Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/07/2026 - 13:41

To mænd er tiltalt for at lade drenge arbejde med asbestplader

Ifølge tiltale arbejdede drenge med nedrivning af asbestholdige tagplader på en landejendom i Sønderborg.

Af: /ritzau/

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi har rejst tiltale mod to mænd for menneskeudnyttelse af fire drenge i forbindelse med arbejde med nedrivning af asbestholdige tagplader på en ejendom i Sønderborg Kommune.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

De tiltalte mænd er 26 og 27 år.

Mændene er desuden tiltalt for at have overtrådt en række arbejdsmiljøregler i forbindelse med arbejdet. Blandt andet fordi drengene ikke benyttede personlige værnemidler.

Sagen skal behandles i Retten i Sønderborg. Det er endnu ikke afgjort hvornår.

RITZAU

TjekDet - faktatjek