Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/07/2021 - 10:52

Vild med dans-stjerne får ekstra travlt: Skal læse medicin

Den unge danser Asta Björk skal læse på Københavns Universitet til efteråret. Og samtidig skal hun forsøge at tage sejren hjem i "Vild med dans" på TV2.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Af: Af Troels Gorell, Ritzau Fokus

Den professionelle danser Asta Björk havde i forvejen udsigt til en fyldt kalender i efteråret. Hun skal nemlig deltage i TV2's underholdningsprogrammet "Vild med dans".

Men nu får 23-årige Asta Björk endnu mere at se til, fortæller den kendte danser med opslag på sin Instagram-profil.

- Samtidig er jeg blevet optaget på medicinstudiet på KU med studiestart her til september.

- Jeg starter på den måde mit nok travleste efterår nogensinde, men jeg glæder mig så absurd meget, skriver danseren i opslaget.

Hun får skulderklap i kommentarsporet af sin seneste dansepartner i programmet, dj'en Faustix.

- KÆMPE TILLYKKE, skriver han under opslaget.

Også danseren Jenna Bagge - som også bliver én af de 12 professionelle dansere i efterårets "Vild med dans" - kommer med en lykønskning til Asta Björk.

I "Vild med dans" vil Asta Björk være i selskab med sin egen kendte dansepartner og kæmpe om at komme til tops i programmet mod de andre 11 dansepar.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvilke kendte danskere vil være at finde på dansegulvet, når "Vild med dans" løber over skærmen første gang 10. september.

Ved "Vild med dans" sidste år måtte Asta Björk sammen med dansepartner Faustix se sig slået mod otte andre dansepar, og de røg derfor ud som den fjerde danseduo i dansekonkurrencen.

Anderledes gik det for den islandskfødte danserinde, da hun fik sit helt store kendisgennembrud i "Vild med dans" tilbage i 2018.

Her dansede Asta Björk sig til en førsteplads sammen med skuespilleren Simon Stenspil.

I 2020 offentliggjorde Asta Björk, at hun privat danner par med realitystjernen Jonass Jannec Jensen fra "Paradise Hotel".

"Vild med dans" får premiere på TV2 og TV2 Play 10. september.

/ritzau/

Nyhedsarkiv