Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 06/12/2022 - 08:00

Forhøjet kørselsfradrag batter ikke nok: Sådan kan du spare mere

Ved at køre mere økonomisk kan du minimere udgifter til brændstof med op til 20 procent. FDM giver råd til, hvordan du kan spare penge på brændstof.

Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Kørselsfradraget stiger fra næste år, men der er tale om så lille en stigning, at den ikke vil gøre den store forskel for bilisterne. Det siger forbrugerøkonom i FDM Ilyas Dogru.

Han anbefaler, at man prøver at spare penge ved at køre mere økonomisk:

- Bilen bruger mere brændstof i vinterhalvåret, så det er et godt tidspunkt at følge et par råd til at køre længere på literen.

Kørselsfradraget stiger i 2023 med 3 øre til 2,19 kroner per kilometer mellem 25 og 120 kilometer. Kørsel over 120 kilometer per dag stiger med 2 øre til 1,10 kroner per kilometer. Man får ikke fradrag for de første 24 kilometer per dag.

Hvis man får fradrag for 6.000 kilometer på et år, svarer den stigning til, at man får 46,1 kroner mere årligt. Får man fradrag for 15.000 kilometer, er det 115,2 kroner mere.

Det viser beregninger, som FDM har lavet for Ritzau.

Ilyas Dogru siger, at man skal huske tanke bilen, hvis man ser lave priser på brændstof. Og man skal vænne sig til at bruge ubemandede tankstationer, hvor brændstof typisk vil koste 10 øre mindre per liter.

Man kan også spare penge på brændstof ved at følge fem gode råd, så man kører mere økonomisk.

1) Kør klogt og glid gennem trafikken.

Du skal undgå at bremse for meget ned. Aflæs trafikken forude og rul hen til rødt lys eller et sving, så du undgår opbremsning.

- Følg med trafikken og undgå at accelerere for meget, siger Ilyas Dogru.

2) Tøm bilen.

En tungere bil bruger mere brændstof. Du bør derfor tømme bilen for tunge ting, som du ikke har brug for.

Afmonter også tagbokse og lignende, som kan give vindmodstand.

3) Sænk farten.

Din bil bruger mere brændstof, når den arbejder hårdere. Test foretaget af FDM har vist, at man som bilist nemt og hurtigt kan spare op til 20 procent i brændstof ved at sænke farten på motorvejen fra 130 til 110 kilometer i timen.

Det er en besparelse på næsten 3 kroner per liter, hvis én liter benzin koster 14 kroner.

4) Spar på energien.

Du kan spare brændstof ved at slukke for aircondition, radio og sædevarmer, når du ikke har brug for dem. Husk også at slukke bilen helt, når du venter. Tomgang koster brændstof.

Bilens dæktryk har også betydning for dit brændstof. Sørg altid for at have det anbefalede dæktryk

5) Kig på bilens brændstoføkonomi.

Hvis du overvejer at købe en ny bil, så husk at undersøge bilens brændstoføkonomi. Det er ligesom et energimærke.

- En mindre bil vil typisk være mere brændstoføkonomisk, siger Ilyas Dogru.

Det er blevet dyrere at køre i egen bil i 2022. Prisen er dog nedadgående på det seneste sammenlignet med i sommer, hvor både benzin- og dieselprisen blev rekordhøj.

En benzinbil, der kører 16 kilometer per liter og årligt kører 10.000 kilometer, koster stadig 750 kroner mere i brændstof i november 2022 i forhold til starten af året. Det viser beregninger fra FDM.

Den tilsvarende ekstra udgift er 1.389 kroner for en dieselbil, der kører 18 kilometer per liter.

Ilyas Dogru anbefaler, at man tidligt sikrer sig, at kørselsfradrag er udfyldt korrekt i forskudsopgørelsen, så man undgår at betale for meget eller for lidt i skat.

/ritzau fokus/

Paris, 28/12/2025 - 12:28

Skuespiller Brigitte Bardot er død - 91 år

Eric Feferberg/Ritzau Scanpix

Brigitte Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig. Efter skuespilkarrieren blev hun dyreforkæmper.

Den franske skuespiller Brigitte Bardot er død. Hun blev 91 år.

Det oplyser Brigitte Bardots Fond søndag, skriver nyhedsbureauet AFP.

I løbet af i år har Bardot flere gange været indlagt, men så sent som i begyndelsen af december meddelte hun via sin fond, at hun var i bedring.

Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig med filmen "Gud skabte kvinden", som blev instrueret af hendes daværende mand, Roger Vadim.

Herefter fulgte en lang række film - herunder Louis Malles "Privatliv" og "Viva Maria!" og Godards "Jeg elskede dig i går".

Bardot spillede også med i en række musicals og udgav flere plader.

På trods af sin internationale succes lagde hun som 39-årig skuespilkarrieren på hylden. Selv har hun fortalt, at hun op til sit exit havde et stort alkoholmisbrug, og at hun havde brug for at trække sig fra rampelyset.

Herefter bosatte Bardot sig nær Saint-Tropez ved den franske riviera og viede sit liv til kampen for dyrs rettigheder.

Brigitte Bardot blev en passioneret dyreværnsforkæmper og kæmpede for dyreværnssagen helt frem til sin alderdom.

Blandt andet kastede hun sig ind i sagen om den amerikanske miljøaktivist Paul Watson, som sidste år blev anholdt af dansk politi i Grønland.

Anholdelsen skete på baggrund af en arrestordre fra Japan.

De japanske myndigheder beskyldte Watson for at have overfaldet japanske hvalfangere i Antarktis i 2010 og for at have forhindret dem i deres arbejde, da de var på havet for at fange og dræbe hvaler.

Selv nægtede Watson sig skyldig, og Bardot kontaktede Danmarks justitsministerium, som skulle tage stilling til, om Watson kunne udleveres.

Det endte med, at Watson blev løsladt og forlod Grønland.

Blandt Bardots mærkesager var hendes modstand mod brug af pels og skind i modeindustrien, og hun har især kæmpet imod drab på sæler.

Brigitte Bardots Fond (på fransk: Fondation Brigitte Bardot) blev etableret af Bardot og arbejder netop for dyrs rettigheder.

Udover dyreværnssagen har Brigitte Bardot markeret sig med indvandringskritiske udtalelser, som har kostet hende flere domme for racisme i hendes hjemland, Frankrig.

Bardot havde tre skilsmisser bag sig, før hun i 1992 blev gift med sin seneste mand, Bernard d'Ormale. Han har tidligere været rådgiver for det højrenationale parti Front National, der i dag hedder Rassemblement National.

Brigitte Bardot var mor til en søn fra et tidligere ægteskab.

Frankrig kommer ikke til glemme Brigitte Bardot i den nære fremtid. Det fastslår republikkens præsident, Emmanuel Macron, da også i sine mindeord til landets store filmstjerne.

- Hendes film, hendes stemme, hendes blændende berømmelse, hendes initialer, hendes sorger, hendes generøse passion for dyr, hendes ansigt, der blev Marianne – Brigitte Bardot legemliggjorde et liv i frihed.

- En fransk eksistens, en universel udstråling. Hun bevægede os. Vi sørger over århundredets legende, hedder det i mindeordet udsendt fra det franske præsidentkontor.

Brigitte Bardots ansigt blev brugt som model for en officiel buste af Marianne, en allegorisk kvindefigur, der symboliserer den franske Republiks værdier, og som fra slutningen af 1960'erne og fremefter blev opstillet på rådhuse over hele landet.

/ritzau/

Læs Mere >>

Paris, 28/12/2025 - 11:45

Skuespiller Brigitte Bardot er død - 91 år

Eric Feferberg/Ritzau Scanpix

Brigitte Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig. Efter skuespilkarrieren blev hun dyreforkæmper.

Den franske skuespiller Brigitte Bardot er død. Hun blev 91 år.

Det oplyser Brigitte Bardots Fond søndag, skriver nyhedsbureauet AFP.

I løbet af i år har Bardot flere gange været indlagt, men så sent som i begyndelsen af december meddelte hun via sin fond, at hun var i bedring.

Bardot fik sit internationale gennembrud som 22-årig med filmen "Gud skabte kvinden", som blev instrueret af hendes daværende mand, Roger Vadim.

Herefter fulgte en lang række film - herunder Louis Malles "Privatliv" og "Viva Maria!" og Godards "Jeg elskede dig i går".

Bardot spillede også med i en række musicals og udgav flere plader.

På trods af sin internationale succes lagde hun som 39-årig skuespilkarrieren på hylden. Selv har hun fortalt, at hun op til sit exit havde et stort alkoholmisbrug, og at hun havde brug for at trække sig fra rampelyset.

Herefter bosatte Bardot sig nær Saint-Tropez ved den franske riviera og viede sit liv til kampen for dyrs rettigheder.

Brigitte Bardot blev en passioneret dyreværnsforkæmper og kæmpede for dyreværnssagen helt frem til sin alderdom.

Blandt andet kastede hun sig ind i sagen om den amerikanske miljøaktivist Paul Watson, som sidste år blev anholdt af dansk politi i Grønland.

Anholdelsen skete på baggrund af en arrestordre fra Japan.

De japanske myndigheder beskyldte Watson for at have overfaldet japanske hvalfangere i Antarktis i 2010 og for at have forhindret dem i deres arbejde, da de var på havet for at fange og dræbe hvaler.

Selv nægtede Watson sig skyldig, og Bardot kontaktede Danmarks justitsministerium, som skulle tage stilling til, om Watson kunne udleveres.

Det endte med, at Watson blev løsladt og forlod Grønland.

Blandt Bardots mærkesager var hendes modstand mod brug af pels og skind i modeindustrien, og hun har især kæmpet imod drab på sæler.

Brigitte Bardots Fond (på fransk: Fondation Brigitte Bardot) blev etableret af Bardot og arbejder netop for dyrs rettigheder.

Udover dyreværnssagen har Brigitte Bardot markeret sig med indvandringskritiske udtalelser, som har kostet hende flere domme for racisme i hendes hjemland, Frankrig.

Bardot havde tre skilsmisser bag sig, før hun i 1992 blev gift med sin seneste mand, Bernard d'Ormale. Han har tidligere været rådgiver for det højrenationale parti Front National, der i dag hedder Rassemblement National.

Brigitte Bardot var mor til en søn fra et tidligere ægteskab.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 28/12/2025 - 10:00

BLÅ BOG: Pernille Wahlgren og Kasper Birk

* Pernille Wahlgren er investor, forfatter og etnolog. I 2018 opnåede hun økonomisk uafhængighed gennem investeringer i aktier.  

* Sammen med sin mand, Kasper Birk, driver hun virksomheden Birk & Wahlgren, der formidler viden om privatøkonomi og investering. 

* Kasper Birk har en baggrund som erhvervsjournalist og redaktør. Han sagde i 2021 jobbet op i mediebranchen for at rådgive andre om aktieinvesteringer. 

* Parret bor med deres to teenagesønner i København.

Kilde: birkwahlgren.dk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 28/12/2025 - 10:00

Investeringseksperter: Lav altid dette regnestykke inden du køber nyt

Parret Pernille Wahlgren og Kasper Birk lever af at formidle viden om privatøkonomi. I deres hverdag prioriterer de skarpt, hvad de kaster penge efter.

De nægter at spare på kaffen og prioriterer økologi i køleskabet. Til gengæld holder de impulskøbene nede.

For hver en sparet klink kan knopskyde gennem investeringer, lyder det fra Pernille Wahlgren og Kasper Birk, der danner par både professionelt og privat.

Sammen driver de en virksomhed, der formidler viden om privatøkonomi og investering. Og så er de aktuelle med den nye bog "Investér dig fri - det er aldrig for sent at investere sig til et bedre liv".

Her deler de ud af, hvornår de ifører sig spenderbukserne, og hvornår de spænder livremmen ind.

Hvad har I senest brugt penge på?

- Vinterfrakker til drengene. Heldigvis er de så store nu (16 og 18 år, red.), at de ikke skal have nye jakker hvert år. Men det har været det seneste større køb, siger Kasper Birk.

- Kasper fik også en, og den er faktisk samme størrelse som drengenes nu, siger Pernille Wahlgren.

Hvad er jeres allerbedste spareråd til hverdagen?

- Når du overvejer at købe noget, så regn altid igennem, hvad beløbet kunne blive til, hvis det blev investeret i stedet for. Spørg dig selv: Hvad går jeg glip af ved ikke at bruge pengene på investeringer? Det er en måde at skære ned på impulskøb, siger Kasper Birk.

Hvad ville I aldrig spare på?

- Kaffe og økologisk mad. Vi drikker utroligt meget kaffe, og 90 procent af maden, vi køber, er økologisk, siger Pernille Wahlgren, og Kasper Birk supplerer:

- For os har det haft noget at gøre med at blive forældre og gerne ville sikre sundhed for vores børn. Så nytter det ikke noget at spare på fødevarerne.

Hvor hænger pris og kvalitet for jer ikke sammen?

- Hvis en pris kun er baseret på et brand, så er det ikke fedt. Vi går ind for høj kvalitet og vil også gerne betale for det. Men det giver ikke mening at købe noget, der er megadyrt, hvis kvaliteten ikke er i orden, siger Kasper Birk.

Hvad er jeres guilty pleasure?

- Jeg kigger på boligannoncer til sommerhuse, og så regner Kasper ud, hvad det egentlig koster. Jeg ser også boligprogrammer - blandt andet om svenske Marie Olsson Nylander, der renoverer hus på Sicilien - og tænker: Måske kunne det også være mig, fortæller Pernille Wahlgren og griner.

- Jeg kan godt få lyst til at købe en udpræget luksusbil, men ender altid med at besinde mig, lyder det fra hendes mand.

Hvad er det dummeste, I har brugt penge på?

- Jeg købte en Chloé-taske i London for 15.000 kroner for 10-15 år siden. På det tidspunkt var det bare lige den designertaske, der skulle markere et nyt kapitel i mit liv, siger Pernille Wahlgren, og Kasper Birk spiller ind:

- De dummeste ting, jeg har købt, har været elektronik, der hurtigt bliver outdated. For eksempel en masse kameraudstyr i god kvalitet, jeg ikke har brug for, fordi min iPhone kan det samme.

Hvad er de klogeste penge, I har brugt?

- Vores aktier. Det er det, vi helt klart har tjent flest penge på. Og så har vi brugt kloge penge på andelsboligmarkedet, siger Kasper Birk.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek