Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/02/2023 - 10:39

Rapperen Post Malone giver koncert i København til april

Post Malone har tirsdag annonceret europæisk tour, som 26. april kommer forbi Royal Arena i København.

Af: /ritzau/

Den amerikanske rapper Post Malone skal spille i København til april.

Det oplyser arrangøren Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.

Det bliver Royal Arena i Ørestad, som kommer til at sætte rammen for den amerikanske rappers koncert. Koncerten bliver onsdag den 26. april.

Post Malone skal spille i Danmark som en del af sin "Twelve Carat Tour".

Tirsdag har rapperen annonceret datoer for den europæiske del af touren.

Post Malone har flere gange tidligere givet koncert i Danmark.

Det gjorde han senest sidste år på Roskilde Festival.

Post Malone har også i 2019 spillet en udsolgt koncert i Royal Arena med 16.000 koncertgæster.

Årets europæiske tour begynder i Oslo i Norge, hvorefter den drager videre til Stockholm i Sverige og København - og videre til Tyskland, Storbritannien og Holland.

Sidste år drog Post Malone ud på en nordamerikansk tour i 38 byer efter udgivelsen af sit anmelderroste fjerde album "Twelve Carat Toothache".

Det er samme tour, som i år fortsætter i Europa.

Det generelle billetsalg til rapperens koncert i København begynder fredag den 3. marts klokken 12.

/ritzau/

Boston, 19/09/2025 - 05:59

Vodka-studie får fredspris ved alternativ Nobel-uddeling

Robert F. Bukaty/Ritzau Scanpix

En prisuddeling, der er kendt som den alternative Nobelpris, på Boston University hædrede et vodkastudie.

Flere forskningsstudier blev torsdag hædret på Boston University i USA ved en prisuddeling, der er kendt for at uddele alternative nobelpriser.

Fredsprisen ved IG Nobel Prize Ceremony gik til et studie, der har bevist, at en lille mængde vodka forbedrer folks evne til at tale fremmedsprog og dermed bringer folk tættere på hinanden.

Det skriver avisen The Guardian.

- En lille tår lader til at øge folks selvtillid, uden at verden falder fra hinanden, siger psykolog Fritz Renner, der en af forskerne bag studiet, ifølge The Guardian.

Renner, der er tilknyttet universitetet i tyske Freiburg, har arbejdet sammen med forskere fra Holland og Storbritannien.

Medforfatteren Matt Field fra University of Sheffield konstaterer dog, at de sproglige forbedringer efter en slurk vodka er minimale.

- Det er jo ikke sådan, at folk blev forvandlet til perfekte hollandsktalende efter én enkelt drink, siger Matt Field.

Det er organisationen Improbable Research, der står bag torsdagens prisuddeling, der hædrer de alternative studier.

Improbable Research kan på dansk oversættes til usandsynlig forskning.

Den årlige prisuddeling har til formål at fejre bedrifter, der først får folk til at le og derefter til at tænke.

IG Nobel Prize Ceremony er blevet afholdt siden 1991.

Torsdag blev der i alt uddelt ti priser inden for forskellige kategorier som ingeniørdesign, psykologi, biologi og litteratur.

Prisen i biologi gik til en japansk forskergruppe, der har studeret i, om køer, der er malet med zebrastriber, kan undgå insektbid.

I psykologi blev et polsk, australsk og canadisk studie, der har undersøgt, hvordan narcissister reagerer, hvis man fortæller dem, at de er intelligente, selv om de måske ikke er det.

/ritzau/

Læs Mere >>

Boston, 19/09/2025 - 05:07

Vodka-studie får fredspris ved alternativ Nobel-uddeling

Robert F. Bukaty/Ritzau Scanpix

En prisuddeling, der er kendt som den alternative Nobelpris, på Boston University hædrede et vodkastudie.

Flere forskningsstudier blev torsdag hædret på Boston University i USA ved en prisuddeling, der er kendt for at uddele alternative nobelpriser.

Fredsprisen ved IG Nobel Prize Ceremony gik til et studie, der har bevist, at en lille mængde vodka forbedrer folks evne til at tale fremmedsprog og dermed bringer folk tættere på hinanden.

Det skriver avisen The Guardian.

- En lille tår lader til at øge folks selvtillid, uden at verden falder fra hinanden, siger psykolog Fritz Renner, der en af forskerne bag studiet, ifølge The Guardian.

Renner, der er tilknyttet universitetet i tyske Freiburg, har arbejdet sammen med forskere fra Holland og Storbritannien.

Medforfatteren Matt Field fra University of Sheffield konstaterer dog, at de sproglige forbedringer efter en slurk vodka er minimale.

- Det er jo ikke sådan, at folk blev forvandlet til perfekte hollandsktalende efter én enkelt drink, siger Matt Field.

Det er organisationen Improbable Research, der står bag torsdagens prisuddeling, der hædrer de alternative studier.

Improbable Research kan på dansk oversættes til usandsynlig forskning.

Den årlige prisuddeling har til formål at fejre bedrifter, der først får folk til at le og derefter til at tænke.

IG Nobel Prize Ceremony er blevet afholdt siden 1991.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/09/2025 - 08:00

FAKTA: Undgå skader på skiferien

Tusindvis kommer hvert år til skade på skiferien, men mange skiskader kan forebygges. Her er fire gode råd:

* Få vejledning, så du får træning og øvelser, der passer til dig.

* Forbered kroppen i god tid, gerne flere måneder før ferien, så du undgår overbelastningsskader.

* Træn benmuskler med øvelser som "slalom-hop" og squats to til tre gange om ugen.

* Sørg for, at skistøvler og bindinger er korrekt indstillet. Både hvis du lejer ski eller bruger dine egne.

* Hold pauser, hvis du bliver træt eller reagerer langsommere. Det er bedre at restituere end at risikere en skade, der tvinger dig til at sidde inden for resten af ferien.

Kilde: Danske Fysioterapeuter.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/09/2025 - 08:00

Sløjf de populære destinationer og spar penge på skiferien

Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix

Skiferiesalget boomer mellem september og november, og jo før du er ude, jo billigere kan du få booket rejsen til din drømmedestination.

Drømmer du om at komme på pisterne denne vinter, er der penge at spare, hvis du er eventyrlysten og frisk på at prøve noget nyt.

Populære steder som St. Anton i Østrig og Val Thorens i Frankrig forsvinder altid hurtigt, men heldigvis er der flere skjulte perler, du kan prøve i stedet - og så kan du ovenikøbet spare penge.

Det fortæller Emil Jess Jensen, administrerende direktør hos Snowii, som er en platform, der samler en lang række skirejser fra flere danske udbydere.

- Jeg er personligt lun på Andorra som skiferiedestination. Det er billigere end mange af konkurrenterne, det er let at komme dertil med fly, hvis man lander i Barcelona eller Toulouse. Og så bør der også være rigeligt med sne.

- Østrig er populært, fordi det rammer et sweetspot, hvor det er attraktivt for både børnefamilier og festglade unge. En anden ting er landskabet og naturen, men der kan Andorra også være med, siger han.

Emil Jess Jensen vurderer, at det, du mister i chalet-charme og afterski, vinder du til gengæld på pengepungen - og på pisterne.

- Valget de senere år er for mange blevet sværere at træffe, fordi det ikke er givet, at sneen er god nok, eller at der i det hele taget er nok af det.

I Andorra er der ingen grund til bekymring på den front.

- Der er et område i Andorra, der hedder Grandvalira. Det består af fem-seks små landsbyer, som hænger sammen rent skimæssigt, og har over 210 kilometer pister i op mod 2600 meters højde, siger Emil Jess Jensen.

Fordi de fleste hoteller ligger så højt, er der rigtig gode betingelser for, at sneen bliver liggende på grund af de lavere temperaturer.

Emil Jess Jensen pointerer, at det giver muligheder for at lave en god deal på din rejse, fordi sneforholdene forbliver gode helt til slutningen marts.

Derfor er du ikke nødsaget til at booke i højsæsonen, hvor billetterne er på sit dyreste.

- Til de eventyrlystne er der også flere gode muligheder i Tjekkiet, Bulgarien, Slovenien eller Slovakiet, siger han.

Jakob Hahn, der er branchedirektør hos REJS, som er en sammenlægning af Danmarks Rejsebureau Forening og Rejsearrangører i Danmark, nikker genkendende til, at der kan være penge at spare, hvis du er ude i god tid.

- Mange af skibureauerne åbner for sæsonsalget med nogle tilbud, hvor man kan score en rabat ved at booke i god tid. Der er ingen tvivl om, at der kan være nogle penge at spare.

- Noget andet, der er værd at tage med, er, at udvalget af destinationer selvfølgelig er bredere, hvis du booker nu, frem for at sidde på hænderne og håbe på at finde en billig afbudsrejse, fortæller han.

Han forklarer desuden, at der kan være mange penge at spare, hvis du bestiller "hele pakken" gennem rejsebureauet.

- Prøv at undersøge, hvorvidt det er muligt at købe liftkort hos rejsebureauet som en del af pakken. Det er helt sikkert besværet værd, for det er noget dyrere at købe liftkort separat, siger Jakob Hahn.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek