Onsdag bliver en skæbnestund for den danske klimapolitik, hvor opnåelsen af klimamålet for 2030 kan blive væsentligt besværet.

Her er der deadline for ansøgninger til den milliardstore støtte til at etablere CO2-fangst og lagring, der efter planen skal reducere 3,2 millioner ton CO2 i 2030.

Men op til fristen har ni ud af ti potentielle bydere trukket deres ansøgning.

Kun cementfabrikken Aalborg Portland, Danmarks største udleder af CO2, er officielt tilbage i ræset - og det er langt fra sikkert, at de kan levere alle de ønskede reduktioner.

Det får både politikere og eksperter til at imødese onsdagen med nervøsitet.

- Det er altafgørende for Danmarks klimapolitik og vores klimamål, at CO2-fangst og lagring bliver en succes, siger Frederik Bloch Münster, klimaordfører for Det Konservative Folkeparti.

Fangst og lagring af CO2 fra skorstene har i årevis været udset til at spille en absolut nøglerolle i den danske omstilling.

Rationalet er, at nogle sektorer som eksempelvis cementindustrien og affaldsforbrændingen er så svære at omstille til klimaneutrale praksisser, at man hellere vil filtrere CO2 ud af røgen fra processerne.

Her har Folketinget afsat over 30 milliarder kroner til at støtte teknologien.

Det er dog stadig en ny og uprøvet teknologi, hvor infrastrukturen med transport og lagring endnu ikke er på plads.

Dét har været en central forhindring for mange bydere, forklarer Tobias Johan Sørensen, senioranalytiker i den grønne tænketank Concito.

Samtidig har regeringen og en bred kreds af partier indrettet udbudsbetingelserne således, at der falder store bøder, hvis ikke byderne leverer de påkrævede CO2-reduktioner i 2030.

Det er gjort for at sikre, at de lovede reduktioner rent faktisk sker til tiden, så klimamålet på 70 procents reduktion i 2030 kan overholdes.

Men risikoen for bøder har også været et problem for særligt de kommunalt ejede forsyningsselskaber, der har affaldsforbrændingerne.

- Små forsinkelser kan være rigtig dyre, og det er stadig en ny teknologi, der skal implementeres. Mange af de kommunalt ejede forsyningsselskaber har haft svært ved at se sig selv tage den risiko på nuværende tidspunkt, siger Tobias Johan Sørensen.

I Folketingets klimapolitiske aftaler er det en forudsætning for klimamålet i 2030, at udbuddet leverer 3,2 millioner ton CO2-reduktion.

Men det kan vise sig svært, hvis det kun er Aalborg Portland, der byder. Her kan man muligvis reducere med op til 1,7 millioner ton CO2 i 2030, og planen fra myndighedernes side er, at der skulle være flere vindere af støtten.

I SF håber man, at regeringen arbejder på en plan b, hvis udbuddet ikke lykkes som håbet.

Men klimaordfører Signe Munk erkender også, at der skal ledes efter fejl i processen.

- Jeg synes helt åbenlyst, at der er behov for en grundig evaluering af den her budrunde, siger hun.

Det bør særligt undersøges, hvordan man kan få affaldsforbrændingerne i spil alligevel, siger hun.

/ritzau/