Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 18/04/2025 - 08:00

Kamp om tyske redepladser sender mange storke til Danmark

Solrigt vejr og kamp om redepladser i Nordtyskland har givet en god start på storkesæsonen i Danmark.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Storkesæsonen er kommet godt fra start og kan muligvis ende med at blive den bedste i mange år.

Sådan lyder vurderingen fra næstformand i foreningen Storkene.dk Jesper Leegaard.

- Det tegner rigtig godt. Der er virkelig mange storke i omløb, og vi får flere gange om dagen henvendelser fra folk, der observerer storkepar og enlige storke, Jesper Leegard.

Fire storkereder i Sønderjylland er besat, og her er udrugningen af storkeæg i fuld gang.

Det gælder reder i Smedager, Rens, Jejsing og Saksborg. Dertil kommer det faste storkepar i Gundsølille nær Roskilde, hvor parret også ligger på æg.

Det er alle fem sikre storkelokationer, der år efter år bliver besat - sædvanligvis af de samme par, der vender tilbage efter vinterophold sydpå.

Men i år har et nyt storkepar også indfundet sig i byen Abild ved Tønder, og her er der også æg i reden.

Dertil kommer tre andre steder, hvor storkepar har vist ualmindelig stor interesse for at slå sig ned - Bylderup-Bov i Sønderjylland, Damhus nær Ribe og ved Uldum Kær i Sydøstjylland.

Det er ifølge Jesper Leegaard typisk unge storkepar, der havde udset sig Tyskland som deres sommerresidens.

Men der er ganske enkelt ikke plads til dem alle.

- Bestanden stiger syd for grænsen, hvor der i stigende grad er kamp om pladserne.

- Det ender som regel med, at de mere erfarne storkepar jager de unge, nystiftede par væk. Og det er så dem, vi ser i Danmark. De bliver ganske enkelt presset herop.

De unge par er dog ikke altid helt klar til at danne par og få unger.

- De er mere flyvske og kan i det ene øjeblik være i gang med at bygge rede og parre sig for så i næste øjeblik at stikke af igen. Men hvis det ikke lykkes i år, lykkes det måske næste år, siger Jesper Leegaard.

Også vejret har været en medspiller for storkene i år. Modsat sidste år, da foråret nærmeste regnede væk, har marts og april budt på mange solskinstimer.

- Storke elsker solskin og højtryksvejr, for så har de gode flyveforhold. Omvendt kan det også blive for tørt, hvor det kan blive svært at finde regnorme og snegle.

- Men her i påsken får vi lidt regnvejr, så der kommer balance i tingene, siger Jesper Leegaard.

Sidste år var der herhjemme otte ynglende storkepar, der sendte i alt 15 storkeunger på vingerne.

Selv om storken er i fremgang, er der dog langt op til de 4000 registrerede ynglepar i Danmark i 1890.

I 2008 blev storken erklæret uddød i Danmark. Siden har storken stille og roligt fået et comeback.

Det skyldes først og fremmest et stort antal storke i Tyskland, der spreder sig over landegrænsen til Danmark.

Desuden overlever flere storke generelt, fordi de overvintrer i Sydeuropa frem for at tage den lange og farefulde rejse til Afrika.

/ritzau/

København, 01/10/2025 - 19:35

Kongeparret tager imod 41 statsledere til grønlandsk torsk og tang

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Kong Frederik og dronning Mary holder onsdag middag, hvor 41 stats- og regeringsledere er på gæstelisten.

Onsdag har Danmark været vært for et EU-topmøde, og aftenen rundes af med en middag på Amalienborg i København.

Kong Frederik og dronning Mary er værter for aftenens middag, der afholdes i anledningen af et møde torsdag i det europæiske politiske fællesskab (EPC).

Middagen afholdes i Christian VII's Palæ, og 41 stats- og regeringsledere er på gæstelisten.

De politiske gæster kan blandt andet se frem til en menu bestående af grønlandsk torsk, tang fra Kattegat og marsklam fra den danske vestkyst.

Det gælder blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ankom på den røde løber i selskab med formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og EU's præsident, Antonio Costa, der også er blandt de inviterede.

Middagen er ikke en gallamiddag, men i stedet en mere uformel arbejdsmiddag uden ordener og diademer, som er normal kutyme ved en officiel gallamiddag i royalt regi.

Efter onsdagens EU-topmøde og middag venter et topmøde i EPC-regi torsdag, hvor rundt regnet 50 lande samles i Bella Center i København.

Det europæiske politiske fællesskab er ikke et EU-forum, men et forum for næsten alle europæiske lande.

Fællesskabet blev dannet i 2022 på initiativ af Frankrigs præsident som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Målet med EPC var primært at give Ukraine, der ikke er medlem af EU, muligheden for at mødes i et politisk forum med netop EU-landene.

Storbritannien, der heller ikke er med i EU, er også med i det europæiske fællesskab.

Mødet på dansk grund er det syvende møde i EPC's levetid. EU kommer dog til at være repræsenteret ved torsdagens møde i form af EU-præsident Antonio Costa.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/10/2025 - 19:12

Kongeparret tager imod 41 statsledere til grønlandsk torsk og tang

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Kong Frederik og dronning Mary holder onsdag middag, hvor 41 stats- og regeringsledere er på gæstelisten.

Onsdag har Danmark været vært for et EU-topmøde, og aftenen rundes af med en middag på Amalienborg i København.

Kong Frederik og dronning Mary er værter for aftenens middag, der afholdes i anledningen af et møde i det europæiske politiske fællesskab (EPC).

Middagen afholdes i Christian VII's Palæ, og 41 stats- og regeringsledere er på gæstelisten.

De politiske gæster kan blandt andet se frem til en menu bestående af grønlandsk torsk, tang fra Kattegat og marsklam fra den danske vestkyst.

Det gælder blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Italiens premierminister, Giorgia Meloni, og Storbritanniens premierminister, Keir Starmer.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ankom på den røde løber i selskab med formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og EU's præsident, Antonio Costa, der også er blandt de inviterede.

Middagen er ikke en gallamiddag, men i stedet en mere uformel arbejdsmiddag uden ordener og diademer, som er normal kutyme ved en officiel gallamiddag i royalt regi.

Efter onsdagens middag venter et topmøde i EPC-regi torsdag, hvor rundt regnet 50 lande samles i Bella Center i København.

Det europæiske politiske fællesskab er ikke et EU-forum, men et forum for næsten alle europæiske lande.

Fællesskabet blev dannet i 2022 på initiativ af Frankrigs præsident som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Målet med EPC var primært at give Ukraine, der ikke er medlem af EU, muligheden for at mødes i et politisk forum med netop EU-landene.

Storbritannien, der heller ikke er med i EU, er også med i det europæiske fællesskab.

Mødet på dansk grund er det syvende møde i EPC's levetid. EU kommer dog til at være repræsenteret ved torsdagens møde i form af EU-præsident Antonio Costa.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/10/2025 - 08:00

FAKTA: Vær kritisk over for kunstig intelligens

* Tjek fakta. AI kan lyde overbevisende, men kan levere forkerte, forældede eller opdigtede svar. Krydstjek altid oplysningerne med andre, troværdige kilder.

* Vær kritisk over for bias. AI kan være præget af skævheder i data og give forudindtagede svar, for eksempel om køn, etnicitet eller politiske holdninger. Tag altid svarene med et gran salt.

* Pas på dine oplysninger. Indtast aldrig følsomme data som CPR-nummer, helbredsoplysninger eller bankinfo. Dine prompts kan blive gemt og brugt til at træne systemet.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 01/10/2025 - 08:00

AI-terapi: Tænk dig om når du efterspørger sundhedsråd fra chatten

Dado Ruvic/Reuters

Kunstig intelligens bliver i stigende grad brugt som digital terapeut og sundhedsrådgiver, men vær opmærksom, og stol ikke blindt på alt, hvad chatbotten siger.

Hvis du bakser med noget, der er svært at tale om, kan det virke oplagt at betro sig til en kunstig ven.

Men selv hvis en chatbot er god at støtte sig til, kan kunstig intelligens ikke erstatte læger eller psykologer - og du bør være varsom med, hvad du deler.

Det fortæller Thomas Hildebrandt, der er professor hos Department of Computer Science på Københavns Universitet.

- De her chatbots er programmeret til at finde den mest sandsynlige tekst som en forlængelse af det spørgsmål, du stiller den. Derfor kan det, den siger, virke meget reelt og give fin mening.

- Selve maskinen ved ikke selv, hvornår den siger noget sludder, fordi den ikke har nogen faglig kompetence for at kunne svare retvisende, siger han.

Et synspunkt, der deles af speciallæge Maria Krüger, som er næstformand og it-ordfører hos Dansk Selskab for Almen Medicin.

- En chatbot vil aldrig tilkendegive, at der er noget, den ikke kan svare på. Derfor finder den bare på noget, den selv mener, er rigtigt, og som passer ind i sammenhængen.

Hun fortæller også, at de AI-modeller, der bruges i øjeblikket, kan have tendens til at tale brugeren efter munden.

- Hvis en patient ikke har lyst til at tage til lægen, kan vedkommende ret let overbevise sig selv om, at det ikke er nødvendigt, fordi chatbotten let kan influeres til at understøtte den beslutning, siger Maria Krüger.

Men det kan også have den modsatte effekt. Det afhænger af, hvordan du formulerer dit spørgsmål.

- Skrækscenariet i sådan en situation er, at den siger noget helt forkert og faktisk giver anledning til at gøre dig mere utryg eller nervøs som resultat af det.

- Hvis du giver udtryk for, at der er noget alvorligt galt med dig, vil den formentlig give dig ret, fordi den er programmeret til at svare som forlængelse på spørgsmålet, siger Maria Krüger.

Ifølge Thomas Hildebrandt er det heller ikke ligegyldigt, hvem du frivilligt giver adgang til dine personfølsomme data.

Hvis du uploader din journal til en chatbot for at give en bedre indsigt i din lægehistorik, deler du samtidig dine oplysninger med nogle af verdens største virksomheder.

- De data, du deler, ender et sted og bliver sandsynligvis brugt internt af udviklerne. Dermed mister du kontrollen over, hvem der har adgang til dine personlige oplysninger, siger Thomas Hildebrandt.

Han mener, det er vigtigt, at man tænker sig om, når man interagerer med kunstig intelligens.

Udlevér ikke dine persondata, og forhold dig kritisk til det, der kommer retur.

- Tænk på samme måde, som hvis du spørger din nabo eller en tilfældig på gaden om et eller andet. Hav den sunde fornuft med, også selv om svaret lyder plausibelt.

- Hvis du er i tvivl om noget, der vedrører din sundhed, skal du henvende dig hos din læge eller en terapeut. Du kan godt bruge det som et supplement, men ikke som erstatning, siger Thomas Hildebrandt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek