Da Sissal stillede op til det danske melodigrandprix med "Hallucination", vandt hun ifølge grandprixkendere konkurrencen på trods af sit sceneshow.

Det blev kritiseret for at mangle en rød tråd. Det har showet fået nu, når hun skal på scenen i Eurovision med nummeret. En rød tråd, der er blå.

Blåt stof hænger ned fra loftet og hvirvler omkring Sissal.

- Vi vil gerne fortælle en historie med iscenesættelsen. Stoffet symboliserer min hjerne. Jeg er inde i en verden, som jeg til sidst river mig løs fra. Så det er faktisk også en sang om håb, fortæller Sissal.

- Vi prøver at finde det emotionelle frem i sangen, frem for at den kun er en dansabel popsang.

Sissal har været med til at skrive sangen, som handler om at være så forelsket, at det føles som en hallucination.

- Jeg er meget sort-hvid, når det kommer til sådan noget, lyder det fra den færøskfødte sanger, der tidligere på året brød med faren til sine to døtre.

- Jeg synes ikke, at langsomme forelskelser er fede. Det skal være intenst med det samme. Den følelse har jeg oplevet. Den intense og teenageagtige følelse, når man første gang er vildt forelsket og nærmest er villig til at miste sin værdighed for at gøre den anden tilfreds.

Sissal har været til flere prøver med sit nye sceneshow, inden det torsdag aften gælder.

Her finder den anden semifinale sted i årets internationale melodigrandprix, hvor Sissal skal forsøge at kvalificere Danmark til den første finaleplads siden 2019.

- Der er nogle kameravinkler, vi stadig gerne vil arbejde med efter de første øvere, men ellers er vi generelt tilfredse og glade, siger Sissal.

Hun mener dog selv, at succesen skal synges hjem med vokalen.

- Jeg vil blive frustreret, hvis jeg bliver så nervøs, at jeg bliver shaky. Det var jeg i det danske melodigrandprix, og der var jeg ikke tilfreds med min vokal, afslører hun.

Sissal har været forkølet, siden hun ankom til den schweiziske storby Basel, hvor årets Eurovision afholdes. Derfor holder hun stort set munden lukket inden skæbnesangen for at spare sin stemme. Men hun forsikrer, at der ikke er noget at være bekymret for.

- Jeg er ikke så presset på samme måde som i det danske melodigrandprix, hvor jeg var favorit. I Eurovision er jeg meget langt nede i oddsene, så jeg føler, at jeg ikke har så meget at miste, for jeg ved, hvad jeg kan, siger Sissal og fortsætter:

- Så jeg hygger mig meget mere her og er meget mere afslappet. Det, jeg kan gøre, er at nyde det og se det som et privilegie og en oplevelse. Så kan jeg ikke gøre så meget mere end det.

Semifinalen med Sissal kan ses på DR1 torsdag klokken 21.

/ritzau/

Den amerikanske, oscarvindende filminstruktør og manuskriptforfatter Robert Benton er død - 92 år.

Det skriver The New York Times.

Han gik bort i sit hjem på Manhattan søndag, fortæller hans assistent Marisa Forzano til mediet.

Robert Benton blev særligt kendt i offentligheden for skilsmissedramaet "Kramer mod Kramer" fra 1979.

Filmen løb med fem Oscars og havde Meryl Streep og Dustin Hoffman i hovedrollerne.

Robert Benton høstede selv to statuetter for Bedste Filmatisering og Bedste Instruktør.

De to hovedrolleindehavere blev også belønnet med Oscars for deres medvirken.

Manuskriptforfatteren var også med på holdet bag "Bonnie og Clyde" fra 1967.

I løbet af sin 40 år lange karriere modtog han en lang række nomineringer.

Sin tredje Oscar fik han med filmen "En plads i mit hjerte" for Bedste Manuskript.

Robert Benton opvoksede i Texas i byen Waxahachie.

Han døjede med ordblindhed og dimitterede ifølge ham selv kun fra skolen, fordi hans mor spillede bridge med lærerne.

Det fortalte han tilbage i 1998 i et interview med Texas Monthly.

/ritzau/

* Saunagus er et wellness-ritual, som bliver anført af en gusmester. Ordet saunagus stammer fra det tyske ord aufguss, der kan oversættes til infusion.

* Saunagus er en blanding af sauna og aromaterapi. Duften af æteriske olier og varmen fra en sauna med 80 grader kan give en oplevelse, der kan virke afslappende og afstressende.

* I løbet af en saunagus vil en gusmester hælde vand blandet med æteriske olier på de varme sten og sprede duftene rundt i saunaen ved hjælp af teknikker med et håndklæde.

Kilde: Just Sauna.

/ritzau fokus/

Tidligere mødtes man til fodboldtræning eller i motionscentret, når sundheden og fællesskabet skulle holdes ved lige. Nu tager mange i saunagus med andre samt en gusmester, hvor den står på sauna, koldt vand og æteriske olier.

Ulla Rebbe Jerslund, der er danmarksmester i showgus, bestyrelsesmedlem i Gusmesterforeningen og grundlægger af Just Sauna, fortæller, at hun har set en øget popularitet de seneste år.

- For mange handler det om at komme et sted hen, hvor man gør noget godt for en selv og kroppen, og det ikke handler om mobiltelefoner, alkohol eller andet, siger hun.

Typisk har folk hørt om saunagus fra venner eller bekendte, og har selv fået lyst til at prøve.

- Der har været et stort saunafællesskab i flere år, der virkelig går op i saunagus, men der er også kommet en ny gruppe til med flere yngre personer, der har fundet saunagus de seneste tre til fire år, siger hun.

Man ved ikke lægefagligt, hvilken effekt saunagus har på kroppen. Derfor deler man det op i effekten af henholdsvis sauna og inhalation af de æteriske olier.

Disse olier har bioaktive komponenter, som har forskellige indvirkninger på os, fortæller Charlotte Bech, der er privatpraktiserende læge og i flere år har beskæftiget sig med aromaterapi og æteriske olier.

- De bioaktive komponenter går direkte fra næsen op i hjernen og dels ned i lungerne, når man indånder dem. Fra lungerne kan de gå over i blodbanen og cirkulere rundt i kroppen. Det bliver dermed en terapi, da de indre organer bliver påvirket forskelligt alt afhængig af olien, siger hun.

Ulla Rebbe Jerslund mener dog ikke, at de æteriske olier har samme påvirkning i saunagusen.

- I aromaterapi får du en direkte inhalering af de æteriske olier eller direkte påføring på huden, hvor du i saunagus blander et par dråber op med vand eller is, samtidig med at du sidder i damp og i et rum med for eksempel 20 mennesker, siger hun.

Saunaens effekt er kun undersøgt i mindre samples, og der er derfor ikke videnskabelig evidens. Der er dog visse ens tendenser i de forskellige undersøgelser, fortæller Charlotte Bech.

- Når man går i sauna, så gør varmen, at man slapper af. Det gør, at blodkarrene udvider sig, og det giver en bedre blodgennemstrømning, hvilket også gør, at blodtrykket falder. Det er dermed gavnligt, hvis man er stresset eller har forhøjet blodtryk, siger hun.

Hun mener, at det er gavnligt for rigtig mange at gå i sauna, da det kan hjælpe kroppen.

- Sauna kan hjælpe på gigt, smerter i led og muskler, det kan gavne, hvis man har astma eller kronisk bronkitis, siger hun.

Der er ikke lavet undersøgelser af kombinationen af sauna og koldt vand. Men aktiviteterne er blevet undersøgt hver for sig.

- Jeg fraråder absolut at gå i sauna, straks i koldt vand og sauna igen. Overgangen øger dannelsen af adrenalin, hvilket er et stresshormon. Det er slet ikke sundt for kroppen, siger læge Charlotte Bech.

Disse overgange er kendt fra den finske tradition, men måske burde vi rette øjnene mod et af vores nabolande.

- I Tyskland har man tradition for, at man gradvist nedkøler og gradvist varmer op, så man undgår chokeffekten, siger hun.

Inden du hopper i saunagusen, skal du dog være opmærksom på visse forbehold.

- Jeg vil ikke anbefale at gå i saunagus, hvis man er gravid, fejler noget med hjertet, eller hvis man er en mand, der vil have børn, fordi saunaen kan forringe sædkvaliteten, siger hun.

/ritzau fokus/