Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 18/11/2025 - 13:02

Drabet på gravide Louise Borglit udløser livstidsdom

I byretten blev Alexander Toro dømt til forvaring. Anklager ser landsretsdom som en skærpelse.

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Hvad der ikke lykkedes for anklagemyndigheden i byretten sidste sommer, lykkedes tirsdag i Østre Landsret. Her blev 32-årige Alexander Toro Møllmann idømt fængsel på livstid for i november 2016 at have dræbt den gravide Louise Borglit.

Specialanklager Bo Bjerregaard, som har været anklager i begge retsinstanser, fortæller efter dommen, at man fra anklagemyndigheden ser livstidsdommen som en skærpelse af den forvaringsdom, som blev resultatet i byretten.

Både livstid og forvaring indebærer frihedsberøvelse på ubestemt tid, men en livstidsdømt skal sidde i mindst 12 år, før en prøveløsladelse overhovedet kan komme på tale. For en forvaringsdømt kan det være kortere tid. Det kræver dog, at både en overlæge i psykiatri og en dommer siger god for det.

Louise Borglit blev dræbt med 11 knivstik, da hun luftede sin søsters hund, Maggie, i Elverparken i Herlev en aften i november 2016. I flere år var politiet på bar bund.

Men i 2022 blev Alexander Toro Møllmann anholdt og sigtet. Politiet havde haft en mistanke til ham og fået en politiagent indsat i fængslet som en form for muldvarp, og Toro havde talt over sig.

Han fortalte agenten, som gik under dæknavnet Frank, at han havde begået drabet og berettede om detaljer, som kun drabsmanden kunne vide.

Og selv om der ikke forelå nogle tekniske spor i sagen, og ingen øjenvidner, videoovervågning eller telefonoplysninger kunne placere ham på gerningsstedet, så var det nok.

Det er ikke drabet på Louise Borglit i sig selv, som udløser livstidsstraffen. Normalt er det kun drab begået som led i en bandekonflikt, seksuelle drab eller drab på flere personer, som udløser den straf.

Men Alexander Toro Møllmann begik i årene efter drabet i Elverparken flere forbrydelser. Mest alvorligt var et drabsforsøg på hans kæreste, som fandt sted godt et års tid efter drabet på Louise Borglit.

Østre Landsret har udmålt straffen efter et princip om, at der i sådanne tilfælde skal udmåles en samlet straf, som om alle sager var blevet behandlet under ét. Og landsretten er nået frem til, at var det sket, så var det endt med netop en livstidsdom.

Alexander Toro var ikke selv til stede, da dommen blev afsagt. Han fik det ifølge sin forsvarsadvokat dårligt, efter at han havde fået afgørelsen om skyldsspørgsmålet, og fik lov til ikke at deltage i resten af retsmødet.

Alexander Toro havde i øvrigt instrueret sin advokat om ikke at komme med procedurebemærkninger til strafudmålingen og udelukkende anmode om rettens mildeste dom.

Østre Landsrets afgørelse er endelig og kan i udgangspunktet ikke ankes. Det vil kræve en særlig tilladelse at komme i Højesteret, og her kan vurderingen af sagens beviser i forbindelse med skyldsspørgsmålet ikke behandles.

/ritzau/

København, 18/11/2025 - 17:43

Radio 100 får tilladelse til at sende yderligere otte års radio

Daniel Vogl/Ritzau Scanpix

En ny sendetilladelse er på plads, og dermed kan Radio 100 sende indhold på FM6-radiokanalen i otte år mere.

Radiostationen Radio 100 skal sende radio i yderligere otte år efter at have fået fornyet sin sendetilladelse.

Det skriver Bauer Media i en pressemeddelelse.

Bauer Media Audio ejer radiostationerne Radio 100, Nova, Pop FM, The Voice, Radio Soft og myROCK.

Og nu er de næste otte år sikret for Radio 100 med endnu en sendetilladelse til FM6, hvor stationen sender på i dag.

- Det er en klar anerkendelse af det arbejde, vores dygtige teams leverer hver eneste dag, og af den stærke relation, Radio 100 har opbygget til lytterne gennem mere end to årtier, siger administrerende direktør Jim Receveur i meddelelsen og tilføjer:

- Fornyelsen giver os mulighed for at fortsætte vores ambition om at skabe relevant, modig og underholdende radio - og vi går ind i de næste år med stor energi og kæmpe entusiasme.

Radio 100 blev lanceret i 2003, og i 2024 fik stationen prisen "Årets Morgenflade" ved den danske prisuddeling Prix Audio.

Fornyelsen af sendetilladelsen gælder fra 9. juli næste år.

FM er en teknologi til at udsende lyd over radiobølger. Hver radiokanal kan sende på sin egen frekvens på FM-båndet.

Hvis man vil sende radio i Danmark, skal man både have en programtilladelse og en frekvenstilladelse. Tilladelsen får man hos Radio- og tv-nævnet.

Slots- og Kulturstyrelsen står for at sikre, at der ikke gives tilladelse til at bruge frekvenser, der kan forstyrre frekvensanvendelse i Danmark eller i Danmarks nabolande.

Bauer Media Group er et internationalt mediehus med hovedsæde i Hamburg.

Mediehuset er aktivt på forskellige platforme som radio, print, digitalt indhold og tv.

På radio har Bauer Media omkring to millioner lyttere ugentligt i Danmark, oplyser Bauer selv.

Ifølge mediehuset selv er Bauer Media desuden den største kommercielle podcastudbyder med mere end 32 millioner årlige podcastlytninger.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 18/11/2025 - 17:30

Radio 100 får tilladelse til at sende yderligere otte års radio

Daniel Vogl/Ritzau Scanpix

En ny sendetilladelse er på plads, og dermed kan Radio 100 sende indhold på FM6-radiokanalen i otte år mere.

Radiostationen Radio 100 skal sende radio i yderligere otte år efter at have fået fornyet sin sendetilladelse.

Det skriver Bauer Media i en pressemeddelelse.

Bauer Media Audio ejer radiostationerne Radio 100, Nova, Pop FM, The Voice, Radio Soft og myROCK.

Og nu er de næste otte år sikret for Radio 100 med endnu en sendetilladelse til FM6, hvor stationen sender på i dag.

- Det er en klar anerkendelse af det arbejde, vores dygtige teams leverer hver eneste dag, og af den stærke relation, Radio 100 har opbygget til lytterne gennem mere end to årtier, siger administrerende direktør Jim Receveur i meddelelsen og tilføjer:

- Fornyelsen giver os mulighed for at fortsætte vores ambition om at skabe relevant, modig og underholdende radio - og vi går ind i de næste år med stor energi og kæmpe entusiasme.

Radio 100 blev lanceret i 2003, og i 2024 fik stationen prisen "Årets Morgenflade" ved den danske prisuddeling Prix Audio.

Fornyelsen af sendetilladelsen gælder fra 9. juli næste år.

FM er en teknologi til at udsende lyd over radiobølger. Hver radiokanal kan sende på sin egen frekvens på FM-båndet.

Hvis man vil sende radio i Danmark, skal man både have en programtilladelse og en frekvenstilladelse. Tilladelsen får man hos Radio- og tv-nævnet.

Slots- og Kulturstyrelsen står for at sikre, at der ikke gives tilladelse til at bruge frekvenser, der kan forstyrre frekvensanvendelse i Danmark eller i Danmarks nabolande.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 18/11/2025 - 10:00

FAKTA: Hav styr på din forsikring

* Har du fået stormskader på din bolig, er det din husforsikring, der skal tages i brug.

* Er der skader på dine ejendele som følge af stormen, er det din indboforsikring, der dækker. Det kan for eksempel være ved vandskader på møbler.

* Der er tale om storm i forsikringsverdenen, når vindhastigheden er på 17,2 meter per sekund eller derover.

* Når det kommer til regnvejr, hedder tommelfingerreglen 15 millimeter på 30 minutter eller 40 millimeter på et døgn.

* Stormskader forårsages ofte af følgende: Tagmaterialer, der blæser af, ruder, der bliver suget ud, flyvende genstande (for eksempel en trampolin), der blæser gennem et vindue, og træer, der vælter ned i huset.

* Er naboens træ væltet ned og har beskadiget dit hus, er det din forsikring, du skal melde det til, og det vil være din forsikring, der dækker dine skader.

* Hvis naboens træ falder ind på din grund uden at beskadige dit hus, er der ikke tale om en forsikringssag.

* Der er ofte selvrisiko på dine forsikringer. Hvis det er dit forsikringsselskab, der dækker skaderne, er det dig, der bliver opkrævet selvrisikoen. Det gælder også, selv om det er din nabos træ, der forvolder skaden.

Kilder: Videncentret Bolius og Anne Garde Slothuus.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 18/11/2025 - 10:00

Undgå at trampolin og tagsten bliver til projektiler i efterårsvinden

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Du vil gøre klogt i at sikre haven, inden regn og blæst tager over. Det kan nemlig både blive dyrt og upraktisk, hvis den skaber kaos i din eller naboens have.

Når efterårsvinden tager fat, er det ikke kun paraplyer og parykker, der risikerer at lette.

Derfor er det smart at tjekke hus og have efter, inden dine tagsten forvandler sig til løsgående missiler.

Ifølge landskabsarkitekt Anne Stine Bruun, der er rådgiver i Haveselskabet, er det især de tidlige efterårsstorme, der fanger folk med håret i postkassen.

- Når det blæser kraftigt, og mange træer stadig har blade på, er der mere, vinden kan få fat i.

Hun forklarer, at det kan fungere som en form for skjold, men at grenene også kan blive en slags sejl i voldsomt vejr.

Risikoen for, at en gren knækker af, eller at hele træer vælter, er derfor større. Især hvis jorden er blød på grund af regnvejr.

- Når jorden er fugtig, kan træer med overfladiske rødder, som for eksempel grantræer, vippe op med rod. Det sker af og til hen over efterår og vinter, siger Anne Stine Bruun.

Og har du gamle eller syge træer stående, er det på tide, at du reagerer.

- Et gammelt æbletræ kan se fint ud på ydersiden, men være helt hult og svagt indeni. Hvis sådant et træ vælter i en storm, har du som haveejer ansvar for, hvor det lander, siger Anne Stine Bruun.

Når vinden tager til, er det ikke kun træerne, der kan give problemer. Trampoliner, havemøbler og krukker kan nemlig skabe dårlig stemning mellem dig og dine naboer, hvis de ikke er spændt fast eller pakket væk.

- Du kan købe pløkker til at fæstne trampolinen til jorden, men det sikreste bud er at tøjre den til en pæl eller noget lignende. Derudover bør du tage sikkerhedsnettet af, hvis der varsles storm, opfordrer hun.

Hos Forsikringsoplysningen, der hører under brancheorganisationen Forsikring og Pension, lyder anbefalingen at gå en omgang og tjekke hus og have grundigt, inden en eventuel storm.

Det fortæller ekspert i Forsikringsoplysningen Anne Garde Slothuus.

- Tjek, om dine tagsten sidder fast, tagrender er rene og udendørsafløb er fri for skidt, så vandet kan løbe frit. Derudover bør havemøbler og parasol stilles indenfor, siger hun.

Hvis noget går i stykker, afhænger dækningen af, hvordan din forsikring er skruet sammen.

- Der skal formentlig være tale om en officiel storm, før forsikringen dækker. Her snakker vi blæsevejr med vindstød på mindst 17,2 meter i sekundet.

- Hvis du har et drivhus, skal det typisk stå på et fast fundament for at være dækket. Det kan dog variere fra selskab til selskab, så det er en god idé at tjekke betingelserne i din egen police, forklarer Anne Garde Slothuus.

Hvis dit træ vælter ned i naboens have, er det ikke nødvendigvis dig, der står med regningen - så længe du har gjort din due diligence, altså en grundig undersøgelse af tingenes tilstand inden.

- Det vil altid være en konkret vurdering. Som udgangspunkt er det naboens egen forsikring, der dækker skaden, hvis træet var sundt, og du har handlet i god tro, siger Anne Garde Slothuus.

Det samme gælder, hvis en løssluppen trampolin eller et havemøbel skaber kaos hos din nabo. Derfor kan en hurtig gennemgang af haven måske spare dig for både bekymringer og mange penge.

- Det er smart at gøre det, mens vejret er stille, frem for at stå og bøvle med det midt i et stormvarsel, siger Anne Garde Slothuus.

- Det handler både om forsikring og sikkerhed. En løs havestol eller en flyvsk gren kan gøre stor skade, supplerer Anne Stine Bruun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek