København, 06/06/2025 - 14:04
Politiet kan snart få nyt DNA-værktøj til at opklare drabssager
Fredag er der rejst tiltale mod mand, som mistænkes for drabsforsøg på 11-årig. DNA-redskab er brugt i sagen.
Matthias Bein/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Hvis politiet får lov til at bruge genetisk slægtsforskning som et efterforskningsredskab, vil det føre til flere opklaringer af alvorlige sager om eksempelvis drab.
Det vurderer lektor Mikkel Meyer Andersen, der forsker i matematisk og statistisk vurdering af DNA-beviser ved Aalborg Universitet.
- Ud fra et statistisk synspunkt bør det føre til flere opklaringer i kriminalsager, siger han.
I næste uge skal Folketinget stemme om at give politiet mulighed for at bruge genetisk slægtsforskning - et DNA-redskab - i efterforskningen.
Her er der lagt op til, at det kun må bruges i forbindelse med alvorlige forbrydelser, der tæller drab, grov vold og voldtægt. Det må altså ikke bruges til at opklare et indbrud.
Politiet må i dag kun benytte sig af familiesøgning - eller såkaldt slægtskabssøgning - når de skal forsøge at finde frem til en mulig gerningsmand.
Med familiesøgning kan man typisk kun finde helt nære slægtskaber.
- Men med genetisk slægtsforskning kan man nå meget længere ud - helt ud til personer, der deler tip-tip-oldeforældre, siger Mikkel Meyer Andersen.
DNA-redskaberne er fredag blevet aktualiseret, efter at der er rejst tiltale mod en 57-årig mand, som mistænkes for at have voldtaget og forsøgt at dræbe en 11-årig pige.
Overfaldet på pigen fandt sted på Bøtø Strand den 4. august 1999.
Familiesøgning sporede politiet ind på den 57-årige, der har været varetægtsfængslet siden december.
Slægtskabssøgning har også været nøglen i par andre efterforskninger af ældre alvorlige sager.
Mikkel Meyer Andersen bakkes op af Marie-Louise Kampmann, der er retsgenetiker på Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet.
Selv om der ikke findes så mange drabssager i Danmark, som fortsat er uopklaret, tror hun også på, at redskabet kan blive en gevinst for dansk politi.
Mediet Videnskab.dk har tidligere skrevet, at der i det danske lovforslag om genetisk slægtsforskning er lagt op til, at politiet skal kunne søge i de private databaser GEDmatch Pro og FamilyTreeDNA.
Det er databaser, hvor brugerne - modsat ved andre databaser - skal give samtykke til, at deres DNA gerne må bruges af politiet i efterforskninger.
- Men der vil fortsat være et etisk dilemma i, at samtykket så også kan komme til at gælde for vedkommendes familiemedlemmer, der deler noget af den pågældendes DNA-profil, siger Mikkel Meyer Andersen.
Dilemmaet har ramt Marie-Louise Kampmann, som har flere familiemedlemmer, der har uploadet deres DNA-profil til en kommerciel database.
- Så jeg ved, at jeg er repræsenteret. Så man tager en beslutning på rigtig mange menneskers vegne, påpeger hun.
I lovforslaget påpeges det, at man vil afgrænse brugen til alvorlige sager, da den skal opveje "det indgreb i privatlivets fred, som metoden indebærer for den enkelte".
/ritzau/