Svendborg, 21/06/2026 - 17:02
Speedbåd påsejler 17-årig dreng på paddleboard ved Svendborg
En 17-årig dreng, som blev ramt af en speedbåd, er bragt til hospitalet i Odense efter ulykke ved Svendborg.
Af: /ritzau/
I Svendborg er en dreng på 17 år kommet alvorligt til skade efter en ulykke på vandet ud for Rantzausminde Havn.
Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi Henrik Strauss til TV 2.
Drengen befandt sig på et paddleboard, da en speedbåd med fem andre 17-årige drenge sejlede ind i og hen over paddleboardet, skriver mediet.
Drengen er ifølge TV 2 ført til behandling på Odense Universitetshospital.
/ritzau/




