Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 26/09/2023 - 10:56

Nikolaj Arcel spår sin film gode chancer i stærkt felt

Filminstruktør Nikolaj Arcel kalder det "en kæmpe ære", at "Bastarden" er Danmarks bud på en Oscar-nominering.

Guglielmo Mangiapane/Reuters

Af: /ritzau/

Det er et stærkt felt, den danske film "Bastarden" skal kæmpe i, om at få den endelige oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

Men trods det spår filmens instruktør, Nikolaj Arcel, at den har gode chancer.

- Det er et stærkt felt, så det er jo altid et nåleøje. Men jeg tror, vi har gode chancer, fordi filmen synes at ramme rigtig mange mennesker - også i udlandet, siger han.

"Bastarden" er tirsdag indstillet af den danske oscarkomité som det bedste bud på en mulig oscarkandidat. De endelige nomineringer bliver offentliggjort 23. januar næste år. Her gælder det om at være blandt de i alt fem film, der nomineres. Og 13. marts i Los Angeles udpeges Oscar-vinderen.

Filmen centrerer sig om den fattige soldat Ludvig Kahlen, spillet af Mads Mikkelsen, der i 1755 ankommer til den golde jyske hede med et mål om at opdyrke jorden og opnå rigdom og ære.

Her støder han dog på modstand fra den nådesløse godsejer, Frederik De Schinkel, hvilket fører til en intens konflikt.

Selv tror Arcel, at sammensmeltningen af det lokale og det internationale er en af de ting, der gør filmen berettiget til indstillingen fra komitéen.

- Den er meget dansk, for den handler om den jyske hede. Men samtidig er den jo også en fortælling om menneskelighed, familiekærlighed og store forhindringer, siger han og tilføjer:

- Den er lokal, men føles international.

"Bastarden" blev som den første danske spillefilm i 33 år udtaget til den anerkendte Venedig Film Festivals hovedkonkurrence.

Derudover har den deltaget på festivaler i blandt andet Telluride, Toronto og på nuværende tidspunkt San Sebastián, hvor også Arcel vil fejre tirsdagens nyhed.

- Det er den bedst mulige måde at fejre det på. Vi skal vise vores film i eftermiddag til et kæmpe publikum. Og så skal vi ud og spise en middag og drikke noget vin, siger han.

Det er ikke Arcels første tur i oscarmanegen. Hans seneste danske spillefilm "En Kongelig Affære" blev nomineret til en Oscar i 2013, hvor den dog ikke løb med prisen.

Og det er noget helt særligt for den danske instruktør, at blive udtaget som det danske bud.

- Det har en enorm betydning. Jeg laver jo film i Danmark, og det er en dansk film. Derfor er det en kæmpe ære, siger han.

Filmen får dansk biografpremiere 5. oktober.

/ritzau/

København, 26/09/2023 - 10:32

Nikolaj Arcel spår sin film gode chancer i stærkt felt

Guglielmo Mangiapane/Reuters

Den danske oscarkomité har valgt "Bastarden" af Nicolaj Arcel som det danske bud på en oscarnominering.

Det er et stærkt felt, den danske film "Bastarden" skal kæmpe i, om at få den endelige oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

Men trods det spår filmens instruktør, Nikolaj Arcel, at den har gode chancer.

- Det er et stærkt felt, så det er jo altid et nåleøje. Men jeg tror, vi har gode chancer, fordi filmen synes at ramme rigtig mange mennesker - også i udlandet, siger han.

"Bastarden" er tirsdag indstillet af den danske oscarkomité som det bedste bud på en mulig oscarkandidat. De endelige nomineringer bliver offentliggjort 23. januar næste år. Her gælder det om at være blandt de i alt fem film, der nomineres. Og 13. marts i Los Angeles udpeges Oscar-vinderen.

Filmen centrerer sig om den fattige soldat Ludvig Kahlen, spillet af Mads Mikkelsen, der i 1755 ankommer til den golde jyske hede med et mål om at opdyrke jorden og opnå rigdom og ære.

Her støder han dog på modstand fra den nådesløse godsejer, Frederik De Schinkel, hvilket fører til en intens konflikt.

Selv tror Arcel, at sammensmeltningen af det lokale og det internationale er en af de ting, der gør filmen berettiget til indstillingen fra komitéen.

- Den er meget dansk, for den handler om den jyske hede. Men samtidig er den jo også en fortælling om menneskelighed, familiekærlighed og store forhindringer, siger han og tilføjer:

- Den er lokal, men føles international.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/09/2023 - 10:18

Filmen Bastarden er indstillet som dansk oscarkandidat

Yara Nardi/Reuters

Nikolaj Arcels "Bastarden" er Danmarks bedste bud på en oscarkandidat, det vurderer oscarkomitéen.

Den danske oscarkomité har valgt "Bastarden" af Nikolaj Arcel som det danske bud på en oscarnominering i kategorien Bedste Internationale Film.

Det oplyser Det Danske Filminstitut tirsdag.

Det betyder dog ikke, at "Bastarden" er endeligt nomineret. Det bliver først offentliggjort 23. januar, hvor alle oscarnomineringer, inklusive de fem film i kategorien Bedste Internationale Film, meldes ud.

Men filmen er altså Danmarks bud på den bedste oscarkandidat.

"Bastarden" handler om den fattige soldat Ludvig Kahlen, der er spillet af Mads Mikkelsen. Soldaten kommer til den jyske hede i 1755 med en ambition om at opdyrke jorden.

Han kommer dog i karambolage med en godsejer, der mener, at heden tilhører ham.

Jacob Neiiendam, der er chef for Filminstituttets Internationale afdeling og forperson for komitéen, siger, at "Bastarden" er en stærk kandidat.

- De seneste uger har gjort det meget klart, at "Bastarden" er den stærkeste danske kandidat til at opnå en Oscar-nominering.

- Den fik en fantastisk modtagelse fra anmeldere og awards-eksperter ved verdenspremieren i hovedkonkurrencen i Venedig og på de efterfølgende festivaler i Telluride og Toronto, siger han.

Det er ikke Nikolaj Arcels første gang i oscarmanegen. Tilbage i 2013 blev hans film "En Kongelig Affære" - også med Mads Mikkelsen i hovedrollen - indstillet som Danmarks bud på en oscarkandidat.

Og senere hen nomineret til Bedste Internationale Film - den vandt dog ikke prisen i sidste ende.

Selv tror Arcel, at "vi har gode chancer". Han siger, at filmen har en international fortælling samtidig med, at den er dansk og handler om den jyske hede.

- Den er lokal, men føles international, siger han til Ritzau.

Han er meget beæret over indstillingen og kalder det en "kæmpe ære".

Han understreger dog, at der er et stærkt felt i år på den internationale filmscene, hvorfor han også kalder en endelig nominering "et nåleøje".

Filmen har dansk biografpremiere 5. oktober. Den blev ved sin verdenspremiere i Venedig Film Festivals hovedkonkurrence rost af en samlet international anmelderstand.

Den 96. Oscar-prisuddeling afholdes 13. marts 2024 i Los Angeles.

/ritzau/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv