Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Vejle, 29/03/2025 - 11:52

Måling: Liberal Alliance er i udpræget grad mændenes parti

Liberal Alliance har den andenlaveste andel af kvindelige vælgere, og det ser Alex Vanopslagh intet problem i.

Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Liberal Alliance appellerer særligt til ét køn:

Mændene.

En ny måling fra Voxmeter viser, at Liberal Alliance er det parti, der har den næststørste forskel i andelen af mandlige og kvindelige vælgere, kun overgået af Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti

66,9 procent af Liberal Alliances vælgere er mænd, mens 33,1 procent er kvinder.

Det ser partileder Alex Vanopslagh ingen bekymringer i.

- Jeg er mest af alt optaget af, at alle dem, der er enige i Liberal Alliances politik, at de også har tiltro til, at de kan stemme på os. Det gælder både mænd og kvinder. Jeg har ikke et selvstændigt mål om, at folk skal have et bestemt køn for at stemme på Liberal Alliance, siger han til Ritzau på partiets landsmøde lørdag.

Partiet støttes særligt af de unge mænd, da andelen af mandlige vælgere blandt 18-34 år er størst med 44,1 procent.

Selv om partilederen ikke ser problemer i kønsfordelingen blandt vælgerne, har Liberal Alliances kønsprofil i det seneste års tid været genstand for debat.

Særligt op til EU-valget sidste sommer fik partiet kritik for at have et forældet kvindesyn, blandt andet af Liberal Alliances eget ungdomsparti.

Her erkendte Alex Vanopslagh, at partiet ikke konsekvent havde talt opbyggeligt om kvinder.

- Hvis man har været misforstået som politiker, har man ikke været skarp nok til at kommunikere, sagde han.

For Alex Vanopslagh er der dog nu tale om en større tendens, som bevæger sig over de enkelte partier og lande.

- Det er jo velkendt på tværs af alle vestlige lande i de her år, at man ser de politiske forskelle mellem mænd og kvinder blive større, og at kvinderne bliver mere venstreorienterede end mænd, der bliver en smule mere borgerlige, siger han.

- Det betyder også, at et parti som SF har den omvendte profil.

SF er det parti i Folketinget, der har den næst-største andel af kvindelige vælgere, kun overgået af Alternativet.

I SF lyder vælgerfordelingen på 37,4 procent mænd og 62,6 procent kvinder, mens Alternativet har 36,3 procent mænd og 63,7 procent kvinder.

/ritzau/

København, 19/05/2025 - 18:27

Tv-stationer vil have gransket stemmeafgivelsen ved Eurovision

Denis Balibouse/Reuters

Finalen i Eurovision bød på store forskelle i, hvordan landenes juryer og befolkninger stemte.

Flere tv-stationer vil have undersøgt afstemningen ved årets Eurovision.

Det skriver det norske medie NRK.

I finalen fik Israel flest seerstemmer og kom på en andenplads ved årets Eurovision, men flere stiller nu spørgsmål til, om afstemningen var manipuleret.

Fra lande som Spanien, Sverige og Norge modtog Israel ingen point fra juryerne, men landenes seerstemmer placerede Israel i top.

Derfor vil tv-stationer som spanske La 1 og flamsksprogede VRT i Belgien nu have gransket, om der forekom fusk.

- På mange planer samarbejder vi VRT godt med EBU (European Broadcasting Union, red.), men uden seriøse svar, der tager hensyn til vores bekymringer om Eurovision Song Contest, vil vi stille spørgsmålstegn ved vores fremtidige deltagelse, skriver kanalen i en udtalelse.

European Broadcasting Union (EBU) arrangerer Eurovision.

VRT skriver i udtalelsen, at det bør undersøges, om det nuværende system reelt afspejler seernes holdning til numrene.

I flere lande i Europa var der protester mod Israel i dagene op til Eurovision.

Protesterne var også at se under selve showet, hvor to demonstranter kastede maling på et medlem fra den israelske delegation.

Det fremgik dog ikke af den officielle tv-transmission.

Stationerne vil også have undersøgt, om det giver mening at fortsætte med den opdelte pointgivning i konkurrencen, hvor juryernes vurderinger tæller for halvdelen og seernes for den anden halvdel.

Mandag kom det ligeledes frem, at den spanske premierminister, Pedro Sánchez, vil have Israel udelukket fra internationale, kulturelle begivenheder som Eurovision.

Kritikken skyldes Israels militære aktioner i Gaza, som Pedro Sánchez tidligere har fordømt.

Han sammenligner det med, at Rusland er blevet udelukket efter invasionen af Ukraine.

I Danmark fik Israel tre point fra fagjuryen. De danske seerstemmer gav landet samlet otte point kun overgået af Island og Sverige, der fik henholdsvis ti og tolv point.

Det viser tal fra Eurovision-mediet Good Evening Europe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/05/2025 - 18:13

Tv-stationer vil have gransket stemmeafgivelsen ved Eurovision

Denis Balibouse/Reuters

Finalen i Eurovision bød på store forskelle i, hvordan landenes juryer og befolkninger stemte.

Flere tv-stationer vil have undersøgt afstemningen ved årets Eurovision.

Det skriver det norske medie NRK.

I finalen fik Israel flest seerstemmer og kom på en andenplads ved årets Eurovision, men flere stiller nu spørgsmål til, om afstemningen var manipuleret.

Fra lande som Spanien, Sverige og Norge modtog Israel ingen point fra juryerne, men landenes seerstemmer placerede Israel i top.

Derfor vil tv-stationer som spanske La 1 og flamsksprogede VRT i Belgien nu have gransket, om der forekom fusk.

- På mange planer samarbejder vi VRT godt med EBU (European Broadcasting Union, red.), men uden seriøse svar, der tager hensyn til vores bekymringer om Eurovision Song Contest, vil vi stille spørgsmålstegn ved vores fremtidige deltagelse, skriver kanalen i en udtalelse.

VRT skriver, at det bør undersøges, om det nuværende system reelt afspejler seernes holdning til numrene.

Stationerne vil også have undersøgt, om det giver mening at fortsætte med den opdelte pointgivning i konkurrencen, hvor juryernes vurderinger tæller for halvdelen og seernes for den anden halvdel.

Mandag kom det ligeledes frem, at den spanske premierminister, Pedro Sánchez, vil have Israel udelukket fra internationale, kulturelle begivenheder som Eurovision.

Kritikken skyldes Israels militære aktioner i Gaza, som Pedro Sánchez tidligere har fordømt.

Han sammenligner det med, at Rusland er blevet udelukket efter invasionen af Ukraine.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/05/2025 - 11:00

FAKTA: Husk din højrevigepligt

* Hvis en lysregulering sætter ud, gælder højrevigepligt, medmindre andet er angivet.

* Højrevigepligt gælder også som hovedregel i mindre kryds, hvor der ikke er lyssignal, stoplinje, hajtænder eller vigepligtstavle.

* Ved højrevigepligt skal du holde tilbage for alle - både biler, cyklister og knallerter - der kommer kørende fra din højre side, mens de, der kommer fra venstre, skal holde tilbage for dig.

* På steder med højrevigepligt kræver det, at trafikanterne arbejder sammen og ser sig godt for, så der ikke sker misforståelser.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 19/05/2025 - 11:00

Kend din vigepligt når strømmen svigter

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det handler om at slå koldt vand i blodet og følge helt basale færdselsregler, hvis strømmen pludselig går ude på vejene.

Der går hurtigt koks i trafikken, hvis lysreguleringen pludselig går i sort. Det kunne man se i slutningen af april, da et længerevarende strømsvigt lammede store dele af Sydeuropa.

Hvis noget tilsvarende skulle ske herhjemme, er det som bilist først og fremmest afgørende at bevare roen, lyder det fra Bent Grue, der er formand for Dansk Kørelærer-Union og har drevet sin egen køreskole siden 1996.

- Det allervigtigste, man skal huske på, er at trække vejret og sørge for at skynde sig langsomt. Det vil være mit allerbedste råd, siger han.

Bent Grue fortæller, at han selv tilbage i 2003 befandt sig ude på vejene under et stort strømnedbrud på Sjælland, og det var en kaotisk oplevelse, fordi overholdelsen af færdselsreglerne hurtigt forduftede i forvirringen.

- Lige pludselig kørte folk bare ud foran os. Jeg var ude at køre med nogle motorcykelelever på det tidspunkt, og vi blev nødt til at stoppe, fordi det simpelthen var livsfarligt, fortæller han.

Stopper en lysregulering med at virke, gælder højrevigepligt. Det vil sige, at du skal holde tilbage for alle, der kommer kørende fra din højre side - medmindre anden skiltning angiver, at der er ubetinget vigepligt.

Den regel er alfa og omega at have i baghovedet, understreger Bent Grue.

Men du kan ikke regne med, at alle har styr på vigepligtsreglerne, og derfor er det samtidig vigtigt ikke at være for stædig på at holde på din ret, påpeger han.

- Det er ofte der, hvor ulykkerne sker - at folk i stedet for at hjælpe hinanden holder på deres ret til at køre først, lyder det fra kørelæreren, der råder til, at du i en situation med strømsvigt gør dig umage med at læse trafikken og give plads til andre.

Hans budskab bakkes op af Jakob Bøving Arendt, der er direktør for Rådet for Sikker Trafik.

- Når nogle af de ting, som regulerer trafikken, sætter ud, handler det i ekstra høj grad om at udvise hensyn og opmærksomhed, og at vi står sammen i krisen ved at holde afstand, siger han og råder til, at du søger øjenkontakt med dine medtrafikanter.

Sørg også altid for at følge myndighedernes anbefalinger, fastslår Jakob Bøving Arendt. Her kan det være relevant at have en nødradio med i bilen, så du er sikker på, at du kan modtage vigtig information.

- Tilsvarende vil der ved et strømsvigt være flere udrykningskøretøjer på vejene, og derfor skal man være ekstra opmærksom på at holde ind til siden og gøre plads til, at de kan komme hurtigt frem, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek