Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/08/2023 - 10:55

Mette Frederiksen gæster den tyske kansler i næste uge

Sikkerhedspolitik og krigen i Ukraine er blandt emnerne, når Olaf Scholz byder statsministeren velkommen.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Statsminister Mette Frederiksen (S) skal 17. august til Berlin for at besøge Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz.

Det fremgår af kanslerkontorets kalender. Statsministeriet bekræfter besøget over for Ritzau.

Ifølge forbundskanslerens kontor skal duoen blandt andet tale sikkerhedspolitik med udgangspunkt i "den russiske angrebskrig" i Ukraine.

Seneste nyt torsdag formiddag fra krigen er, at Polen planlægger at sende op mod 10.000 ekstra soldater til grænsen mod Belarus for at styrke grænsevagten.

Det har forsvarsminister Mariusz Blaszczak torsdag sagt ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Torsdagens nyhed er den seneste i en række af meldinger om oprustning ved grænsen.

Onsdag lød det fra landets indenrigsminister, Maciej Wasik, at 2000 soldater flyttes til grænsen.

Dagen forinden gav Polens forsvarsministerium grønt lys til, at der kan sendes flere soldater til grænsen.

Beslutningen blev taget, efter at den polske grænsevagt mandag anmodede ministeriet om at få tilført yderligere 1000 soldater. Begrundelsen var håndtering af et stigende antal forsøg på ulovligt at krydse grænsen.

Den seneste tid er der opstået en del spændinger mellem Polen og Belarus.

Det skyldes blandt andet, at et større antal soldater fra den private russiske hær Wagner-gruppen er flyttet til Belarus. Netop Belarus er en af Ruslands nærmeste allierede i krigen.

Wagner stod i slutningen af juni bag et kortvarigt oprør mod Ruslands militære topledelse.

De seneste uger har flere medlemmer af Wagner-gruppen vist sig i området ved grænsen mellem Polen og Belarus.

Den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, har sagt, det er et forsøg på at skabe ustabilitet i den østlige del af forsvarsalliancen Nato. 31 lande er medlemmer af Nato. Heriblandt Danmark og Tyskland.

/ritzau/

Los Angeles, 09/08/2023 - 22:15

Robbie Robertson, leder af The Band, er død, 80 år

Valerie Macon/Ritzau Scanpix

Robertson, som var leder af The Band, er død, 80 år, skriver det amerikanske magasin Variety.

Den canadiske musiker Robbie Robertson, som var leder af The Band, er død, 80 år, skriver det amerikanske magasin Variety.

Den canadisk-amerikansk gruppe var i 1970'erne en af de mes prominente. Bandet arbejdede blandt andet tæt sammen med Bob Dylan og filminstruktøren Martin Scorsese.

I en pressemeddelelse fra Robertsons manager gennem 34 år, Jared Levise, hedder det, at Robbie var omgivet af sin familie, da han døde - deriblandt hans hustru Janet, hans ekskone Dominique og sine børn.

Efter The Bands farvelkoncert "The Last Waltz" blev foreviget på en film af Scorsese, arbejdede Robertson en årrække med musik til en række film - blandt andet af Scorsese.

Robertson er bedst kendt for klassiske sange, som han skrev til The Band - deriblandt "The Weight", "The Night They Drove Old Dixie Down" og "The Shape I am In".

Hans år med The Band blev dokumenteret i 2019 i dokumentarfilmen "Once Were Brothers".

I årene med The Band havde Robertson en særlig relation til bandets legendariske trommeslager, Levon Helm, som døde i 2012.

Det var Helms lyse, lidt hæse vokalsang, der kunne høres på The Bands store hits fra 1960'erne og 1970'erne "The Night They Drove Old Dixie Down" og "Up om Cripple Creek".

The Band fik meget stor indflydelse på rockscenen i USA i 1960'erne med Helm som en frontfigur sammen med Robertson.

Et uvenskab mellem Robbie Robertson og Helm kom til at blive en del af The Bands historie.

Robbie Robertson blev født i 1943. Hans mor var indfødt canadier, og han voksede op i et reservat for oprindelige folk fra cayuga- og mohawkfolket i Ontario.

I 1967 giftede Robertson sig med den canadiske journalist Dominique Bourgeois.

/ritzau/

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

Los Angeles, 09/08/2023 - 22:04

Robbie Robertson, leder af The Band, er død, 80 år

Valerie Macon/Ritzau Scanpix

Robertson, som var leder af The Band, er død, 80 år, skriver det amerikanske magasin Variety.

Den canadiske musiker Robbie Robertson, som var leder af The Band, er død, 80 år, skriver det amerikanske magasin Variety.

Den canadisk-amerikansk gruppe var i 1970'erne en af de mes prominente. Bandet arbejdede blandt andet tæt sammen med Bob Dylan og filminstruktøren Martin Scorsese.

I en pressemeddelelse fra Robertsons manager gennem 34 år, Jared Levise, hedder det, at Robbie var omgivet af sin familie, da han døde - deriblandt hans hustru Janet, hans ekskone Dominique og sine børn.

Efter The Bands farvelkoncert "The Last Waltz" blev foreviget på en film af Scorsese, arbejdede Robertson en årrække med musik til en række film - blandt andet af Scorsese.

Robertson er bedst kendt for klassiske sange, som han skrev til The Band - deriblandt "The Weight", "The Night They Drove Old Dixie Down" og "The Shape I am In".

Hans år med The Band blev dokumenteret i 2019 i dokumentarfilmen "Once Were Brothers".

I årene med The Band havde Robertson en særlig relation til bandets legendariske trommeslager, Levon Helm, som døde i 2012.

Det var Helms lyse, lidt hæse vokalsang, der kunne høres på The Bands store hits fra 1960'erne og 1970'erne "The Night They Drove Old Dixie Down" og "Up om Cripple Creek".

The Band fik meget stor indflydelse på rockscenen i USA i 1960'erne med Helm som en frontfigur sammen med Robertson.

Et uvenskab mellem Robbie Robertson og Helm kom til at blive en del af The Bands historie.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

København, 10/08/2023 - 08:00

FAKTA: Tjek hvem der arver dig

* At flytte sammen kan være en god anledning til at undersøge, om I arver hinanden.

* Ugifte samlevende arver ikke hele formuen, medmindre der laves et testamente.

* Har I boet sammen i mindst to år eller har I fælles børn, vil I dog være begunstiget som hinandens nærmeste pårørende og alene arve pension og livsforsikring.

* Du skal kontakte det sted, hvor du har placeret din livsforsikring og pensionsformue, hvis du vil undersøge, om du kan ændre begunstigelsen.

Kilde: Bettina Brask, formueøkonom i Jyske Bank.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 10/08/2023 - 08:00

Tid til at slå pjalterne sammen? Husk disse økonomiske pejlemærker

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er flere økonomiske faktorer, I bør forholde jer til, når I vælger at flytte sammen som par.

Det er ikke kun indretningen og indflytterfesten, I bør være opmærksomme på, når du og din partner vælger at flytte under samme tag.

Der er nemlig flere økonomiske forhold, I skal tage bestik af, når I flytter sammen.

Det forklarer to fagpersoner, som her giver deres bedste råd til den privatøkonomiske del af processen.

1) Hvad flytter I sammen i?

For det første bør I tage et kig på boligforholdet. Og flytter I for eksempel sammen i en ejerbolig, som den ene part i forvejen ejer, kan det være, at den anden part skal tage del i ejerskabet.

Vedkommende kan nemlig komme til at stå dårligt økonomisk, hvis I på et tidspunkt flytter fra hinanden.

Det forklarer formueøkonom i Jyske Bank Bettina Brask.

- Opsparingen skabes ikke i dit navn. Og flytter du ud igen, har du ingen ret til at få noget af den opsparing, der er lavet i ejerboligen, siger hun.

Flytter I sammen i en lejebolig, som den ene i forvejen lejer, bør I undersøge, om I begge kan komme på lejekontrakten.

- Hvis den, som lejer boligen, dør, har den anden i princippet ikke nogen ret til at blive boende. Så man skal undersøge i lejekontrakten, om man har ret til at blive boende.

- Ellers kan det være, at man har optjent retten, når man har boet der i to år, siger hun.

2) Tag et kig på udgifterne.

Det er vigtigt, at I kigger på, hvad I allerede betaler til, forklarer Bettina Brask.

Det kan for eksempel være, at I begge unødigt betaler for hver jeres tv-pakke eller indboforsikring, forklarer Bettina Brask.

I skal også afgøre, om I skal have fælles konti eller have hver jeres. Det er dog godt at have din egen lønkonto, fordi du i så fald er sikret penge i tilfælde af din partners bortgang.

- Hvis den, der ejede alle jeres konti, dør, skal pengeinstituttet lukke for alle konti, indtil boet er gjort op. Og så kan den anden ikke hæve pengene, siger formueøkonomen.

3) Hold et møde om økonomien.

For at I begge får en forståelse af jeres privatøkonomi, kan I aftale at tage snakken én gang om måneden, råder Erik Fraas, som er uvildig privatøkonomisk rådgiver og indehaver af rådgivningsfirmaet Pør.

- I nogle forhold er den ene nødt til at være bremsen, fordi den anden ikke har en stopklods. Det kan også være et faresignal, hvis man forbyder sin partner at få et kig i ens økonomi.

- Men det er vigtigt at få det afklaret, for hvis man planlægger et liv sammen med børn, bør man vær åben over for hinanden - også når det gælder privatøkonomi, siger han.

4) Hvis der er forskel på indkomsterne.

Det kan være et følsomt emne, hvis I skal snakke om, at den ene tjener noget mere end den anden. For hvad gør I i forhold til fællesudgifterne?

Som udgangspunkt kan det fungere, at I hver især betaler jeres halvdel, forklarer Erik Fraas.

- Måske har den ene så lyst til at give lidt mere for eksempel i form af en rejse, eller at man tager ud og spiser.

- Men nogle mener også, at det er i orden, at ens partner betaler en tredjedel, fordi man selv tjener mere, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv