Den amerikanske præsidents sabelraslen mod kongeriget har sat skub i EU-Kommissionen, som vil mere end fordoble investeringerne i Grønland.

Mandag i denne uge mødtes EU-kommissær for internationale partnerskaber Jozef Sikela med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og medlemmer af Folketinget for at koordinere planerne, som også er aftalt med Grønland.

- Optrapningen udløste et behov for hurtigere at vise solidaritet og vise, at EU og EU-Kommissionen står bag Grønland, siger Jozef Síkela under sit besøg i København til Ritzau.

- Jeg vil heller ikke skjule, at vi måske - og det kommer til at ske - vil tilføje ekstra penge for at gøre investeringerne endnu mere betydningsfulde og give Grønland tillid til, at planen vil tage hånd om alle dele af deres liv, sænke leveomkostningerne og give dem en bæredygtig fremtid.

EU-Kommissionen lægger op til, at investeringerne øges fra 225 millioner euro til 500-550 millioner euro, omkring 4 milliarder kroner, i næste budgetperiode.

Alt, hvad EU-Kommissionen gør, tilføjer han, sker i samarbejde med Grønland og koordineres med Danmark: "Grønlænderne bestemmer, hvad de vil".

Et budskab fra kommissæren er, at man kan finde mange partnere, som vil investere i Grønland, men de er ikke alle lige pålidelige og troværdige.

- Vi ser en substantiel forandring i geopolitikken. Vi ser i stigende grad en meget aggressiv, meget selvsikker og forretningsdrevet tilgang fra de såkaldte stormagter. Det, vi ønsker at gøre, er at tilbyde en alternativ tilgang.

Grønlands økonomi er helt afhængig af fiskeriet. Det er en stor udfordring, da udviklingen i kvoter, priser og fangster kan slå finanserne ud af kurs.

Hvor EU tidligere har fokuseret mere smalt, vil man med den kommende pakke bidrage til at sprede økonomien mere ud. Fokus er rettet mod kritiske mineraler, ren energi og digital infrastruktur.

Det handler ifølge Jozef Sikela om "modstandskraft, sikkerhed og forudsigelighed". Og det handler om at skabe arbejdspladser og velstand.

- Vi ønsker ikke at påtvinge noget. Det er en samskabende proces.

Udvindingen af mineraler har vist sig at være både vanskelig, og den har medført betydelig folkelig modstand i Grønland på grund af forurening.

EU vil alligevel gå den vej, men på en mere bæredygtig måde, fordi det på "den lange bane" kan være givende for Grønland - og for EU.

Et formål med EU-projektet Global Gateway og investeringerne i Grønland er desuden ifølge kommissæren at "begrænse Kinas indflydelse."

- Kinas kontrol over minedrift og kritiske materialer har nået et meget farligt niveau for deres konkurrenter - eller lad os kalde det systemiske rivaler - fordi det skaber en farlig afhængighed, på samme måde som Rusland har udnyttet Europas afhængighed af råolie og naturgas som et våben, siger Sikela.

Grønland forlod EU, som dengang hed EF, i 1985. EU har samarbejde med Grønland også gennem EU-programmet OCT (Oversøiske lande og territorier, red.).

En meningsmåling udført af Epinion for Grønlands Universitet i foråret 2024 viste ifølge den grønlandske medie KNR, at 60 procent af befolkningen ønsker EU-medlemskab.

/ritzau/