Den jamaicanske reggaesanger Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som "Many Rivers to Cross" og "You Can Get It If You Really Want".

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now".

- Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010.

/ritzau/

For 30 år siden blev grevinde Alexandra for evigt forbundet til Danmark, da hun giftede sig med prins Joachim.

Siden da er der løbet meget vand gennem åen, og efter sin skilsmisse fra prinsen måtte grevinden lære at finde sig til rette i eventyrlandet uden for slottenes mure.

Det fortæller grevinden i et stort interview med dr.dk i anledningen af jubilæet.

Alexandra, der før sit ægteskab med prins Joachim rejste verden rundt som international forretningskvinde, har åbnet døren på klem for en mulig influencerkarriere, da hun i september oprettede en instagramprofil.

Og at kaste sig ud i et nyt jobeventyr er noget, der ikke ligger langt fra den 61-årige grevinde.

- Jeg har altid elsket at stå i nye situationer, at lære noget nyt. Jeg trives ikke med at gro for meget fast i noget, fortæller grevinde Alexandra til dr.dk.

Grevinden har ud over forretningslivet også prøvet kræfter med det musikalske, da hun i 2018 udgav popsangen "Wash me away".

Hendes mange år i Danmark har blandt andet lært hende at tage ja-hatten på.

- Man lærer ikke så meget i livet, hvis man siger nej for mange gange. Efterhånden som man bliver ældre, er det, som om man skal tvinges ned i nogle bestemte kasser, men jeg har mange sider af mig selv og nye ting, jeg gerne vil prøve af, siger hun i interviewet.

På den nyoprettede instagramprofil vil grevinden give et smugkig ind i sit private liv.

- Vi lever i en digital verden, og den vil jeg gerne være en del af. Men det kræver også, at man deler ud af sig selv, så jeg forsøger at vise, hvad jeg står for ved at vise udvalgte ting og øjeblikke fra mit liv, siger hun.

Grevinden får hjælp til at drive profilen af influencerbureauet Social Works, som blandt andre er ejet af musikproduceren Remee med det borgerlige navn Remee Sigvardt Jackman.

Hun har dog endnu ikke besluttet sig for, om hun vil gøre influencerarbejdet til sin levevej, fortæller hun til dr.dk.

/ritzau/

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/