Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 06/12/2022 - 08:00

Forhøjet kørselsfradrag batter ikke nok: Sådan kan du spare mere

Ved at køre mere økonomisk kan du minimere udgifter til brændstof med op til 20 procent. FDM giver råd til, hvordan du kan spare penge på brændstof.

Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Af: Af Murat Tamer, Ritzau Fokus

Kørselsfradraget stiger fra næste år, men der er tale om så lille en stigning, at den ikke vil gøre den store forskel for bilisterne. Det siger forbrugerøkonom i FDM Ilyas Dogru.

Han anbefaler, at man prøver at spare penge ved at køre mere økonomisk:

- Bilen bruger mere brændstof i vinterhalvåret, så det er et godt tidspunkt at følge et par råd til at køre længere på literen.

Kørselsfradraget stiger i 2023 med 3 øre til 2,19 kroner per kilometer mellem 25 og 120 kilometer. Kørsel over 120 kilometer per dag stiger med 2 øre til 1,10 kroner per kilometer. Man får ikke fradrag for de første 24 kilometer per dag.

Hvis man får fradrag for 6.000 kilometer på et år, svarer den stigning til, at man får 46,1 kroner mere årligt. Får man fradrag for 15.000 kilometer, er det 115,2 kroner mere.

Det viser beregninger, som FDM har lavet for Ritzau.

Ilyas Dogru siger, at man skal huske tanke bilen, hvis man ser lave priser på brændstof. Og man skal vænne sig til at bruge ubemandede tankstationer, hvor brændstof typisk vil koste 10 øre mindre per liter.

Man kan også spare penge på brændstof ved at følge fem gode råd, så man kører mere økonomisk.

1) Kør klogt og glid gennem trafikken.

Du skal undgå at bremse for meget ned. Aflæs trafikken forude og rul hen til rødt lys eller et sving, så du undgår opbremsning.

- Følg med trafikken og undgå at accelerere for meget, siger Ilyas Dogru.

2) Tøm bilen.

En tungere bil bruger mere brændstof. Du bør derfor tømme bilen for tunge ting, som du ikke har brug for.

Afmonter også tagbokse og lignende, som kan give vindmodstand.

3) Sænk farten.

Din bil bruger mere brændstof, når den arbejder hårdere. Test foretaget af FDM har vist, at man som bilist nemt og hurtigt kan spare op til 20 procent i brændstof ved at sænke farten på motorvejen fra 130 til 110 kilometer i timen.

Det er en besparelse på næsten 3 kroner per liter, hvis én liter benzin koster 14 kroner.

4) Spar på energien.

Du kan spare brændstof ved at slukke for aircondition, radio og sædevarmer, når du ikke har brug for dem. Husk også at slukke bilen helt, når du venter. Tomgang koster brændstof.

Bilens dæktryk har også betydning for dit brændstof. Sørg altid for at have det anbefalede dæktryk

5) Kig på bilens brændstoføkonomi.

Hvis du overvejer at købe en ny bil, så husk at undersøge bilens brændstoføkonomi. Det er ligesom et energimærke.

- En mindre bil vil typisk være mere brændstoføkonomisk, siger Ilyas Dogru.

Det er blevet dyrere at køre i egen bil i 2022. Prisen er dog nedadgående på det seneste sammenlignet med i sommer, hvor både benzin- og dieselprisen blev rekordhøj.

En benzinbil, der kører 16 kilometer per liter og årligt kører 10.000 kilometer, koster stadig 750 kroner mere i brændstof i november 2022 i forhold til starten af året. Det viser beregninger fra FDM.

Den tilsvarende ekstra udgift er 1.389 kroner for en dieselbil, der kører 18 kilometer per liter.

Ilyas Dogru anbefaler, at man tidligt sikrer sig, at kørselsfradrag er udfyldt korrekt i forskudsopgørelsen, så man undgår at betale for meget eller for lidt i skat.

/ritzau fokus/

København, 26/11/2025 - 17:05

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

Kammerherre og hofjægermester er ærestitler, som tildeles af den siddende regent.

Med titlerne følger eksempelvis bestemte uniformer, brocher eller en symbolsk nøgle, som indikerer, at man er bærer af de kongelige titler.

Hofjægermestertitlen tildeles til udvalgte godsejere, mens titlen som kammerherre eller -dame oprindeligt var til en fremtrædende embedsmand med adgang til kongens gemakker - det er dog i nutiden blot en ærestitel.

Hans Henrik Algreen-Ussing er ikke den eneste, der har måtte vinke farvel til sine titler.

Erhvervsmanden Christian Kjær blev i 2019 også strippet for sine titler som hofjægermester og kammerherre samt sin titel som ridder af første grad af Dannebrogsordenen.

Det var den daværende siddende regent, dronning Margrethe, der fratog ham titlerne.

Det skete, kort efter at Kjær blev dømt for at have påkørt en trafikofficial, der holdt vagt ved et lokalt cykelløb i Hørsholm.

Christian Kjær nægtede sig skyldig og hævdede, at det var ham, der var blevet angrebet med en stav.

Lige meget hjalp det. Kongehuset besluttede at fratage ham titlerne, og dermed var han ikke længere selvskreven til dronningens selskaber.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 16:51

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek