Medie: Tysk delstatsminister bliver ny forsvarsminister

Hvordan føles det ikke at være en kvinde og ikke være en mand?

De tanker deler Milo Kinnock, barn af tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og den britiske politiker Stephen Kinnock, nu i den nye dokumentarserie "Mere Milo".

Serien får premiere på Femina.dk og på appen Ally 17. januar.

Det annoncerer Aller Media i en pressemeddelelse.

Milo Kinnock har skiftet navn og sine pronominer til ham og han. Nu har Milo Kinnock truffet endnu en stor beslutning - at få fjernet sine bryster for at føle sig langt bedre tilpas i sin krop.

- "Mere Milo" er også et billede på, hvor meget det betyder, at jeg har folk omkring mig, der gør deres bedste for at forstå mig, og som elsker og fejrer mig for den, jeg er, siger Milo Kinnock i pressemeddelelsen og uddyber:

- Denne dokumentar viser, at det er i kraft af de mennesker, jeg har omkring mig, at jeg hele tiden bliver mere mig selv. Jeg håber, den kan inspirere andre.

I dokumentarserien følger kameraet Milo Kinnock før, under og efter sin top surgery, hvor brysterne fjernes.

Dokumentarserien giver også indblik i, hvordan det er at være mor, søster og ven til Milo Kinnock i en tid, hvor han gennemgår en kæmpe udvikling for at blive mere sig selv.

I første afsnit tager Milo Kinnock på besøg hos sin mor, Helle Thorning-Schmidt, for at blive klogere på sin barndom og opdragelse og se, om han kan forstå sig selv og sin non-binæritet bedre ved at lære mere om sin fortid.

Undervejs gennem dokumentaren vil Milo Kinnock forsøge sammen med sin familie og sine venner at blive klogere på sit eget flydende køn og udtryk som nonbinær transmaskulin.

"Mere Milo" får premiere tirsdag den 17. januar på Femina.dk, hvor den vil ligge i en begrænset periode, og på appen Ally.

Dokumentarserien vil blive fulgt op af en uddybende podcast, der får premiere på Ally den 14. februar.

/ritzau/

Grækenlands sidste konge, Konstantin II, er mandag blevet stedt til hvile i familiegravstedet ved slottet Tatoi cirka 29 kilometer nord for hovedstaden Athen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er også her, Konstantins forældre, kong Paul 1. og dronning Frederika, ligger begravet.

Tidligere mandag var dronning Margrethe og en række af hendes kongelige kolleger i Europa samlet til ceremoni i Metropolis-katedralen i Athen for at sige farvel til Konstantin.

Senere mandag er Anne-Marie vært for et arrangement på Hotel Grande Bretagne. Et hotel flere kalder Athens pendant til d'Angleterre i København.

Den afsatte konge af Grækenland, der var gift med dronning Margrethes yngste søster, Anne-Marie, døde 10. januar i en alder af 82 år.

Konstantins ældste søn, kronprins Pavlos, holdt i katedralen en tale ved sin fars kiste.

- Far, dette er ikke enden. Du vil altid leve i vores tanker og hjerter, som det gælder for alle græske familier, når de mister den kæreste figur i deres liv, lød det fra Pavlos ifølge TV 2.

Pavlos blev født som kronprins af Grækenland, og ifølge en mellemstatslig aftale indgået i Wien i 1815 har han ret til at anvende den titel, han blev født med, resten af livet, skriver Billed-Bladet.

Det samme gjaldt Konstantin. For selv om han i årtier ikke officielt har været konge, havde han lov at bruge sin titel.

Ekskong Konstantin var en omdiskuteret skikkelse i det hjemland, han elskede dybt.

Konstantin var Grækenlands konge fra marts 1964 til april 1967, hvor officerer i den græske hær tog magten ved et kup.

Han forsøgte sig med et modkup, der slog fejl, og han og daværende dronning Anne-Marie, som han blev gift med i september 1964, blev tvunget i eksil.

De seneste ti år har parret dog boet i Grækenland. Senest flyttede de fra halvøen Peloponnes til Athen, så Konstantin kunne være nærmere hospitaler.

I 1974 blev monarkiet i Grækenland afskaffet ved en folkeafstemning.

Den græske regering har også afvist en officiel begravelse, og Konstantin blev derfor begravet som privatperson.

Dronning Margrethe deltager sammen med kronprins Frederik, prins Joachim og prinsesse Benedikte i begravelsen.

Det gør også den spanske kongefamilie, den svenske kongefamilie, dronningen og kongen af Holland, Norges kronprins Haakon, fyrst Albert af Monaco samt storhertug Henri af Luxembourg.

Det græske medie Ekathimerini skriver, at den græske regering er repræsenteret ved kulturminister Lina Mendoni.

Ekskong Konstantin efterlader sig sin hustru Anne-Marie, fem børn og ni børnebørn.

/ritzau/

* Sæt hellere en lidt blød dej til hævning frem for en tør dej.

* Put lidt æggehvide på toppen og på kanterne af bollerne, inden de lukkes og bages.

* Bag hellere for kort tid end for længe.

* Det tager cirka 25 minutter at ælte dejen i hånden. Med røremaskine tager det 15 minutter.

* Når du ælter dejen længe, kan melet få lov at suge mere væske og danne længere glutenstrenge. Det gør dejen mere elastisk, og gør det nemmere at få den lukket omkring fyldet.

/ritzau fokus/

Tænderne løber næsten i vand, når du gennem bagerens ruder kan skimte lag på lag af lækre fastelavnsboller med creme i alle regnbuens farver.

Men du kan faktisk bage det skønne bagværk selv, fortæller Magnus Petterson, der er kok og indehaver af smørrebrødsrestauranten Selma i København.

- Det interessante ved fastelavnsboller er jo, at man kan blive ved med at variere dem. Man skal bare være lidt disciplineret, følge forholdsreglerne og give dem en masse kærlighed, siger Magnus Pettersson.

Nicolaj Møller, der er uddannet kok og bager fastelavnsboller i fritiden, råder dig også til at gå nænsomt frem, når du bager fastelavnsboller, for der er et par steder, du kan ødelægge det.

De to kokke kommer her med deres forslag til, hvordan du bager den bedste fastelavnsbolle.

1) Vaniljecreme.

- Den klassiske fastelavnsbolle laver vi med vaniljecreme. Den skal laves først, for den skal hurtigt på køl, siger Nicolaj Møller.

Bland kornene fra en vaniljestang med 30 gram sukker, og kom korn, sukker og tomme vaniljestænger i en gryde med 2,5 deciliter kaffefløde. Varm gryden op til lige under kogepunktet.

Pisk to æggeblommer og to spiseskefulde maizena i en skål, og hæld lidt af den varme fløde over i skålen. Pisk det hele sammen, og hæld det tilbage i gryden.

- Kog cremen under omrøring i to til tre minutter. Cremen skal blive tyk og - ja, cremet, siger Nicolaj Møller.

Kom madfilm over skålen helt tæt ned til cremen, så du undgår, at den danner skind, og sæt den på køl.

2) Dej.

Smelt 180 gram smør i en lille gryde, og bland 1,5 deciliter mælk i, så blandingen bliver afkølet. Smuldr 25 gram gær i en skål, og hæld blandingen over, til gæren opløses.

Tilsæt nu et æg, kornene fra en kvart vaniljestang, tre spiseskefulde sukker, en halv teskefuld salt og 300 gram mel.

Når det hele er rørt sammen, kan du tilsætte mere mel, hvis du synes. Men pas på med ikke at tilføje for meget.

- Du kan altid tilsætte mere mel efter første hævning, hvis den klistrer fast i bordet, siger Nicolaj Møller.

Ælt nu dejen sammen, til den er glat.

Læg et viskestykke over, og lad den hæve halvanden time.

3) Fremgangsmåde.

Rul dejen ud til en firkant, og del i 12. Fordel to spiseskefulde vaniljecreme på hver firkant. Du kan også putte syltetøj og chokoladestykker i.

- Syltetøj giver noget syrligt modspil. Det kan også blive ret voldsomt med chokolade, men det skal det jo være, siger Magnus Petterson og griner.

Fold forsigtig kanterne sammen omkring fyldet, og tryk dem godt sammen.

Læg bollerne med lukningen nedad, og lad dem efterhæve 20 minutter. Bag ved 200 grader i cirka et kvarter, til de er gyldne.

- Pas på med at åbne ovnen for meget, og sæt gerne en bageplade ind med vand i under bollerne, hvis du vil have dem til at hæve mere, siger Magnus Pettersson.

Afkøl bollerne på en rist.

Fordel eventuel glasur på toppen af bollerne, og drys med lige, hvad du lyster.

- Jeg ville hælde frysetørrede solbær ud over bollerne. Det ligner rød flormelis. siger han.

Spis, mens bollerne er nybagte!

/ritzau fokus/