S og regeringen skændes om økonomien i sundhedsvæsnet

Socialdemokratiet meldte sig ret tidligt ud af forhandlingerne om regeringens sundhedsreform, men er fortsat meget interesseret i indholdet af den - og frem for alt også finansieringen.

Det blev understreget på et samråd fredag, hvor finansminister Kristian Jensen (V) skulle gøre rede for, hvordan regeringen vil finansiere den løbende drift af sundhedsvæsnet i forbindelse med reformen.

Socialdemokratiet ville gerne have ministeren til at sætte præcise beløb på, hvor meget han og de øvrige regeringspartier vil løfte de samlede sundhedsudgifter med fremover, når der som forudset kommer flere ældre og flere kroniske syge.

Et forehavende, man ikke havde meget held med. Kristian Jensen svarende blandt andet:

- Vi ønsker ikke at lave en langsigtet plan for, hvor meget der skal bruges på hvert enkelt område et bestemt år.

- Men vi vil gerne bruge flere penge, så sundhedsvæsnet kan vokse år for år og får de midler, der er nødvendige.

- Derfor vil vi løbende lave en prioritering i forhold til det behov, der er, sagde Kristian Jensen på samrådet.

Her nævnte han også, at regeringen siden 2015 har lagt seks milliarder oven i de årlige sundhedsudgifter.

Det rækker imidlertid ikke langt, hvis man spørger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

Han henviser til det såkaldte demografiske træk, som er Finansministeriets skøn over, hvordan de offentlige udgifter vil udvikle sig, når befolkningen bliver ældre.

Kristian Jensen afviser dog, at budgetterne behøver følge beregningerne.

- Det er en mekanisk beregning, som ikke én til én kan overføres til det konkrete behov for flere penge.

- Den tager for eksempel ikke højde for den teknologiske udvikling, som gør det muligt at udføre den samme behandling for færre penge eller udføre nye og bedre behandlinger, der kræver flere penge.

- Derfor vil vi hellere år for år vurdere, hvor stor budgetrammen for sundhedsvæsnet skal være, siger han.

Regeringen og Dansk Folkeparti forhandler lige nu om indholdet af sundhedsreformen.

Forhandlingerne drejer sig blandt andet om finansieringen af den Nærhedsfond, der skal betale for opbygningen af den nye struktur med 21 sundhedsfællesskaber.

De løbende sundhedsudgifter og udviklingen af dem har ikke været diskuteret.

/ritzau/