Aalborg, 10/07/2025 - 09:35
Danmark fastholder plan for 2040-klimamål trods afstemning EU-Parlamentet
Selv om klimakritikere er i spidsen for 2040-klimamål i EU-Parlamentet, presser Danmark på blandt EU-lande.
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Danmark fastholder planen om at få 2040-klimamål på plads på et ministermøde den 18. september. Og derfra udlede det 2035-klimamål, der skal indgå i klimatopmødet COP30.
Det siger klimaminister Lars Aagaard (M) forud for ministermøde i Aalborg.
Dermed ændrer en afstemning i EU-Parlamentet onsdag ikke på de danske planer for 2040-klimamålet.
- Som formandskabsland har Danmark den største respekt for EU-Parlamentet. Det er op til Parlamentet at beslutte, hvem der har ansvaret for at forhandle på deres side, siger Lars Aagaard.
Afstemningen i EU-Parlamentet onsdag betyder, at klimakritiske Patrioter for Europa indtil videre har ansvaret for at forhandle og formulere EU-Parlamentets holdning til 2040-målet.
Den position kan gruppen i teorien bruge til at forsinke processen med klimamålet i Parlamentet.
Eller alternativt bruge truslen om at forsinke klimamålet til at forsøge at presse den store borgerlige EPP-gruppe til at gå med i en aftale om sænke klimamålene.
Ifølge netmediet Politico har EPP-gruppens klimaordfører, Peter Liese, dog internt i gruppen åbnet for en ny afstemning, hvor EPP-gruppen vil støtte en hastebehandling af 2040-klimamålet.
Det vil i givet fald fratage Patrioter for Europa muligheden for at forsinke processen.
Med udtalelserne torsdag lægger Lars Aagaard op til at fokusere på den proces, som det danske EU-formandskab kan påvirke: arbejdet med at skabe enighed blandt EU-landene om 2040-målet.
Regeringens fokus på tempo i processen glæder Dansk Industri (DI):
- Grøn omstilling er et område, hvor vi kan handle selv og hurtigt i EU. Og det bør vi gøre, siger Dansk Industris klimachef, Anne Højer Simonsen.
I EU-Parlamentet har afstemningen skabt bekymring hos blandt andre De Grønne, fordi EPP-gruppen onsdag undlod at vedtage hasteproceduren og samtidig lægger stadig mere vægt på at beskytte konkurrenceevnen for EU's virksomheder.
Men EPP-gruppen, som er politisk hjemsted for EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, står fortsat bag EU's mål om klimaneutralitet i 2050.
I sidste ende skal EU-Parlamentet sige ja til 2040-målet, før det er endeligt. Men det behøver Danmark som formandskabsland ikke at vente på.
Succeskriteriet for Danmark bliver i første omgang, om det lykkes at få EU-landene til at sige ja til 2040-klimamålet på et ministermøde den 18. september.
Samt om landene derfra går med til at udlede det 2035-mål, som skal sendes til FN forud for klimatopmødet i Belém i Brasilien til november.
Lykkes det, så kan Danmark leve med, at EU-Parlamentet tumler videre med de interne politiske opgør om processerne forud for de afsluttende forhandlinger.
For så vil EU-landene i september have gjort deres position klar.
I sidste ende er det 2035-målet, som EU-landene selv skal vedtage enstemmigt, der skal bruges på COP30 klimatopmødet til at presse Kina, USA og andre lande til at gøre mere for klimaet.
Og det bliver der formentlig brug for, fastslår Lars Aagaard:
- Når FN har gjort alle klimamålene op, vil jeg forvente, at opgørelsen vil vise, at vi ikke er på vej til nå målet om, at temperaturen maksimalt må stige 1,5 grader.
- Derfor har vi på klimatopmødet brug for at kunne se en vej fremad i forhold til at lukke hullet, siger Lars Aagaard.
Lykkes det omvendt ikke at skabe enighed blandt EU-landene, vil det blive set som et stort tab af EU's troværdighed på klimaområdet forud for COP30.
/ritzau/