Lukas Forchhammer, der er forsanger i det verdensberømte danske band Lukas Graham, skal til at skifte hits som "Mama Said" og "Love Someone" ud med vuggeviser og godnatsange.

Hans hustru, podcastvært Marie-Louise Schwartz, kaldet Rillo, har født parrets tredje barn.

- Velkommen lillesøster. Vores hjerter er allerede vokset, og vi glæder os til at vise dig livet, skriver de nybagte forældre på Instagram.

Den lille pige slutter sig til familien Forchhammer, som også består af Viola, som kom til verden i 2016, og Billie, der blev født i 2020.

Inden fødslen spurgte Rillo sine følgere på Instagram, om de havde et forslag til, hvad den lille ny skulle hedde. Det er endnu ikke kommet frem, om de nybagte forældre har fundet et navn til det nyeste medlem i Forchhammer-familien.

Lukas Forchhammer og Rillo afslørede i en Instagram-video delt på det sociale medie i april, at døtrene skulle være storesøstre.

- Inde i mors mave ligger der en baby, sagde Lukas Forchhammer til sine jublende døtre.

Lukas Forchhammer og Rillo har kendt hinanden siden gymnasiet, men blev først kærester en række år senere. I 2021 blev de gift på Bornholm.

Lukas Graham udgav sit selvbetitlede debutalbum i 2012. Siden er bandet strøget mod stjernerne. Lukas Graham blev i 2016 nomineret til tre Grammy-statuetter - en af verdens mest prestigefyldte prisuddelinger.

Lukas Forchhammer har flere gange haft familien med på tour. Da han blev far for første gang, tog den nybagte familie fem uger efter fødslen afsted på Lukas Grahams USA-turné efterfulgt af en turné i Europa.

- Når man byder et barn velkommen til verden, ændrer ens prioriteter sig, og pludselig er det, som om man ved, hvad meningen med livet er. Man kan ikke beskrive det mere præcist end en dyb følelse af uselviskhed, sagde Lukas Forchhammer i 2016 i et interview med det amerikanske magasin People.

Her fortalte han også om det allerbedste ved at være blevet far for første gang til Viola.

- Det er, når jeg holder hende, og hun stopper med at græde, fordi hun ved, hun ligger i sin fars arme, lød det fra ham.

- Min største udfordring er at sikre, mit barn ikke husker mig som ham, der aldrig var hjemme.

/ritzau/

Der skal ikke mere end et skæbnesvangert moment til at ændre et liv for altid.

Det gik allerede op for tv-vært og journalist Louise Wolff i de tidlige teenageår, da hendes gode veninde blev ramt af en frygtelig tragedie.

- Da jeg var yngre, fik min venindes mor et hjerteanfald i toget på vej til arbejdet og døde. Selv om det ikke var mig personligt, det skete for, kan jeg huske det chok, der rammer, at en mor kan tage af sted på arbejde og ikke komme hjem igen.

- Det var ret vildt for mig at opleve. Min venindes familieliv blev jo aldrig det samme, og det hele ændrede sig fra den ene dag til den anden, fortæller Louise Wolff.

Fordi det satte sig dybt i hende, har Louise Wolff også takket ja til sammen med tv-vært Jacob Riising at tage seere og publikum igennem aftenen, når indsamlings- og underholdningsshowet "Hjertegalla", der samler ind til hjerteforskning, løber af stablen lørdag 14. september.

For Louise Wolff er det vigtigt at snakke om hjertet, da mange i hendes øjne ikke er opmærksomme nok på det.

Til trods for hendes oplevelser som barn, tog det hende lang tid at forstå, hvordan hjertet fungerer.

- Hvis man ikke har haft hjerteproblemer inde på livet, så går man jo bare rundt og tror, at det hele går, indtil man engang er gammel og skal dø fredeligt med sine børn og børnebørn omkring sig.

- Men virkeligheden er jo, at det slet ikke er sådan. I ungdommen forestiller man sig slet ikke, at der kan ske noget som helst, siger hun.

Louise Wolff er med alderen blevet mere opmærksom på hjertet. Især når hun tænker tilbage på sin venindes mor.

- Dengang var man ikke bevidst om, at kvinder i 40'erne også kunne være i risikogruppen for hjerteproblemer, så det var et chok for mig personligt, men nok også for mange andre, siger Louise Wolff, der selv er 46 år og mor til to.

- Hjertet er jo noget, som man egentlig tager for givet.

Men når det er sagt, skal hverdagen ifølge Louise Wolff heller ikke være fyldt med bekymring.

- Det er en blanding af at tage det hele for givet - som man selvfølgelig skal, fordi man skal leve sit liv og få noget ud af det - men også være nødt til at være bevidst om, at der er en slutdato, og vi ved ikke, hvornår den er. Og der er hjertet omdrejningspunktet, pointerer hun.

En ud af fem dør i dag af hjerte-kar-sygdom. Samtidig falder 14 danskere hver dag om med hjertestop uden for et hospital.

Derfor er det for Louise Wolff også utroligt givende at kunne være en del af "Hjertegalla", hvor støtten går til oplysning, ny viden og hjælp til mennesker, der har været ramt direkte eller indirekte af hjertesygdom.

- Mange kan nok genkende, at man leder efter meningsfuldhed i sit arbejdsliv. Og den står helt rent sådan en aften. Vi går godt nok på arbejde. Men der er et højere formål om, at vi forhåbentlig, når arbejdsdagen er omme, kommer mange mennesker til gode. Det er fantastisk at føle, siger hun.

"Hjertegalla" sendes live på TV 2 Charlie og TV 2 Play lørdag klokken 20.55.

/ritzau/

* Hemmelig aflytning og optagelse af samtaler mellem andre er forbudt efter straffelovens paragraf 263, stk. 2.

* Paragraffen lyder: "Det kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, hvis man "ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i et lukket møde, som den pågældende ikke selv deltager i".

Kilder: Datatilsynet og Retsinformation.

/ritzau fokus/

Hvis du har overvejet at installere videoovervågning i dit hjem eller lydoptage er der love og regler, som er vigtige at kende.

Det kan nemlig være strafbart at overtræde dem.

- Det er lovligt at lydoptage en samtale, som man selv deltager i - også uden at informere andre, der deltager i samtalen. Men hvis ikke man selv er en del af samtalen, er der tale om aflytning, som er ulovligt, siger juraprofessor ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller.

Der kan dog være situationer, hvor det alligevel kan være berettiget at optage en samtale i for eksempel sin egen bolig, selv om man ikke selv deltager i samtalen.

- Det vil bero på en konkret vurdering. Et eksempel kan være, hvis man mistænker, at ens barn bliver vanrøgtet af en barnepige, siger Sten Schaumburg-Müller.

Når det kommer til videoovervågning, er det tilladt på ens egen grund.

Chefkonsulent hos Datatilsynet Kenni Elm Olsen peger på, at videoovervågning er reguleret af flere regelsæt.

- Privatpersoner må gerne foretage videoovervågning af eget hjem og egen matrikel, siger han og tilføjer:

- Hvis overvågningen sker med lyd, skal man dog være opmærksom på, at man ikke kommer på kant med regler om hemmelig aflytning i straffeloven.

Du skal desuden sikre dig, at kameraerne ikke peger mod fællesarealer eller offentlig vej.

Og hvis du bor i en etageejendom, gælder der andre regler.

- I visse tilfælde kan boligorganisationer og andre have et ønske om at foretage videoovervågning af områder, der ikke benyttes til almindelig færdsel såsom aflåste kældre og skralderum. Her skal man være opmærksom på, at videoovervågning anses som en indgribende foranstaltning, siger Kenni Elm Olsen og uddyber:

- Derfor skal der være nogle særlige forhold i spil, før man kan sætte videoovervågning op. Det kan være for at forebygge kriminalitet, efter at der har været gentagne tilfælde af tyveri eller hærværk.

Adspurgt om man kan videoovervåge et skralderum i en etageejendom for at finde frem til en beboer, som ikke sorterer affaldet korrekt, svarer Kenni Elm Olsen, at det nok ikke ville være lovligt.

Det ville være en for mild sag til at kunne berettige videoovervågning, tilføjer han.

Der er også regler for, hvad du må gøre med optagelserne.

- Man skal tænke sig rigtig godt om, når man bruger optagelserne, fordi man bevæger sig ind i databeskyttelsesforordningen kaldet GDPR, siger Sten Schaumburg-Müller.

Juraprofessoren forklarer, at det kan være strafbart at dele optagelser fra en videoovervågning af for eksempel en indbrudstyv på de sociale medier, selv om optagelsen har været lovlig.

Det kan også være strafbart at videredele optagelserne på de sociale medier.

- Men hvis indbrudstyven er effektivt sløret og ikke længere kan identificeres, må man godt dele optagelsen, siger han.

Kenni Elm Olsen fra Datatilsynet er enig i, at man skal træde varsomt og undlade at dele optagelser på sociale medier.

- Det er som udgangspunkt kun politiet, som må få adgang til optagelserne, siger han.

/ritzau fokus/