Råd: Gymnasiers optag skal sikre alle chance for studenterhue

Der skal først og fremmest tages hensyn til, at så mange unge som muligt kan tage en studentereksamen, end at den enkelte ender på sit ønskegymnasium.

Sådan lyder det fra Landdistrikternes Fællesråd, efter at Danske Regioner og Danske Gymnasier har lagt op til, at færre i fremtiden får opfyldt deres førstevalg til gymnasiet.

Det skal redde små gymnasier på landet, der kæmper mod store gymnasier.

- Bliver der ikke gjort noget, så lukker flere gymnasier, og det vil betyde, at der er unge, som ikke kommer i gymnasiet. De vil ganske enkelt få for langt til skole, siger formand Steffen Damsgaard.

- Det er hensynet til dem, der skal vægtes højere end den enkeltes frie valg, siger han.

Steffen Damsgaard anerkender, at nogle studerende vil miste muligheden for at få deres førstevalg, men han ser det som en nødvendighed for at redde gymnasier i Danmarks yderkanter.

- Jeg synes faktisk, man skal se på, at de unge, som bor langt ude på landet og ikke har andre muligheder, kan risikere at få frataget deres valgmulighed for en ungdomsuddannelse, hvis markedet bestemmer, siger han.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er enig i, at det kan være nødvendigt med en vis justering af fordelingen af gymnasieelever.

Men formand Martin Mejlgaard mener ikke, at det skal ske centralt, men i de enkelte regioners fordelingsudvalg.

- Der er behov for at begrænse det frie valg en smule, men det skal være op til fordelingsudvalgene at afgøre, hvordan det skal gøres. Og her kunne jeg ønske, at vi elever blev taget med på råd, siger Martin Mejlgaard.

Eksempelvis ser han en fremtid for gymnasierne på landet ved at tildele dem flere penge, så de kan fortsætte med lavere klassekvotienter. Det kan blive et trækplaster, mener han.

- Mange unge vil synes, at det er attraktivt at gå på et gymnasie, hvor der er færre elever i klasserne, siger han.

/ritzau/