Naypyidaw, 07/05/2025 - 04:53
Myanmars militærjunta forlænger våbenhvile efter jordskælv
Militærjuntaen i Myanmar forlænger våbenhvile for at støtte hjælpeindsatsen i landet efter jordskælv.
Aung Shine Oo/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Myanmars militærjunta forlænger en midlertidig våbenhvile i landet til den 31. maj.
Det skriver statslige medier i landet ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Årsagen til forlængelsen er støtte til genopbygningen af landet som følge af et stort jordskælv den 28. marts, hvor mindst 3700 mennesker omkom.
Uroligheder og sammenstød mellem juntaen og oprørsgrupper har domineret landet siden 2021, hvor militæret gennem et kup tog magten i landet.
Juntaen annoncerede våbenhvilen i starten af april. Flere ngo'er havde efter jordskælvet påpeget, at situationen i landet var særligt svær, fordi kampene i landet fortsatte.
Også oprørsgrupperne annoncerede en våbenhvile som følge af jordskælvet.
Trods våbenhvilen fortsætter militære luft- og artilleriangreb i nogle dele af Myanmar, skriver Reuters.
Juntaen ledes af en ifølge mediet CNN bredt foragtet hærchef, Min Aung Hlaing, der væltede Aung San Suu Kuis demokratisk valgte regering i 2021 og indsatte sig selv som leder i stedet.
Myanmars militærjunta er blevet internationalt sanktioneret. Landet befinder sig i en økonomisk krise, og militæret har mistet store territorier til oprørerne. Ifølge nogle meldinger kontrollerer juntaen blot 30 procent af landet.
Tre millioner mennesker har ifølge mediet mistet deres hjem som følge af kampene mellem oprørere og militærjuntaen.
Jordskælvet har blot gjort den humanitære krise i landet endnu dybere. Mindst 20 millioner har brug for nødhjælp i landet.
Jordskælvet blev målt til en styrke på 7,7 og havde sit epicenter tæt på Mandalay, der er Myanmars næststørste by. Her bor omkring 1,5 millioner mennesker.
Rystelserne kunne mærkes helt i Thailands hovedstad, Bangkok, hvor et højhus under opførelse kollapsede og fangede over 20 arbejdere under sig.
Siden han tog magten, har Min Aung Hlaing gentagne gange lovet at udskrive valg.
Men eftersom størstedelen af de politikere, der er imod juntaen, befinder sig i eksil eller fængsel, vil en sådan afstemning aldrig blive betragtet som hverken fri eller retfærdig, skriver CNN.
/ritzau/