Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 06/12/2022 - 08:00

Forhøjet kørselsfradrag batter ikke nok: Sådan kan du spare mere

Ved at køre mere økonomisk kan du minimere udgifter til brændstof med op til 20 procent. FDM giver råd til, hvordan du kan spare penge på brændstof.

Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Kørselsfradraget stiger fra næste år, men der er tale om så lille en stigning, at den ikke vil gøre den store forskel for bilisterne. Det siger forbrugerøkonom i FDM Ilyas Dogru.

Han anbefaler, at man prøver at spare penge ved at køre mere økonomisk:

- Bilen bruger mere brændstof i vinterhalvåret, så det er et godt tidspunkt at følge et par råd til at køre længere på literen.

Kørselsfradraget stiger i 2023 med 3 øre til 2,19 kroner per kilometer mellem 25 og 120 kilometer. Kørsel over 120 kilometer per dag stiger med 2 øre til 1,10 kroner per kilometer. Man får ikke fradrag for de første 24 kilometer per dag.

Hvis man får fradrag for 6.000 kilometer på et år, svarer den stigning til, at man får 46,1 kroner mere årligt. Får man fradrag for 15.000 kilometer, er det 115,2 kroner mere.

Det viser beregninger, som FDM har lavet for Ritzau.

Ilyas Dogru siger, at man skal huske tanke bilen, hvis man ser lave priser på brændstof. Og man skal vænne sig til at bruge ubemandede tankstationer, hvor brændstof typisk vil koste 10 øre mindre per liter.

Man kan også spare penge på brændstof ved at følge fem gode råd, så man kører mere økonomisk.

1) Kør klogt og glid gennem trafikken.

Du skal undgå at bremse for meget ned. Aflæs trafikken forude og rul hen til rødt lys eller et sving, så du undgår opbremsning.

- Følg med trafikken og undgå at accelerere for meget, siger Ilyas Dogru.

2) Tøm bilen.

En tungere bil bruger mere brændstof. Du bør derfor tømme bilen for tunge ting, som du ikke har brug for.

Afmonter også tagbokse og lignende, som kan give vindmodstand.

3) Sænk farten.

Din bil bruger mere brændstof, når den arbejder hårdere. Test foretaget af FDM har vist, at man som bilist nemt og hurtigt kan spare op til 20 procent i brændstof ved at sænke farten på motorvejen fra 130 til 110 kilometer i timen.

Det er en besparelse på næsten 3 kroner per liter, hvis én liter benzin koster 14 kroner.

4) Spar på energien.

Du kan spare brændstof ved at slukke for aircondition, radio og sædevarmer, når du ikke har brug for dem. Husk også at slukke bilen helt, når du venter. Tomgang koster brændstof.

Bilens dæktryk har også betydning for dit brændstof. Sørg altid for at have det anbefalede dæktryk

5) Kig på bilens brændstoføkonomi.

Hvis du overvejer at købe en ny bil, så husk at undersøge bilens brændstoføkonomi. Det er ligesom et energimærke.

- En mindre bil vil typisk være mere brændstoføkonomisk, siger Ilyas Dogru.

Det er blevet dyrere at køre i egen bil i 2022. Prisen er dog nedadgående på det seneste sammenlignet med i sommer, hvor både benzin- og dieselprisen blev rekordhøj.

En benzinbil, der kører 16 kilometer per liter og årligt kører 10.000 kilometer, koster stadig 750 kroner mere i brændstof i november 2022 i forhold til starten af året. Det viser beregninger fra FDM.

Den tilsvarende ekstra udgift er 1.389 kroner for en dieselbil, der kører 18 kilometer per liter.

Ilyas Dogru anbefaler, at man tidligt sikrer sig, at kørselsfradrag er udfyldt korrekt i forskudsopgørelsen, så man undgår at betale for meget eller for lidt i skat.

/ritzau fokus/

Kingston, 24/11/2025 - 13:56

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død

Christoph Hardt/Geisler-Fotopres/Ritzau Scanpix

Jimmy Cliff, der var med til at udbrede reggae internationalt, er død, meddeler hans hustru på Facebook.

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som "Many Rivers to Cross" og "You Can Get It If You Really Want".

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now".

- Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010 og har vundet to grammypriser - én i 1986 og én i 2013.

- Reggaens første forkæmper. Jimmy Cliff var helt afgørende i at få reggaen ud over Jamaicas grænser, lød begrundelsen dengang.

Reggaestjernen spillede hovedrollen i filmen "The Harder They Come" fra 1972, der indeholder et hit af samme navn. Netop den var et vigtigt led i den internationale udbredelse af reggae.

Den nationale berømmelse kom dog langt tidligere.

Cliff blev født som James Chambers i 1944 under en orkan, og i løbet af 1950'erne flyttede han fra familiens gård til landets hovedstad, Kingston, sammen med sin far - fast besluttet på at opnå musikalsk succes.

Som blot 14-årig blev han med sangen "Hurricane Hattie" landskendt i Jamaica. Sangen havde han selv skrevet.

I alt indspillede han over 30 albummer og nåede at optræde over hele verden.

- Når jeg har nået alle mine mål, så har jeg vel klaret det og kan sige: "fedt", sagde han i 2019 ifølge nyhedsbureauet Reuters, på et tidspunkt hvor han var ved at miste synet.

- Men jeg er stadig sulten. Jeg vil det stadig. Jeg har stadig den brændende ild, der brænder klart inde i mig - som jeg lige har sagt til dig. Jeg har stadig mange floder at krydse, sagde han med henvisning til hittet "Many Rivers to Cross".

Bob Dylan har kaldt Jimmy Cliffs "Vietnam" for den bedste protestsang nogensinde skrevet.

/ritzau/

Læs Mere >>

Kingston, 24/11/2025 - 13:25

Reggaesangeren Jimmy Cliff er død

Christoph Hardt/Geisler-Fotopres/Ritzau Scanpix

Jimmy Cliff, der blandt andet sang "I Can See Clearly Now", er død, meddeler hans hustru på Facebook.

Den jamaicanske reggaesanger Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som "Many Rivers to Cross" og "You Can Get It If You Really Want".

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now".

- Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek