Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Sanaá, 08/06/2026 - 08:31

Houthierne vil forbyde israelsk skibsfart i Det Røde Hav

Houthibevægelsen bekræfter missilangreb på Israel og erklærer forbud mod israelsk skibsfart i Det Røde Hav.

Af: /ritzau/

Houthibevægelsen bekræfter mandag morgen, at den har udført et missilangreb mod Israel.

Bevægelsen vil desuden forbyde israelsk skibsfart i Det Røde Hav.

Det siger houthibevægelsens væbnede gren i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi erklærer et fuldstændigt og totalt forbud mod israelsk maritim navigation i Det Røde Hav, lyder det.

Det fremgår ikke umiddelbart, hvad der konkret menes med "israelsk maritim navigation".

Ifølge AFP er houthibevægelsens missilangreb mod Israel det første siden begyndelsen af april.

Houthibevægelsen har base i Yemen og gik i marts ind i krigen i Mellemøsten for at støtte Iran.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek