København, 15/11/2025 - 08:00
BLÅ BOG: Niels Ellegaard
Af: Af Grith Larsen og Lukas Nørgaard Bødiker, Ritzau Fokus
* Niels Ellegaard er født 12. marts 1962 og er vokset op på Frederiksberg.
* Han blev uddannet skuespiller fra CaféTeatret i 1983 og var herefter tilknyttet det århusianske børneteater Filuren i syv sæsoner. Senere kom han til Aarhus Teater, hvor han gennem en årrække spillede et hav af roller.
* Niels Ellegaard har også medvirket i film og tv-serier som blandt andet "Nynne" og "Bølle-Bob".
* Mange vil nok kende ham fra revyscenerne, hvor han har haft en stor karriere.
* Han har to gange modtaget revyprisen Årets Dirch, også kaldet Årets Revykunstner, og han var desuden den første modtager af Ove Sprogøe Prisen i 2006.
* Privat er han gift med skuespiller Lise Stegger. Sammen er de forældre til to voksne børn.
Kilder: Danmarks Nationalleksikon og Dansk film database.
/ritzau/




