Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Vejen, 09/03/2026 - 16:28

Ung mand overfaldet af flere gerningsmænd i Vejen

En yngre mand blev mandag eftermiddag overfaldet i Vejen. Formentlig blev han stukket med kniv.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Syd- og Sønderjyllands Politi er mandag eftermiddag til stede i Vejen, hvor en ung mand er blevet såret - formentlig af knivstik.

Det fortæller vagtchef Ole Aamann fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der beskriver sagen som en voldssag.

Offeret bliver bragt til behandling på hospitalet.

- Han er tilskadekommen, siger vagtchefen.

Episoden fandt sted ved Vejen Banegård lidt før klokken 15.

Ifølge politiet gik flere gerningsmænd målrettet efter det unge offer.

- Det ser ikke ud til, at det er helt tilfældigt, siger vagtchefen.

Politiet har endnu ikke anholdt nogen i sagen, men vil gerne høre fra vidner.

- Vi vil gerne høre fra vidner, der har set noget eller eventuelt optaget noget, siger Ole Aamann.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek