Billetter til næste års Glastonbury-festival, der finder sted i Somerset i England i juni 2025, er søndag blevet revet væk i løbet af godt en halv time.

Billetterne blev sat til salg klokken 10.00 dansk tid. Klokken 10.35 kunne arrangørerne meddele på X, at der var udsolgt.

- Tak til alle, der købte en billet, og undskyld til dem, der gik forgæves på en morgen, hvor efterspørgslen var langt højere end udbuddet, skriver festivalen.

Glastonbury, der er en af Europas helt store musikfestivaler, forventer over 200.000 gæster til sommer.

Prisen for en standardbillet til næste års festival var omkring 378 pund. Det svarer til knap 3400 danske kroner.

Festivalen har endnu ikke offentliggjort noget program for 2025.

I juni 2024 var den britisk-albanske popsensation Dua Lipa, RnB-sangeren SZA, elektrorockerne i LCD Soundsystem og indie-rockbandet Coldplay blandt hovednavnene.

Sidste år blev festivalen udsolgt på lidt under en time.

Ud over omkring 3000 optrædener fordelt på omkring 80 scener, byder festivalen også på masser af fester, kunstinstallationer og anden underholdning.

Glasto, som festivalen populært kaldes, blev inspireret af Storbritanniens hippiebevægelse fra 1960'erne. Dens første udgave fandt sted i 1970 under navnet Pilton Festival.

Dengang var glamrockerne T. Rex blandt de første hovednavne.

Siden da har festivalen opnået kultstatus og tiltrukket store navne som David Bowie, Paul McCartney, Stormzy og Elton John, som i 2024 spillede sin sidste koncert i Storbritannien.

For de musikfans, der ærgrer sig over ikke at have fået fat i en billet, er der stadig en lille chance.

Festivalen meddeler, at afbestilte eller uafhentede billetter vil blive sat til salg i foråret 2025.

/ritzau/AFP

Magnus Millang er efterhånden blevet et velkendt ansigt i Thomas Vinterbergs universer.

Serien "Familier som vores", som netop nu ruller over skærmen på TV 2, markerer skuespillerens fjerde rolle i mesterinstruktørens portfolio af værker.

- Jeg er blevet sat mere på prøve, end jeg tidligere har været, og det har været enormt fedt, siger han og fortsætter:

- Jeg synes jo, det var enormt sjovt at lave satire-tv og gøre grin med vores samfund, men med alderen har man jo lyst til måske at fortælle nogle dybere historier. Min karriere følger min alder meget godt og de ting, jeg har lyst til at lave. Det er jeg meget taknemmelig over, lyder det fra den 43-årige skuespiller.

Magnus Millang er egentlig oprindeligt uddannet markedsføringsøkonom. Men kort tid efter sin eksamen investerede han i en helt anden fremtid. Han lånte i banken for at realisere og finansiere sin helt egen kortfilm.

Hans talent blev spottet, og han fik lov til at være med til at lave nogle programmer på det hedengangne TV 2 Zulu.

Det var også her, han i 2012 fik sit helt store gennembrud foran kameraet, da han sammen med makkeren Martin Høgsted skabte comedysuccesen "Danish Dynamite".

Sideløbende med komikken er dramatikken kommet til.

Det begyndte i 2011 med en rolle i TV 2's take på thrillerserien "Den som dræber" og to år efter i den første Afdeling Q-film, "Kvinden i buret".

Og så fik han sin første Thomas Vinterberg-rolle i instruktørens 70'er-film "Kollektivet" fra 2016.

To år efter - i 2018 - var han også på rollelisten i Thomas Vinterbergs filmatisering af forliset af den russiske ubåd "Kursk" i Barentshavet i 2020.

Allerede året efter premieren begyndte Thomas Vinterberg at arbejde på "Familier som vores", afslører Magnus Millang.

- Der er mange, der spørger mig: "Hvad siger man, når Thomas ringer og spørger, om du vil være med?". Men her har det været mere glidende, siger han og tilføjer:

- Jeg tror, man altid er lidt sådan: "Åh, hvad går det her nu ud på", siger han med en lille snert af ængstelighed i stemmen.

- Det var tydeligere, da vi lavede "Druk". Min far var alkoholiker og døde af det. "Kan vi virkelig lave en film om, at vi skal drikke hver dag?", tænkte jeg. Men det var ret hurtigt ude igen, siger han.

"Druk" er inspireret af den forhenværende norske psykiater Finn Skårderuds teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt - den halve promille, der afholder en fra at give sig 100 procent.

Dramakomedien blev belønnet med verdens fornemmeste filmpris, Oscaren, i 2021 for Bedste Internationale Film.

Thomas Vinterbergs værker har ofte vakt international opmærksomhed, og "Familier som vores" er ingen undtagelse.

Den havde verdenspremiere på den prestigefyldte internationale filmfestival i Venedig i august.

Magnus Millang kan også selv mærke interessen.

- Der er nogle castings og så videre - men det er også meget langt væk. Los Angeles ligger langt væk og ude af øje, ude af sind, erkender han.

- Der er to ting i det: Jeg er ret glad for det, jeg laver herhjemme. Jeg laver jo også nogle ting selv, som jeg synes, er megafede. Men jeg kunne da godt tænke mig at prøve at finde det projekt i udlandet, som jeg kan se mig selv i.

- Det eventyr har jeg lyst til, samtidig med at det heller ikke må være for længe. Så det kan også være, jeg må acceptere, at det måske bare ikke er noget for mig. Jeg vil gerne have min familie med. Jeg har ikke lyst til at rive pløkkene op og forlade dem.

"Familier som vores" udspiller sig både i Danmark, England, Polen, Rumænien og Frankrig og blev også indspillet i flere europæiske lande.

Magnus Millang var blandt andet i Prag, og her kunne han heldigvis have familien, der består af hustruen Nana Fagerholt og parrets tre sønner, med.

Når de ikke var der, var han heldigvis omgivet af sin filmfamilie.

- Jeg tror, alle fiktionsprojekter har meget godt af, at der kommer en eller anden form for holdånd. Det synes jeg næsten altid, der er, når man er i en produktion. Så bliver man en eller anden form for familie, siger han.

- Det synes jeg, kendetegner processen ved arbejdet mere, end det specifikt lige er Vinterberg. Men når det er sagt, så har det alle dage været særligt og megafedt sammen med Thomas, der også er blevet en nær ven.

Næste afsnit af "Familier som vores" kan ses på TV 2 Play og sendes på TV 2 søndag.

/ritzau/

* Der er tre udskæringer, som kaldes flæskesteg, og der er stor forskel på både fedtindholdet og prisen.

* Kamsteg er den magreste og dyreste af de tre udskæringer.

* Nakkekam er federe og mere bindevævsholdig.

* Ribbensteg er den fedeste og mest bindevævsholdige steg, der også er den billigste. 

Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

I den søde juletid er flæskestegen for mange en uundværlig del af julemaden med sit saftige kød og knasende sprøde svær.

En flæskesteg kan tilberedes på mange forskellige måder. Hvis du vil lykkes med sprøde svær, får du her et par gode råd fra en erfaren slagter og en kendt kok.

Som det første skal du vælge den udskæring, du vil bruge. Det mest traditionelle valg til jul er kamstegen, der har mindre fedtmarmorering.

Det fortæller Oliver Kostovski, som ejer og driver Slagteren ved Kultorvet på Østerbro i København.

- Nakkestegen har mere fedtmarmorering. Så på en måde kan man sige, at man skal tage stilling til, om man er til magert eller mere fedtet kød, siger han.

Uanset hvilken udskæring du vælger, er det hans anbefaling, at du sikrer dig, at kødet har en god kvalitet:

- En flot kamsteg starter med, at kødet er flot. Køb dansk kød og gerne økologisk. Stegen skal også være ridset korrekt hele vejen igennem fedtlaget.

Når flæskestegen skal tilbederes, skal du bruge en bradepande. Kom lidt vand i den, og læg stegen i bradepanden med sværen nedad.

Nu skal stegen i ovnen i 20-30 minutter ved 200 grader varmluft, så sværen bliver kogt en smule og blød.

- Vend derefter flæskestegen med sværene opad, og gnid godt med groft salt ind i sværene, siger Oliver Kostovski og fortsætter:

- Kom den i ovnen igen i en times tid. Kernetemperaturen skal være 75 grader.

Han forklarer, at nakkestegen tilberedes på samme måde, men den skal typisk have lidt længere tid i ovnen.

Hvis du foretrækker, at flæskestegen bare passer sig selv, kan du også smide den i ovnen med sværene opad fra starten.

Det siger den kendte kok Claus Holm, som er aktuel med kogebogen "Julen varer lige til påske i din airfryer".

- Gnid sværen godt med salt. En kamsteg på tre kilogram giver jeg først tre timer ved 100 grader varmluft. Det får fedtet til at smelte, så sværen bliver helt blank, siger han og fortsætter:

- Til sidst får stegen 20 minutter ved 220 til 230 grader. Så skal jeg love for, at sværen puffer op. Den metode slår aldrig fejl.

Også Claus Holm vælger kamsteg af dansk kød, når han skal lave flæskesteg:

- Der er ikke så meget fikumdik ved det. Jeg foretrækker selv frilandsgris, der også kan være økologisk.

Har du en airfryer, kan du også bruge den til at tilberede flæskestegen med sprøde svær.

Men det er meget vigtigt, understreger Claus Holm, at du ikke kommer en for stor steg i din airfryer, for den varme luft skal kunne cirkulere frit rundt. Der skal altså være et par centimeter plads ud til kanten.

- Gnid sværen godt med salt, og steg den ved 180 grader i 45 til 60 minutter. Det sidste kvarter plejer jeg at banke temperaturen op til 200 grader, så sværen puffer ekstra op, siger han.

Da der er forskel på ovne og airfryere, skal du holde øje med din steg og eventuelt stege den i nogle ekstra minutter, hvis ikke sværene er blevet helt sprøde, tilføjer han.

Claus Holm pifter i øvrigt sin brune sovs op med lidt ribsgelé og en smule dijonsennep for at skære igennem den fede flæskesteg.

/ritzau fokus/