Lone Theils yndlingsbøger: Tintin og Jules Verne åbnede mine øjne for eventyret

Siden hun var barn, har Lone Theils elsket at opdage nye verdener igennem litteraturen.

Den 48-årige krimiforfatter, som lige nu er aktuel med romanen "Hjemvendt savnet", holder især af fortællinger om rejser på de syv verdenshave, og så læser hun selv mange krimier.

Hvad er den bedste bog, du har læst?

- Jeg vender igen og igen tilbage til John le Carrés værker. De er sublimt skrevet og doseret. Han er for mig en sand mester, og hans forfatterskab tog jeg hul på med bogen "Iscenesat".

- Den vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Men alle hans bøger er på et tårnhøjt niveau. Efter jeg har boet så mange år i Storbritannien, påskønner jeg især de små nuancer, som jeg forstår dybere med mit kendskab til det britiske samfund.

Hvilken bog har haft størst betydning i dit liv?

- Det er som at skulle vælge mellem sine børn, men jeg tror måske, at det faktum, at jeg læste Erica Jongs "Luft under vingerne" som 14-årig virkelig fik stor betydning for min forståelse af, hvordan forholdet mellem mænd og kvinder, feminisme og seksualitet var.

- I dag er jeg klar over, at jeg læste den slags i en al for tidlig alder selvfølgelig, men den kom til at forme mig meget.

Er der en særlig bog, du husker fra din barndom?

- Jeg læste Jules Vernes' "En verdensomsejling under havet" igen og igen. Det var kimen til en livslang fascination af verdenshavene. Lige den bog åbnede op for eventyret for mig. Og så slugte jeg selvfølgelig alle Tintin-album, der gav mig ambitionen til at blive reporter og rejse i hele verden.

Hvad giver det dig at læse bøger?

- Det åbner nye verdener og har fra en tidlig alder lært mig empati, fordi god fiktion jo formidler, hvordan det er at være et andet menneske med et andet udgangspunkt og følelser end en selv.

- Med den lille håndbevægelse, det kræver at bladre i en bog, kan man befinde sig i zarernes Rusland, i Amazonas-junglen, i Vestjylland eller i 30'ernes gangster-Chicago. Jeg er overbevist om, at hvis politikere læste mere litteratur, ville de være mere fleksible i deres forståelse af andre mennesker.

Hvilke tre bøger kan du anbefale?

- Åh, det er vanskeligt, for jeg kan anbefale så helt utroligt meget. Hvad angår krimier, har jeg lige læst "The Border" af Don Winslow, som er sidste del af en trilogi. Den handler om narkokrigen i Mexico og er noget af det mest begavede og spændende, jeg nogensinde har læst om den underrapporterede konflikt, der har smadret et land, jeg elsker. Ligheden med virkeligheden er skræmmende.

- En af de stærkeste non-fiktionsbøger, jeg har læst i nyere tid, er "Silkevejen" af den britiske historieprofessor Peter Frankopan, der meget ambitiøst gennemgår hele verdenshistorien. Ikke ud fra en forældet tankegang om, at Europa altid må være i centrum, men ud fra de til enhver tid herskende handelsruter.

- Det er dybt fascinerende, og man ser pludselig helt nye sammenhænge. Så som, at hollandsk Delft-porcelæn er blåt og hvidt, fordi hollænderne lærte kunsten at brænde porcelæn af kineserne.

- Endelig vil jeg anbefale Stefan Zweiks novelle "Skak". Enkel og blændende skarp læsning, man aldrig glemmer. Sommetider behøver man ikke et stort værk for at få en pointe igennem.

/ritzau/