Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 19/06/2022 - 10:50

Politikere begræder Uffe Ellemann-Jensens død

Sociale medier flyder over med kondolencer og kærlige hilsner til nu afdøde Uffe Ellemann-Jensen og familie.

Af: /ritzau/

En lang række partiformænd og andre toppolitikere erklærer på det sociale medie Twitter deres sorg over nyheden om Uffe Ellemann-Jensens død.

- Uffe Ellemann-Jensen var en af de absolut største, og han vil blive husket sådan. Resultatorienteret, karismatisk, samarbejdende. Mine tanker går til familien. Æret være Uffes minde, skriver formanden for De Konservative, Søren Pape Poulsen.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) kalder Uffe Ellemann-Jensen "en sand statsmand og forkæmper for frihed og demokrati i Baltikum".

- På vegne af Udenrigstjenesten: Tak, skriver ministeren på Twitter.

/ritzau/

Nyhedsarkiv