Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/10/2024 - 13:49

Familien er i fokus i DR's nye dramasatsninger

En række store fiktionsdramaer og dramadokumentarer rammer næste år skærmen.

Af: /ritzau/

2025 bliver et stort år i DR-drama, lyder det fra public service-stationen, der har en række store satsninger på vej.

Instruktør Anna Emma Haudal, som tidligere har lavet den succesfulde ungdomsserie "Doggystyle", står bag den kommende søndagsserie "Generationer", som centrerer sig om fire kvinder og fundet af et barnelig, der optrevler en række hemmeligheder i familien.

Familien er også central i den kommende dramaserie "Høst", som handler om et generationsskifte i et dansk landbrug.

Det annoncerer DR på et pressemøde tirsdag, hvor mediemastodonten præsenterer sine kommende satsninger inden for kultur- og historieindhold live fra kulissen til finalesæsonen af "Carmen Curlers", som får premiere næste år.

DR har også to store dramadokumentarer om Anden Verdenskrig på vej.

"Kodenavn Storfyrstinden" er fortællingen om det allertidligste modstandsarbejde i Danmark.

Den centrerer sig om bankassistenten Jutta Graae, der begyndte at arbejde sammen med den danske efterretningstjeneste og sende hemmelige efterretninger til England i håbet om at vise de allierede, at Danmark ikke er et tyskervenligt land.

På rollelisten er Sidsel Siem Koch, Sebastian Jessen, Martin Greis Rosenthal, Neel Rønholt og Jacob Lohmann.

Jacob Lohmann er også på rollelisten i DR's anden dramadokumentar om Anden Verdenskrig, "Hugo - Görings jødiske ven".

Den skildrer venskabet mellem den dansk-tyske jøde Hugo Rothenberg og den berygtede topnazist Herman Göring og er baseret på familien Rothenbergs arkiv og erindringer.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek