Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 31/07/2023 - 10:00

FAKTA: Så meget belaster tøjproduktionen

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

* Ifølge EU er tekstilbranchen den fjerdemest miljøbelastende industri målt ud fra et globalt livscyklusperspektiv - altså et produkts miljømæssige belastning i et helt livsforløb fra produktion til bortskaffelse.

* Det kræver omkring 1400 liter vand at producere én enkelt T-shirt.

* Der anvendes omkring 2500 forskellige kemikalier i produktionen, og den svenske kemikalieinspektion har klassificeret over 1000 af dem som farlige.

* Hvert år sender forhandlere og producenter af tøj cirka 700 ton tøj til forbrænding i Danmark.

* Hver dansker køber i gennemsnit 11 kilo nyt tøj om året.

Kilder: Miljøstyrelsen, Nordisk Ministerråd, Nordisk Samarbejde og Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek