Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 25/07/2019 - 10:47

På ti år er antallet af børn med sen skolestart halveret

6,1 procent af nye folkeskoleelever startede sent i skole i 2018. Det er næsten en halvering siden 2009.

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Andelen af børn, der starter sent i 0. klasse i folkeskolen, er halveret siden 2009, hvor 0. klasse blev obligatorisk.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

13,4 procent af folkeskoleeleverne begyndte sent i skole i 2009. Men i 2018 var det tal faldet til 6,1 procent.

Børn starter sent i skole, hvis de starter senere i skole end det kalenderår, hvor de fylder seks år.

0. klasse - også kaldet børnehaveklasse - blev obligatorisk i 2009. Ifølge Lene Riberholdt, der er fuldmægtig hos Danmarks Statistik, at det er blandt årsagerne til faldet.

- I 2009 blev 0. klasse obligatorisk, og i 2011 indførte mange kommuner vurdering af de børn, hvor forældrene ønsker, at de starter senere i skole.

- Begge dele kan have haft indflydelse på, at færre udskyder skolestart, siger hun i en pressemeddelelse.

I 2018 begyndte 2900 af de i alt 47.800 nye folkeskoleelever sent i skole.

/ritzau/