For første gang skal kong Frederik modtage partiledere i en kongerunde.

Kort fortalt går det ud på, at partierne efter et folketingsvalg møder på Amalienborg for at fortælle regenten, hvem de foretrækker som landets næste statsminister.

Læs her, hvad der skal ske:

STATSMINISTEREN ORIENTERER REGENTEN:

Der er ingen lovgivning for en kongerunde. Statsministeren kan derfor nægte at gennemføre den og i stedet forsøge at danne en regering, der ikke har et flertal imod sig.

Finder hun derimod, at det nødvendige parlamentariske grundlag ikke længere er til stede, vil hun indgive sin afskedsbegæring til kongen.

KONGEN INDKALDER:

Herefter indkalder kongen de enkelte partiledere til Audiensgemakket i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg.

Her skal de redegøre for, hvem de ønsker som ny statsminister, eller hvem de mener, bør lede forhandlingerne om dannelsen af en ny regering, en såkaldt kongelig undersøger.

DET SKER PÅ AMALIENBORG:

Kristian Thulesen Dahl, der har siddet i Folketinget for først Fremskridtspartiet og siden Dansk Folkeparti, har deltaget i fire dronningerunder.

- Efter en hektisk valgaften oplevede jeg, at skuldrene sænkede sig, når jeg dagen efter skulle på Amalienborg. Sådan tror jeg, at de fleste på Christiansborg har det. Mødet med dronningen fik pulsen ned.

På Amalienborg afleverer partilederne en seddel, hvorpå der står, hvem der ønskes som kommende statsminister.

KONGEN UDPEGER EN KONGELIG UNDERSØGER:

Når kong Frederik har talt med partilederne og læst de sedler, som de har afleveret til kabinetssekretæren, udpeger kongen den partileder, der har den bredeste opbakning til at blive kongelig undersøger - også kaldet forhandlingsleder.

Det er op til ham/hende at afdække mulighederne for at danne regering. Forhandlingslederen vil ofte også være statsministerkandidat, men det er ikke altid tilfældet. Denne gang har Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, meldt sig som kongelig undersøger uden at være statsministerkandidat.

MERE END ÉN KONGERUNDE:

Ved flere valg har det været nødvendigt med mere end én dronningerunde.

Mest omfattende blev det efter valget i 1988, hvor der skulle fire dronningerunder til, før dronning Margrethe kunne bede den konservative Poul Schlüter om at danne regering igen.

/ritzau/