Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 01/06/2023 - 10:59

S og Kræftens Bekæmpelse: Interessant med advarsel på selve cigaretten

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er effekten af advarsel direkte på cigaretter usikker på lang sigt.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det er interessant at kigge på, om man i Danmark skal printe advarsler direkte på cigaretterne og ikke kun på cigaretpakkerne.

Det siger Socialdemokratiets forebyggelsesordfører, Matilde Powers, efter at Canada har besluttet at indføre advarsler på hver enkelt cigaret.

- Det er helt nyt for mig, at det er en mulighed. Jeg synes, at det lyder spændende, og jeg tænker, det er noget, vi skal tage med til bordet.

- Lige nu holder vi alle døre åbne, over for hvad vi kan gøre for at komme børn og unges rygning og brug af nikotinprodukter til livs, siger hun.

Også i Kræftens Bekæmpelse finder man tiltaget interessant. Det fortæller Niels Them Kjær, der er projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse.

- Jeg synes, at det er en spændende idé. Jeg tror, at det vil have en umiddelbar effekt - ligesom en kampagne.

- Men vi er usikre på, hvor meget effekt det vil have på lang sigt. Derfor har vi nogle andre ting, som vi synes er vigtigere at indføre først: For eksempel en pris over 100 kroner (per cigaretpakke, red.), flere røgfri miljøer og mere hjælp til rygestop, siger han.

De forslag er også noget, man kigger på i forhold til at nedbringe børn og unges forbrug af rygning, fortæller Matilde Powers.

- Vi har en lang liste af forslag til, hvad vi kan gøre, og den list er stadig helt åben, fordi vi også er overbevist om, at det ikke er nok at gøre én ting, hvis vi skal lykkes med det her tiltag.

- Derfor tror vi, at vi skal kigge lidt bredere. Ligesom i 2019, hvor man kom med en bred indsatspakke til børn og unges rygning. Det tror jeg, at vi bliver nødt til at gøre igen, siger hun.

Ifølge Niels Them Kjær står tobaksforbruget "lidt i stampe".

- De sidste par år har der ikke været nogen væsentlig udvikling. Der har været forskellige undersøgelser, og det er lidt usikkert, om det stiger eller falder, siger han.

Pelle Guldborg Hansen, der er adfærdsforsker på Roskilde Universitet, peger på, at man i forskningen ikke ved meget om, hvad tiltag som dette har på forbrugerne.

- Der er ikke reel forskningsmæssig evidens for, at det her vil påvirke forbrugerne - og ej heller på, at det ikke vil påvirke. Vi har ikke rigtig evidens på det her område, siger han.

/ritzau/

København, 01/06/2023 - 10:35

Dansk band aflyser koncert efter blodprop

Claus Bech/Ritzau Scanpix

Bandet Hugorm aflyser sin koncert på Skive Festival, efter at trommeslageren, Árni Bergmann, har fået en blodprop.

Hugorms trommeslager, Árni Bergmann, har fået en blodprop i skulderen. Derfor må bandet aflyse sin koncert på Skive Festival torsdag aften.

Det skriver bandet, der har X Factor-dommer Simon Kvamm som forsanger, i et opslag på Instagram.

Opslaget har et kort klip med Árni Bergmann i hospitalssengen, hvor han siger, at hans arm er "gået i stykker", og at han ikke må bruge den et par dage.

Hans højre arm begyndte at hæve i søndags før bandets koncert i Jelling, står der i opslaget.

- Efterfølgende undersøgelse viste, at han havde en blodprop i den ene skulder. Dette har betydet, at han har været indlagt til undersøgelser og behandling de seneste to dage på Thisted Sygehus, lyder det endvidere.

Árni Bergmann har det godt efter omstændighederne, fremgår det også af opslaget. Og det vælter ind med beskeder, som ønsker ham god bedring.

- Vi er utrolig kede af at gå glip af mødet med vores fans i Hug Army på dette års Skive Festival, men vi vender både snart og stærkt tilbage, lyder det afslutningsvis.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/06/2023 - 10:28

Dansk band aflyser koncert efter blodprop

Claus Bech/Ritzau Scanpix

Bandet Hugorm aflyser deres koncert på Skive Festival, efter at trommeslageren, Árni Bergmann, har fået en blodprop.

Hugorms trommeslager, Árni Bergmann, har fået en blodprop i skulderen. Derfor må bandet aflyse sin koncert på Skive Festival torsdag aften.

Det skriver bandet, der har X Factor-dommer Simon Kvamm som forsanger, i et opslag på Instagram.

Opslaget har et kort klip med Árni Bergmann i hospitalssengen, hvor han siger, at hans arm er "gået i stykker", og at han ikke må bruge den et par dage.

Hans højre arm begyndte at hæve i søndags før bandets koncert i Jelling, står der i opslaget.

- Efterfølgende undersøgelse viste, at han havde en blodprop i den ene skulder. Dette har betydet, at han har været indlagt til undersøgelser og behandling de seneste to dage på Thisted Sygehus, lyder det endvidere.

Árni Bergmann har det godt efter omstændighederne, fremgår det også af opslaget. Og det vælter ind med beskeder, som ønsker ha, god bedring.

- Vi er utrolig kede af at gå glip af mødet med vores fans i Hug Army på dette års Skive Festival, men vi vender både snart og stærkt tilbage, lyder det afslutningsvis.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 01/06/2023 - 08:00

Fakta: Ti ting i dit køkken, du aldrig vil savne

I Marianne Gammelgaards bog "Ryd op" har hun lavet en guide til, hvad du snildt kan undvære i dit køkken:

* Plastikbøtter og beholdere uden låg og i størrelser, du aldrig bruger.

* Sløve knive.

* Non-stick-pander, der har mistet overfladen.

* Køkkenmaskiner, du aldrig bruger.

* Ting, du har to eller tre af. Her mener hun dog ikke tallerkener eller glas, men decilitermål eller salt- og peberholdere.

* Viskestykker, der ikke suger vand.

* Mærkelige kageforme.

* Reklameglas og enlige kaffekopper - især dem med skår.

* Plastikposer - og posen med plastikposer.

* Overflødigt køkkenværktøj.

Kilde: "Ryd op" af Marianne Gammelgaard.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 01/06/2023 - 08:00

Få styr på dit køkken: Start med helvedesskuffen

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hvis du ønsker at organisere dit køkken, handler det om at få alt ud af skabe og skuffer. I hvert fald, hvis du spørger oprydningsekspert.

Du kender måske det med, at du ikke lige kan finde låget til plastikbøtten, hvor du havde tænkt dig at gemme resterne fra aftensmaden.

Eller at du må lede alle køkkenskufferne igennem for at finde en citronpresser, så du kan lave den dressing med citronsaft, du havde drømt om.

Det kan være en svær opgave at holde sit køkken organiseret, så du ikke skal gennemrode skuffer og skabe for at finde de basale køkkenting.

Organiseringsekspert Marianne Gammelgaard har skrevet bogen "Ryd op", hvor hun kommer med konkrete leveregler og værktøjer til at organisere hjemmet og skabe overblik over sine ting.

Og ifølge hende er der kun én ting at gøre, hvis du skal organisere dit køkken fra bunden af.

- Riv plasteret af. Alt skal ud af skabene og inddeles i kategorier, lyder det fra Marianne Gammelgaard.

Det er den metode, hun selv bruger, når hun skal hjælpe andre med at skabe et overblik i hjemmet – blandt andet, når hun hjælper folk med at rydde op i TV 2-programmet "Vi drukner i rod".

- Hvis det roder, så står alle kaffekopperne nødvendigvis ikke samlet det samme sted.

- Derfor skal det hele ud og grupperes, så alle kopper er sammen, alle glas er sammen og så videre, er hendes råd.

På den måde finder du ifølge hende frem til de ting, som er i overskud, og som skal smides ud – eksempelvis grydelåg eller plastikbøtter.

Hvis du er i tvivl om, hvor du skal starte, foreslår Marianne Gammelgaard, at du begynder med helvedesskuffen. Og med helvedesskuffen, mener hun skuffen med alle plastikbøtter og andet plast.

- Helvedesskuffen er et sjovt sted at starte, hvis du er i tvivl, om du har et organiseret hjem. Ofte er den fyldt med mange bøtter i forskellige former, som ikke kan stå oven i hinanden.

- Og her skal det hele naturligvis også ud, så du kan se, hvad du har, siger Marianne Gammelgaard.

Når du så har haft det hele ude, og du har smidt det ud, som ikke længere er bevendt, så er Marianne Gammelgaards strategi enkel.

- Det handler om at opbevare tingene, der hvor du bruger dem.

- Eksempelvis skal kaffekopperne stå tæt på kaffemaskinen, og det samme skal selve kaffen. Det er min hovedregel, hvis jeg skal starte forfra med et køkken, fortæller Marianne Gammelgaard.

Hun har en særlig grund til at gå så meget op i at have et organiseret hjem - og at hjælpe andre med at få det.

- Når vi rydder fysisk op, så sker der noget oppe i hovedet. Det giver en fysisk og visuel ro, men det giver også en mental ro, når der ikke er så mange ting at forholde sig til, fortæller hun.

Ud over roen giver et organiseret hjem også mere tid til andre ting.

- Du sparer tid hver dag, hvis du ved, hvor dine ting er, fordi du ved, at de har en bestemt plads. Så skal du ikke bruge tid på at lede, og så får du mere tid til alt det vigtige i livet, siger Marianne Gammelgaard.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv