Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Aalborg, 18/09/2021 - 10:56

Mette F. vil give elever og lærere indflydelse på studiemilliarder

Mette F. åbner for indflydelse til elever, studerende og undervisere på fordeling af 2,5 milliarder kroner.

Af: /ritzau/

Regeringen har fået kritik fra studerende for forslaget om at skære i dimittendsatsen. På Socialdemokratiets kongres i Aalborg rækker Mette Frederiksen dog hånden ud til både elever, studerende og deres lærere.

De kan få lov til at være med til at bestemme, hvor 2,5 milliarder kroner ekstra årligt skal bruges på uddannelserne. Pengene kommer blandt andet fra regeringens forslag om at skære i dimittendsatsen.

- Jeg tror, de færreste gør sig begreb om, hvor meget vi egentlig investerer i unge og i uddannelse. Og derfor en invitation. Til elever og studerende. Undervisere. Ledere. Og ja, også til erhvervslivet.

- Kom med jeres bud på, hvordan vi skaber den største forandring. Vær med til at prioritere. Vælge til og fra. Så de milliarder, vi fremover kan investere, kommer til at gøre en reel forskel, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/

Nyhedsarkiv