Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/02/2023 - 05:00

Over halvdelen af små børn får tit skældud af mor eller far

En stor gruppe børnehavebørn fortæller i en undersøgelse fra Børns Vilkår, at de hyppigt bliver råbt ad af mindst en af deres forældre.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Mere end halvdelen af børn i alderen fem til seks år oplever ofte, at far eller mor råber vredt ad dem.

Samtidig siger hvert tredje barn, at forældrene tit skændes, hvilket fremkalder de samme følelser hos barnet, som når det selv bliver skældt ud.

Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, som Børns Vilkår har lavet med 1153 børnehavebørn fra hele landet.

Malene Angelo, der er psykolog hos Børns Vilkår, ser på resultaterne med en vis bekymring.

- Tryghed er helt afgørende for, at børnene kan trives og udvikle sig, og den trygge relation kan blive sat på spil, når de bliver råbt ad eller skældt ud på andre måder af forældrene, som de er dybt afhængige af, siger hun.

Som tillæg til spørgeskemaet har Børns Vilkår gennemført 42 kvalitative interview med børn.

Og her tegner besvarelserne et billede af, at børn ikke altid forstår, hvorfor de voksne bliver sure.

- I stedet forstår de, at de har gjort noget forkert, og så føler de sig forkerte. Det skaber spørgsmål i dem, som: "Kan du stadig lide mig? Kan du stadig passe på mig?", lyder det fra psykologen.

Som forælder skal du dog ikke få ondt i maven, hvis du af og til bliver frustreret og hæver stemmen.

- Man skal ikke være bange, hvis det sker enkelte gange. Men det er uhensigtsmæssigt, hvis det sker tit. For det giver erfaringer hos børnene, som de bygger videre på resten af tilværelsen, siger Malene Angelo.

Hvis dit temperament løber af med dig, kan du reparere situationen ved at stoppe dig selv og få ro på.

- Træk vejret, og sæt dig ned i øjenhøjde med barnet. Giv barnet tid til også at falde til ro, og prøv at lade være med at komme med for mange ord og forklaringer, råder hun og fortsætter:

- Når barnet kan mærke din ro, falder det også til ro, og så kan I snakke om, hvad der skete.

Det handler om at sætte sig ind i barnets perspektiv og vise forståelse for hendes eller hans følelser, forklarer Malene Angelo. Samtidig hjælper det at sige undskyld, så barnet lærer, at man godt kan blive gode venner igen, efter at man har været sur på hinanden.

Når I har en konflikt, virker det til gengæld ikke at sende barnet ind på sit værelse eller ud i gangen.

I Børns Vilkårs undersøgelse fortæller flere børn, at det at få en såkaldt timeout får dem til at føle sig utrygge, kede af det og forvirrede.

- Det skaber en oplevelse af at være forkert, når barnet ikke får hjælp til at håndtere de svære følelser. Mange af børnene fortæller, at de slet ikke ved, hvorfor de skulle sendes væk, og det lærer de ikke noget af, siger Malene Angelo.

Det betyder dog ikke, at forældre ikke må være bestemte og gribe ind, hvis børn laver ballade.

- Det er okay at sætte grænser, og så kan det hjælpe at give barnet anvisninger på, hvad det gerne må i stedet for, hvad det ikke må.

Ved at være tydelig og forudsigelig som voksen kan du i det hele taget forhindre, at situationer udvikler sig til raserianfald.

- Faste rutiner og rammer gør det nemmere for børn at samarbejde. Forberedelse er også vigtigt. Man kan venligt sige: "Lige om lidt, når Gurli Gris er slut, skal vi spise." Det kan forebygge en mulig konflikt, siger Malene Angelo.

/ritzau fokus/

København, 05/12/2025 - 11:29

Jødisk museum får penge til at styrke unges viden og bekæmpe antisemitisme

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Dansk Jødisk Museum modtager millionbeløb som led i tværministeriel handlingsplan mod antisemitisme.

Dansk Jødisk Museum har modtaget 5,4 millioner kroner til fem nye projekter, der skal styrke oplysning om jødisk liv og historie i Danmark.

Det oplyser museet i en pressemeddelelse.

Det sker som led i en tværministeriel handlingsplan mod antisemitisme.

- Viden og oplysning er et afgørende værn mod fordomme og antisemitisme. Det er virkeligt glædeligt, at vi nu for alvor kan omsætte igangsatte initiativer til blivende ressourcer, siger Janus Møller Jensen, direktør for Dansk Jødisk Museum, i pressemeddelelsen.

Midlerne er en del af regeringens samlede indsats mod antisemitisme fra 2022. Siden har museet fået støtte til flere projekter på området.

2. december i år præsenterede regeringen en ny handlingsplan med 17 initiativer, der skal bekæmpe antisemitisme.

Den nye handlingsplan omfatter blandt andet initiativer målrettet børn og unge.

Museets projekter skal afvikles i årene 2026 til 2028 og omfatter blandt andet videreudvikling af eksisterende undervisningstilbud til folkeskoler og gymnasier.

Tre af projekterne er museets egne. Her formidler museet om blandt andet jødiske begravelsespladser.

I et af de nye projekter vil Dansk Jødisk Museum i de kommende år samarbejde med Koldkrigsmuseet Langelandsfortet om de polske flygtninge, som kom til Danmark i 1970'erne.

Der vil også blive indledt et samarbejde med Museum Nordsjælland om en ny særudstilling med navnet "Oktober 1943", hvor publikum vil få fortalt historier gennem lys, lyd og lugte.

Oktober 1943 var den måned under den tyske besættelse af Danmark, hvor besættelsesmagten iværksatte en aktion for at arrestere danske jøder.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 05/12/2025 - 11:22

Bremen Teater øger indtjening med mange gæster på natklub

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Bremen Teater har øget sin indtjening til tre millioner kroner ved at skrue op for antallet af arrangementer.

Bremen Teater har afholdt flere arrangementer i den seneste sæson, og det har fået indtjeningen til at stige.

I regnskabsåret 2024/2025 tjente teateret lige knap tre millioner kroner, hvilket er en stigning på næsten 66 procent sammenlignet med året før.

Det viser Bremen Teaters regnskab, som er blevet offentliggjort fredag.

Ledelsen skriver i regnskabet, at den anser årets resultat som "yderst tilfredsstillende".

- Resultatet afspejler et meget højt aktivitetsniveau for såvel shows i salen samt gæsteantal i natklubben, lyder det videre.

I sæsonen 2024/2025 er der blevet afholdt 327 arrangementer i salen på Bremen Teater og 82 natklubaftener på teaterets natklub, Natbar.

Hertil kommer ifølge regnskabet omkring 30 arrangementer på caféen Kolme, som også drives af Bremen Teater.

Samlet set har Bremen Teater afholdt omkring 440 arrangementer i sæsonen, lyder det.

Sæsonen før blev der samlet afholdt 337 arrangementer.

Bremen Teater danner ramme om alt fra comedy, koncerter og teaterforestillinger til foredrag og debatarrangementer. Teateret huser også af og til konferencer og møder.

Bremen Teater har adresse på Vesterbro i København.

Salen på Bremen Teater har plads til 644 personer og har tidligere været en biograf.

Natklubben Natbar holder åbent hver fredag og lørdag i teaterets foyer.

Bremen Teater er ejet af blandt andre sanger og sangskriver Niels Hausgaard, komiker Frank Hvam og musiker Simon Kvamm.

Ejerkredsen står også bag det københavnske spillested Hotel Cecil.

Regnskabet for Hotel Cecil er også blevet offentliggjort fredag. Her er underskud blevet vendt til et overskud på cirka 300.000 kroner i regnskabsåret 2024/2025.

I regnskabet lyder det, at der er blevet skruet markant op for antallet af koncerter, mens antallet af klubaftener er faldet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 10:00

FAKTA: Fire fif der booster smagen

* Tilsæt krydderierne først, når du skal stege noget, og lad dem stege lidt, inden du tilføjer resten af ingredienserne.

* Damp grøntsager i stedet for at koge dem, så bevarer de mere smag.

* Tilføj andet end vand, når du koger noget. Det kan være krydderier eller urter.

* Brug både olie og smør, når du steger. Smør giver smag, og olie sørger for, at maden ikke brænder så nemt på.

Kilde: bogen "Spis bedre end din nabo" af Julia Prokopenko.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 05/12/2025 - 10:00

Slip sanserne løs i køkkenet og spar penge på indkøb

Der er besparelser at hente på madkontoen, hvis du tør at springe ud i intuitiv madlavning, siger kok og forfatter.

Du vinder både tid og penge ved at lade din intuition lede dig på vej, når du bikser aftensmaden sammen.

Det mener i hvert fald kok og madiværksætter Julia Prokopenko, der er kendt som vært på DR-programmet "Danmarks nye livret".

Nu er hun aktuel med bogen "Spis bedre end din nabo", der rummer tip til, hvordan du i højere grad kan skifte stringente opskrifter ud med ren mavefornemmelse.

- Når vi ikke følger opskrifter, lader vi sanserne fortælle os, om vi er på rette kurs eller ej. På den måde kan madlavning blive en form for meditation, men det kræver, at man vælger at stole på sig selv i stedet for opskriften, siger Julia Prokopenko.

Hendes guide tager udgangspunkt i de fire p'er: prepping, produkt, proces og parring.

Prepping handler om at opbygge et solidt lager af smagsgivere, som du altid har ved hånden. Det kan være alt fra diverse krydderier og olier til tahin, sennep og honning.

Det vigtige er, at du har grundsmagene repræsenteret - surt, sødt, salt, bittert og umami.

- En pose gulerødder og et kyllingebryst på tilbud kan du få til at smage af så mange forskellige ting, hvis du har de her smagsgivere. Så udvid dit forrådskammer, lyder opfordringen fra Julia Prokopenko.

Produkt dækker over, at du tilegner dig en grundviden om de fødevarer, du kokkerer med. På den måde ved du, hvilke ingredienser der kan erstatte hinanden, så du bruger, hvad du allerede har i køleskabet, og ikke farer ud for at købe ekstra ind.

- Et græskar opfører sig på samme måde, som rodfrugter gør. Det vil sige, at du godt kan erstatte græskar med gulerod, mens du for eksempel ikke kan erstatte græskar med agurk, fordi agurken opfører sig anderledes, forklarer hun.

Du hjælper dig selv ved at tænke i råvarefamilier. Tilhører råvarer den samme familie, kan de med høj sandsynlighed afløse hinanden. Står du og mangler kefir til en ret, kan det nemt erstattes med et andet syrnet mælkeprodukt, såsom cremefraiche eller neutral yoghurt.

Men som med alle andre færdigheder kræver det øvelse, og du skal turde at teste ting af i køkkenet, understreger Julia Prokopenko.

- Det er erfaringen, der gør, at du udvikler et kompas, og så skal du ikke være så bange for, at noget går galt, siger hun.

P nummer tre er proces. Når du forstår de forskellige madlavningsprocesser, er det lettere for dig at freestyle. Det handler om at forstå forskellen på, hvad der sker med en råvare, når du for eksempel koger, bager eller steger den.

- Græskar smager for eksempel meget forskelligt, alt efter hvilken proces du bruger til at tilberede det, siger Julia Prokopenko.

Det sidste p står for parring, og det går i sin enkelthed ud på, at du formår at sammensætte et måltid, så det går op i en højere enhed. Her kommer du ifølge Julia Prokopenko langt ved at tænke i teksturer og grundsmage.

- Grunden til, at vi ikke bare kan ignorere det trin, er, at vi er biologisk og kulturelt betinget, i forhold til hvad vi anser som værende et tilfredsstillende måltid, siger hun og fortsætter:

- Kombinationen af noget surt, sødt, salt sammen med noget cremet og sprødt er egentlig bare det, der skal til, for at vores hjerner er tilfredse.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek