Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 13/12/2021 - 10:55

Marcus Helligkilde vinder Den Gyldne Golfbold

Golfspilleren Marcus Helligkilde vinder prisen Den Gyldne Golfbold for sine præstationer på Challenge Tour.

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Den 25-årige danske golfspiller Marcus Helligkilde har vundet prisen som årets danske golfspiller, Den Gyldne Golfbold, for sine præstationer på Challenge Touren.

Det skete mandag i Idrættens Hus.

Ikke alene vandt han Challenge Touren, han overhalede også alle sine landsmænd på verdensranglisten - også dem der spiller på den højere rangerende European Tour.

I løbet af sæsonen vandt han tre sejre og fik tre andenpladser. Præstationerne på Challenge Touren sikrede Marcus Helligkilde automatisk oprykning til European Tour.

- Det har været en fornøjelse at følge dig de seneste par år. Da coronaen sidste år lå tungt over Danmark, lykkedes det at afholde Danish PGA Championship i Himmerland. En turnering, der havde deltagelse af næsten alle de bedste danske proer.

- Du satte dem til vægs og vandt og gav alle os andre et solidt fingerpeg om, at her var der en spiller på vej, som kunne noget ekstraordinært. Og det har du i sandhed bevist for os igen i år, siger Søren Lermark, der formand for Sportsjournalisternes Golfklub, som hvert år udpeget vinderen af prisen.

Med til prisen hører en pengepræmie på 20.000 kroner, som den unge golfspiller donerede til sin barndom klub Smørum Golfklub.

/ritzau/

Nyhedsarkiv