Oslo, 08/09/2026 - 20:07
Zelenskyj er taget til Norge for at deltage i kongens begravelse
Volodymyr Zelenskyj deltager onsdag i kong Haralds begravelse. Inden da mødes han med Norges statsminister.
Af: /ritzau/
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er ankommet til Norge i forbindelse med kong Haralds begravelse.
Det oplyser det norske statsministerium i en pressemeddelelse.
Begravelsen finder sted onsdag.
Tirsdag aften skal Zelenskyj mødes med den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, for at tale om militær støtte.
- Ukraine har et kritisk behov for luftforsvar og anden militær støtte, og landet står over for en udfordrende vinter, siger statsministeren i meddelelsen.
- Drøftelserne vil blandt andet handle om, hvordan norsk militær og civil støtte bedst kan imødekomme Ukraines behov lige nu.
RITZAU




