Plagede domstole oplever nye bølger af straffesager

To af de byretter, som i forvejen er belastet af lange ventetider, er begyndt at opleve et yderligere pres.

Nye bølger af straffesager er begyndt at skylle ind over Københavns Byret og Retten på Frederiksberg.

Årsagen er, at anklagemyndigheden har fået ekstra kræfter i forbindelse med det seneste forlig om politi og anklagemyndighed.

I Københavns Politi betyder det konkret, at der kan gøres noget ved ophobningen af ældre sager.

Årligt drejer det sig ifølge Københavns Byret om oprydning i cirka 4000 gamle sigtelser, hvor anklagere i specialenheden "Advokatur Særlig Indsats" skal tage stilling til, om der skal rejses tiltale eller ej.

- Dette mærker vi allerede, siger retspræsident Christian Lundblad i Retten på Frederiksberg. Her har man ligefrem indrettet en særlig reol til de gamle sager, som nu kommer ind ad døren.

Hans kollega i Københavns Byret, Søren Axelsen, har tidligere på rettens hjemmeside advaret om, at ventetiden på grund af den øgede produktivitet hos anklagemyndigheden vil "blive endnu længere".

I forvejen ser det ikke godt ud i retsvæsenet, når det gælder den tid, hvor både straffesager og civile sager ligger stille og venter på en afgørelse.

Ganske vist kom der sidst i juni hjælp fra justitsminister Nick Hækkerup (S), men den ekstra bevilling til domstolene gør ikke for alvor noget ved miseren.

I hvert fald ikke hvis målet er at få nedbragt ventetiden.

I en kommentar har Domstolsstyrelsens direktør slået fast, at de nye penge - 25 millioner kroner i år og 47,5 millioner kroner næste år - kun sikrer, at sagsbehandlingstiden ikke stiger for meget.

Med andre ord er der altså ikke for alvor taget fat på problemet.

Direktør Kristian Hertz har efterlyst en mere permanent løsning. Han har gjort opmærksom på behovet for en nedbringelse af sagsbehandlingstiderne, "der er blevet utilfredsstillende lange."

For eksempel er der på kort tid sket en dyster udvikling med den type straffesager, som kaldes ressourcekrævende domsmandssager.

I 2018 gik der i gennemsnit 134 dage før dom, mens der sidste år forløb 171 dage.

Når sagerne bliver for gamle, kan det give en reduktion i straffen. I cirka hver tiende sag sker der strafnedsættelse netop af den grund, har en undersøgelse i Retten i Kolding vist.

- Brugen af den bestemmelse er udtryk for en sygdom i systemet, har Mikael Sjöberg, Dommerforeningens formand, sagt til mediet AdvokatWatch.

/ritzau/