Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 25/11/2022 - 10:46

TV 2 dropper Pyrus-julekalender: Den er stødende i 2022

TV 2 har fjernet den tredje julekalender om Pyrus fra sendefladen. Noget af skildringen af menneskene i den er forældet, siger TV 2-chef til Juleweb.dk.

Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Af: Af Ritzau Fokus

Der er under en uge til 1. december, og i sidste øjeblik kommer TV 2 med en stor ændring af årets julekalendere.

Stationen har droppet genudsendelsen af den tredje julekalender om Pyrus, "Alletiders julemand", og i stedet erstattet den med den fjerde del af serien, "Pyrus i alletiders eventyr".

Årsagen er, at der i "Alletiders julemand" er skildringer af mennesker og kulturer, der kan virke stødende. Det oplyser Mette Nelund, der er konstitueret fiktionschef hos TV 2, til mediet juleweb.dk.

- "Alletiders julemand" har vi netop genset med et fornyet blik. I vores gennemsyn mener vi, at "Alletiders julemand" indeholder elementer, som har en forældet skildring af både mennesker og kulturer, og som kan misforstås for især børn, som ikke kan sætte fortællingen ind i en historisk kontekst, siger TV 2-chefen til mediet.

TV 2 har tidligere modtaget racismeklager vedrørende episoder i "Alletiders julemand".

I sangen "Gi' mig guf og gi' mig godter", som vises flere gange fordelt over julekalenderens 24 afsnit, danser børn rundt klædt ud som flødeboller. Børnene er malet sorte i ansigtet, og det kaldte en seer for blackfacing.

I en scene i afsnittet den 8. december bliver tre drenge skældt ud og dyppet i blæk, fordi de driller en dreng med hans hudfarve.

"Alletiders Julemand" blev sendt første gang i 1997. Julekalenderen handler om, at Pyrus sammen med sin mentor, Gyldengrød, og veninden Kandis skal hjælpe julemanden med at genvinde sin hukommelse ved at besøge en masse episoder i verdenshistorien.

/ritzau/

Læs Mere >>

Beijing, 25/11/2022 - 10:18

Kinesisk-canadisk popstjerne får 13 års fængsel for voldtægt

Mark Blinch/Reuters

En tidligere K-pop-stjerne blev sidste år beskyldt for at voldtage en 17-årig. Han har nu fået sin dom.

En kinesisk-canadisk tidligere popstjerne ved navn Kris Wu er blevet idømt mere end 13 års fængsel for blandt andet voldtægt.

Det oplyser en domstol i Kinas hovedstad, Beijing, fredag.

Han er idømt "11 år og seks måneders fængsel for voldtægt" og "fængsel i et år og ti måneder for at forbryde sig ved at samle folk for at begå utroskab".

Dermed står han til samlet at skulle i fængsel i 13 år og fire måneder.

Han vil efterfølgende blive udvist fra Kina, skriver nyhedsbureauet AFP.

32-årige Kris Wu er født i Kina, men er ifølge avisen South China Morning Post statsborger i Canada, hvor han også voksede op.

Han blev sidste år anklaget af en 19-årig studerende for at have givet hende stoffer og voldtaget hende, da hun var 17 år.

Anklagerne førte til stor modstand fra offentligheden og til, at en række luksusmærker droppede deres samarbejde med Wu. Blandt dem var Louis Vuitton, Bulgari, L'Oréal Men og Porsche.

I fredagens dom mod Wu lyder det:

- Retten har fundet, at den anklagede Wu Yifan (Kris Wu) tiltvang sig sex med tre kvinder i sit hjem fra november til december 2020, hvor kvinderne var fulde og ikke var i stand til at gøre modstand.

Kris Wu blev for alvor kendt i Kina som medlem af K-pop-gruppen EXO.

Han forlod gruppen i 2014 efter omkring to og har efterfølgende haft en succesfuld solokarriere som både sanger, skuespiller og model.

Han har flere år været på det amerikanske erhvervsmagasin Forbes' liste over de 100 mest indflydelsesrige kendte personer i Kina.

Sagen mod ham har været med til at genoplive MeToo-bevægelsen i Kina.

Bevægelsen, der opstod i 2017, førte i 2018 til, at en stribe kinesiske kvinder stod frem mod historier om seksuelle overgreb. Der kom blandt andet flere historier frem om offentligt kendte og magtfulde personer i Kina.

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

København, 25/11/2022 - 09:00

FAKTA: Krydderurter har brug for lys

* Placer krydderurterne ved den vindueskarm i dit hjem, hvor de kan få mest muligt lys i løbet af dagen.

* Vend planten jævnligt, så lyset kommer hele vejen rundt.

* I vinterhalvåret skal du placere planten ved det køligste og lyseste vindue. Den kølige temperatur hjælper planten med at overleve, når den får mindre lys i den vintermørke tid.

* Du kan også købe og bruge særlige vækstlamper.

Kilde: Videncentret Bolius

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 25/11/2022 - 09:00

Sådan forlænger du de friske krydderurters levetid

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Krydderurterne kan overleve i længere tid, hvis man husker at give dem den rigtige mængde vand og det rigtige lys.

Er du også træt af, at de friske krydderurter fra supermarkedet visner, kort tid efter at du har taget dem med hjem?

Du kan forlænge krydderurternes levetid ved at følge et par råd. Så holder krydderurterne sig friske i længere tid og kan krydre din mad.

- Hvis man vil blive bedre til at holde liv sine planter, vil jeg som det første anbefale, at man uddanner sig til gartner, siger Susanne Ogstrup og griner. Hun er uddannelsesleder på Roskilde Tekniske Skole.

Hun peger på, at det handler om at forstå og vide, hvad planten har brug for.

- Noget af det vigtigste er regelmæssig vanding. Man skal vide, om planten har godt af at tørre ud eller ej, før man vander den igen, siger hun.

Det generelle råd er, at man skal undgå at vande for meget. Er jorden blevet tør, kan man typisk vande igen, men behovet for vand afhænger af hvilken plante, det drejer sig om.

- Basilikum må man for eksempel aldrig vande oppefra. Den skal have vand nedefra, ellers kan den rådne. Det er godt at have en underskål, så planten selv kan suge vand.

Det er også altid godt at give sine planter næringsstoffer, for de skal have noget at leve af ligesom os mennesker, tilføjer hun.

- Planter skal for eksempel have kvælstof og fosfor, så husk at give planterne gødning.

Nogle planter er nemmere at starte med end andre, hvis man selv vil prøve at så. Susanne Ogstrup foreslår, at man starter med karse indenfor.

Karse kan sås i savsmuld eller et stykke stof, hvor frøene lægges ovenpå, hvis man vil undgå vat. De skal vandes let. Materialet skal holde på vandet, så frøene holdes fugtige.

Og så skal man huske, at planter har brug for lys.

- Når du får en plante med fra supermarkedet, har den typisk haft optimale betingelser for at vokse og har fået lige præcis det lys, som den har brug.

Man kan overveje at købe vækstlys, som optimerer plantevæksten. Det er lys, som har de helt rigtige spektre til planten.

- Man kommer også langt, hvis man placerer krydderurten ved vindueskarmen, men i vintermørket kan det nogle gange godt blive lidt for mørkt for planten, siger Susanne Ogstrup.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv