København, 25/06/2021 - 10:49
Støjberg vil have vildledning af Folketinget ud af rigsretssag
Ved det første møde i rigsretssagen vil Inger Støjbergs advokater forsøge at få skåret anklageskrift ned.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Inger Støjberg og hendes advokat var optimistiske, da de ankom til Rigsrettens første møde på Christiansborg fredag.
Her håber den forhenværende udlændinge- og integrationsministers advokat René Offersen at kunne overbevise Rigsretten om, at anklageskriftet mod Inger Støjberg skal skæres til.
Helt præcist ønsker Inger Støjberg og René Offersen at få fjernet en skærpende omstændighed i anklageskriftet. Den går på, at Inger Støjberg ved fire samråd om adskillelsen af asylpar skulle have givet Folketinget urigtige eller misvisende oplysninger.
- Vi har en påstand om, at anklageskriftet skal skæres til, så noget af det udgår. Vi mener ikke, at det juridisk er korrekt, den måde det er nedlagt på, siger René Offersen.
- Det blev også forkastet i den sidste rigsretssag mod Erik Ninn-Hansen. Det håber vi, ydermere kan få den konsekvens, at man indskrænker noget af bevisførelsen, og dermed understøtter, at sagen kan komme hurtigt igennem systemet, siger René Offersen.
Han forventer, at sagen er afsluttet inden jul. Og han har stillet Inger Støjberg i udsigt, at hun får en "god jul".
Spørgsmålet om de urigtige eller misvisende oplysninger har været en kilde til frustration for især regeringens støttepartier i sagen.
Ifølge det halvanden side lange anklageskrift skulle Støjberg have givet "urigtige eller misvisende oplysninger" på fire samråd den 1. juni 2017, den 23. juni 2017, den 11. oktober 2017 og den 1. marts 2019.
Støjberg har blandt andet fået kritik for at have oplyst, at asylpar også blev adskilt med tvang og uden partshøring, da Mette Frederiksen (S) var justitsminister i Thorning-regeringen.
Det viste sig ikke at være rigtig. Støjberg sagde dengang, at hun havde fået forkerte oplysninger fra sine embedsmænd.
Spørgsmål: Støjberg har erkendt, at der blevet givet urigtige oplysninger, så hvorfor er det ikke en skærpende omstændighed?
- Jeg skal ikke gå ind i, hvad du har af opfattelse af, hvad hun har indrømmet. Det, det drejer sig om i dag, det er, at der er lavet et anklageskrift, som Folketinget har givet samtykke til.
- Når man er tiltalt i en sag, må man tage stilling til, om de ting, der bliver formuleret, opfylder de grundlæggende strafferetlige betingelser. Det vil vi argumentere for, at det gør de ikke, siger René Offersen.
En skærpende omstændighed vil i normale retssager kunne være med til at hæve straffen, hvis man bliver dømt. Men det er omstridt, om det overhovedet er muligt at indføre en skærpende omstændighed på den måde, som det er gjort i anklageskriftet mod Inger Støjberg.
Det mener den uafhængige juraprofessor emeritus ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard eksempelvis ikke, at man kan. Det skyldes, at Folketinget ikke rejser en særskilt tiltale for de handlinger.
Hans advarsel kom, få dage før anklageskriftet blev stemt igennem Folketinget. Men det gav ikke advokaterne anledning til at ændre deres vurdering.
Ifølge René Offersen vil Rigsretten formentlig først i næste uge komme med afgørelsen af, om den skærpende omstændighed tages ud af anklageskriftet.
/ritzau/
