbindelse med optagelserne af programmet i 2021.

Det fik TV 2 til at bede Mastiff om en grundig undersøgelse af, hvordan arbejdsklimaet havde været på "Toppen af poppen", som Mastiff har produceret for TV 2.

Mastiff kalder selv undersøgelsen uvildig, men det fremgår ikke, hvem der har lavet undersøgelsen.

Ansatte i ledelsesfunktioner i forbindelse med produktionen af programmet har ikke "i tilfredsstillende omfang formået at tage udfordringerne alvorligt og håndtere dem professionelt", lyder det fra Mastiff.

- På Mastiff er vi oprigtigt kede af, at der har fundet krænkende handlinger og uønsket seksuel opmærksomhed sted på ’Toppen af poppen’, og at de henvendelser vi fik førhen, ikke blev håndteret tilstrækkeligt. Det beklager vi meget, lyder det fra Mastiff skriftligt.

Ritzau forsøger at få kontakt til administrerende direktør i Mastiff Kristian Farcin-Leth.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 21/01/2025 - 08:00

FAKTA: Middelalderens ypperste spise

* Fastelavnsbollen er et levn helt tilbage fra middelalderen, hvor katolikker fastede frem til påske. Inden fasten gik i gang, fyldte man sig med alle de gode sager, man snart skulle afstå fra.

* Hvede var dengang noget af det fineste, og derfor var hvedeboller det ypperste, man kunne spise inden fasten.

* Da reformationen afskaffede fasten, holdt danskerne fast i højtidens festlige elementer. Ungdommen festede og klædte sig ud, og madmor bagte hvedeboller.

* I løbet af 1800-tallet begyndte man at tilføje kardemomme og andre krydderier til hvedebollen, i 1950'erne kom cremen til, og herfra begynder fastelavnsbollerne at ligne dem, vi kender i dag.

Kilde: Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør med ansvar for mad og måltidets historie på Det Grønne Museum.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 21/01/2025 - 08:00

Fastelavnsbollen tilbyder dig en himmelsk bid af barndom

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Midt i den mørke og kolde start på året lyser fastelavnsbollen op som forårsbebuder og nostalgisk erindringsvej, siger madhistoriker.

Følelser fylder lige så meget i fastelavnsbollen som creme, flødeskum og farverig glasur. Og det er en stor del af forklaringen på, hvorfor det festlige vinterbagværk hitter stort i disse år.

Det vurderer Bettina Buhl, der er madhistoriker og museumsinspektør med ansvar for mad og måltidets historie på Det Grønne Museum, der ligger på Djursland.

- De første mundfulde er himmelske og åbner en erindringsvej tilbage til barndommens univers. Man smiler, når man spiser en fastelavnsbolle, siger hun.

Derfor drages vi allerede i januar mod bagernes montrer, og i landets store byer går der nærmest sport i at få fingrene i de mest overdådige af slagsen, hvor prisen for en enkelt fastelavnsbolle hurtigt kravler op på den anden side af 40 kroner.

- Jeg tror, at grunden til, at der står en hel generation i kø for at købe fastelavnsboller, er et ønske om at fastholde en årstidstradition, som man køber ind på, fordi man selv har gode minder fra sin egen barndom, lyder det fra Bettina Buhl, der peger på, at traditioner skaber tryghed.

Inde i byerne ser hun samtidig, at fastelavnsbollen får en ekstra betydning.

- Fastelavnsbollen er en festlig fætter, der kommer på et tidspunkt af året, hvor det er meget gråt, mørkt og koldt. Så den bliver en forårsbebuder, siger madhistorikeren og fortsætter:

- Det kan de af os, der bor på landet og bare kan gå ud i haven og se på vintergækker og erantis, jo trække lidt på smilebåndet over. Men man har bare ikke adgang til naturen på samme måde inde i byerne.

Disse behov for at genbesøge barndommens glade fastelavnsminder og fejre forårets komme er bagerne dygtige til at gribe og opfylde, mener Bettina Buhl.

- Bagerne ved, at vi spiser vores årstider. Når vi markerer helligdage eller særlige begivenheder, så gør vi det ved at spise os igennem dem. Om det er fastelavnsbollen eller de varme hveder til store bededag, siger hun.

Fordi fastelavnsbollen er mere avanceret end for eksempel julesmåkagerne, giver den bagere og konditorer en god mulighed for at være kreative og gøre den til noget særligt.

- Hvis ikke vi havde bagerne, så er jeg bange for, at fastelavn faktisk var gået i glemmebogen. Så vi skylder bagerne en stor tak, siger Bettina Buhl, der er begejstret for fastelavnsbollesæsonen.

- Det er så smukt at investere i en fælles kulturarv. Ligegyldigt om der er tale om en stor gastronomisk oplevelse eller en fastelavnsbolle, der ikke koster så meget, så handler det om at give en tradition videre til næste generation.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek