Vejen, 16/04/2026 - 23:14
Politiet undersøger mistænkeligt forhold i Vejen
Et mistænkeligt forhold udgør ikke en risiko for borgere i Vejen, skriver politiet.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Politiet er til stede i Vejen, hvor det undersøger et mistænkeligt forhold.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update kort før klokken 23.00.
- Af hensyn til efterforskningen kan vi ikke sige yderligere på nuværende tidspunkt, lyder det.
Politiet vil være til stede nogle timer endnu, skriver politiet og understreger, at forholdet ikke udgør en risiko for borgere i Vejen.
Vejen er en by i Sydjylland med godt 10.000 indbyggere. Den ligger mellem Kolding og Esbjerg.
/ritzau/




