Over 600 er bekræftet døde efter jordskælv i Tyrkiet

Popdronningen Beyoncé løb natten til mandag afsted med fire Grammy-statuetter. Dermed er den 41-årige sangerinde nu den kunstner, der har vundet flest af priserne nogensinde.

Beyoncé vandt blandt andet statuetten for Bedste Dance/Elektroniske Album for sin seneste plade, "Renaissance", mens at sangen "Cuff It" vandt i kategorien Bedste R&B-sang.

Sidstnævnte har den danske producer Morten Ristorp været med til både at skrive og producere. Superstjernen har tilsyneladende været godt tilfreds med danskerens arbejde. For det får han en tak på Beyoncés officielle Instagram-profil, som i skrivende stund har 294 millioner følgere.

- Morten Ristorp, Raphael Saadiq og Nile Rodgers, tak for al den energi, I har lagt i "Cuff It", skriver Beyoncé i opslaget.

Morten Ristorp, der går under kunstnernavnet Rissi, er et af de oprindelige medlemmer i bandet Lukas Graham. Bandet var i 2017 nomineret til tre Grammy-priser for verdenshittet "7 Years", som Morten Ristorp var med til at skrive.

Bandet måtte dog gå tomhændet fra den prestigefyldte prisuddeling.

Foruden succesen med Lukas Graham og samarbejdet med Beyoncé har Morten Ristorp også samarbejdet med andre internationale kunstnere. Han er blandt andet krediteret som sangskriver på sangen "Lose Somebody" med Kygo og OneRepublic.

Beyoncé har aldrig vundet i kategorien Årets Album. Kun en enkelt gang har hun vundet for Årets Sang. Det var med "Single Ladies" i 2008. I alt har hun nu 32 Grammy-statuetter.

Nattens prisuddeling var den 65. gang, Grammy Awards blev afholdt.

/ritzau/

Når prinsesse Marie åbner gaver og fejrer sin 47-års fødselsdag 6. februar, kan hun både se tilbage på et turbulent år og frem mod en hel ny hverdag med prins Joachim og parrets to børn.

For kigger man blot få måneder tilbage, stod kongehuset midt i en af de største kriser i årtier.

En krise, der blev udløst af dronning Margrethes beslutning om, at prinsesse Marie og prins Joachims børn skulle miste deres prinse- og prinsessetitler ved årsskiftet.

Det mødte fortvivlelse og kritik hos forældrene, som udtrykte det over for B.T.

- Den her sag handler om børns vilkår. Det handler ikke så meget om andet. Det er mærkeligt lige pludselig at tænke, at man kan tage et navn fra et barn. Børn tænker jo ikke, som vi gør. De har svært ved at forstå det, sagde hun til mediet.

Det betyder, at parrets børn, Henrik på 13 år og 11-årige Athena, nu er greve og komtesse af Monpezat og ikke længere prins og prinsesse til Danmark.

Prins Joachims to sønner, 20-årige Felix og 23-årige Nikolai, som grevinde Alexandra er mor til, har også fået sløjfet de royale titler og er nu grever.

De to yngste børn har siden 2019 boet sammen med forældrene i Paris, hvor begge er tilknyttet den danske ambassade. Prins Joachim som forsvarsattaché og prinsesse Marie som kulturrepræsentant.

Men til sommer skal den franske hovedstad ikke længere danne rammen om familiens liv. Her udløber prinsens kontrakt, og dermed begynder et nyt kapitel uden for Frankrigs grænser. Hvorhen har parret endnu offentliggjort.

Den kongelige fødselar er allerede vant til at bosætte sig i forskellige lande, fra inden hun blev prinsesse.

Hun er født og opvokset i Paris, tog sin studentereksamen i Schweiz og læste sin bacheloruddannelse i USA.

Men det var til et middagsselskab, at hun fik en dansk prins som bordherre.

- Jeg tænkte ikke så meget over, at han var prins. Det var bare hyggeligt. Og så var han den eneste, som kunne tale fransk, sagde den franskfødte prinsesse siden til Billed-Bladet.

Året efter mødte de hinanden igen. Prinsesse Marie havde derimellem afsluttet sit daværende forhold, og prins Joachim var blevet skilt.

- Fordi jeg er så fornuftig, kom kærligheden langsomt. Jeg ville ikke give mig selv hen. Jeg ville være forsigtig. Men derefter var jeg ikke i tvivl. Joachim var manden i mit liv, sagde hun siden til Billed-Bladet.

I foråret 2006 bekræftede prins Joachim forholdet. Men kort efter var der knas i kærligheden. Parret gik kortvarigt fra hinanden, men fandt efterfølgende sammen igen.

Denne gang forseglede de kærligheden.

Parret blev gift 24. maj 2008 i Møgeltønder Kirke, og bryllupsmiddagen blev indtaget på Schackenborg Slot.

Siden er arbejdet mod madspild blevet en af prinsessens mærkesager. Det ses blandt andet i DR-programmet "Prinsesse Maries kamp mod madspild". Her kunne man se prinseparret sammen bag køkkengryderne.

- Jeg synes ikke, at rollerne er faste. Jeg kan godt lide at lave, og jeg synes også, at jeg er god til at undgå madspild. Så jeg kan godt lide at være den, der styrer, sagde hun i programmet.

I kogebogen "Mad med respekt" har prinsesse Marie også givet sine bud på madspildsretter.

/ritzau/

* Ægtepagter er en aftale mellem ægtefæller om den formueordning, der skal være i ægteskabet. Og der er flere at vælge imellem.

* Skilsmissesæreje betyder, at I ved skilsmisse hver især beholder, hvad I ejer. Ved dødsfald arver ægtefællen den afdødes formue.

* Ved fuldstændigt særeje er der heller ikke deling ved dødsfald.

* Den populære kombinationssæreje udløser særeje ved skilsmisse. Og når den ene dør, deles den afdødes formue, mens den længstlevendes formue forbliver særeje.

Kilde: Danske Familieadvokater.

/ritzau fokus/

Hvis du som godt tre ud af ti par lever papirløst med din samlevende, kan det være, at du og din partner har overvejet, om I skal blive gift.

Og hvis du spørger en familieretsadvokat, er der ingen tvivl: Ægteskabet giver den bedste beskyttelse af jer begge to.

Det skyldes, at regler, der skal beskytte én, når det går galt, er skabt ud fra tankegangen om, at man er gift. Det siger Liv Dyrhauge-Klargaard, som er familieretsadvokat ved Meyn Advokater i Svendborg.

- Det er jo en noget gammeldags tanke, når vi kan se, at færre og færre er gift, når de får børn. Og de er ikke beskyttet af lovgivning, siger hun og tilføjer:

- Derfor plejer jeg at sige til et ugift par, der kommer ind på mit kontor, at de får den bedste og billigste beskyttelse ved at blive gift.

Hun forklarer, at det alene er dem, der er gift, som arver hinanden uden et testamente. Og det er som udgangspunkt kun gifte, som ved uenighed kan søge hjælp ved skifteretten til at dele deres værdier.

Der er dog undtagelser. Ifølge Domstolsstyrelsen kan ugifte få hjælp til at dele boet, hvis der er uenighed om deling af flere aktiver som hus, bil og indbo.

Men hvis I kun ejer fast ejendom sammen og vælger at gå fra hinanden, skal I løse en eventuel uenighed uden hjælp fra skifteretten.

Det kan være, at en af jer ikke ønsker at sælge jeres fællesbolig. Så er den anden stavnsbundet, hvis I ikke har fået lavet en samejeoverenskomst.

Med den kan I beslutte, hvad I skal gøre med for eksempel boligen, hvis I er uenige, og pengeinstituttet ikke vil acceptere gældsovertagelse.

Og et ugift par med mindreårige børn kan blive særligt hårdt ramt ved dødsfald, siger Liv Dyrhauge-Klargaard. For hvis parret har købt fælles bolig, og den ene af dem dør pludseligt, arver samleveren ikke efter afdøde. Det gør parrets fælles barn.

Når parterne ejer fast ejendom med friværdi, medfører det ofte, at ejendommen skal sælges, for at barnets arv kan sættes ind på en særlig forvaltningskonto. Den får barnet først adgang til efter myndighedsalderen.

Har parret ikke børn, er det den afdødes forældre, som arver.

Og det er jo nok ikke det, som man har tænkt som par, siger Liv Dyrhauge-Klargaard.

- Det er muligt at komme tæt på at have den samme status som gifte med et udvidet samlevertestamente. Men som samlevende skal du stadig betale arveafgift, hvis du arver efter en afdød partner. Det skal ægtefæller ikke.

Hun peger på, at der typisk er en i forholdet, som er mere tilbageholdende med at blive gift af frygt for at skulle dele ligeligt ved en eventuel skilsmisse. Men hun beroliger med, at man skal have boet sammen i en årrække, før aktiverne deles lige.

Det er til gengæld ikke helt uden betydning for ugifte, hvem der ejer hvad.

- Et klassisk scenarie er, at den ene samlever har betalt for hus og bil, mens den anden har betalt for mælk, rugbrød og charterrejser. Hvis de så går fra hinanden, står alle aktiverne i den enes navn, og den anden har intet, siger Liv Dyrhauge-Klargaard og tilføjer:

- Havde de været gift, ville de hver især få halvdelen af aktivernes værdi, uanset hvem af dem der ejer det.

/ritzau fokus/