Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 12/09/2024 - 10:44

Lars von Trier laver første spillefilm siden Parkinson-diagnose

Filminstruktøren Lars von Trier er på vej med endnu en spillefilm, fremgår af oversigt fra Filminstituttet.

Af: /ritzau/

Den danske filminstruktør og manuskriptforfatter Lars von Trier er på vej med en ny film, der har arbejdstitlen "After".

Der fremgår af Det Danske Filminstituts oversigt over støttetildelinger, skriver Berlingske.

Lars von Trier er ifølge oversigten både filmens manuskriptforfatter og instruktør. Filmen produceres af Zentropa Entertainment.

Der har i et stykke tid floreret rygter om en kommende spillefilm fra den 68-årige instruktør.

Dé rygter pustede den svenske skuespiller Stellan Skarsgård til i juli, hvor han meddelte, at von Trier var i bedring og på vej med en ny film.

Og nu står det altså klart, at der er en film på vej fra von Trier.

Det er von Triers første spillefilm siden 2018, hvor "The House that Jack Built" udkom. I 2022 var von Trier aktuel med serien "Exodus".

Filmproducenten Zentropa meddelte i 2022, at Lars von Trier havde fået konstateret Parkinsons sygdom.

Diagnosen Parkinsons sygdom er karakteriseret ved rysten, nedsatte bevægelser og stivhed.

Senere i forløbet kommer der oftest problemer med balancen, men sygdommen udvikles langsomt over år, fremgår af sundhed.dk.

Målet med behandling af Parkinsons sygdom er at lindre symptomerne.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 12/09/2024 - 09:39

Royal Run skal være med til at markere 600-års jubilæum i Korsør

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I 2025 fejrer Korsør 600-års jubilæum for byen. I den anledning kommer Royal Run til byen.

Korsør er den fjerde af i alt fem værtsbyer for næste års Royal Run. Byen er valgt, i anledningen af at Korsør i 2025 fejrer byens 600-års jubilæum.

Det fremgår af motionsløbets hjemmeside torsdag.

- Vi glæder os selvfølgelig rigtig meget til at byde tusindvis af løbere velkommen til Korsør, og vi er meget stolte over at være udpeget til værtsby.

- Royal Run bliver en kæmpe oplevelse for alle, og vi er klar til at vise Korsør frem og være med til at skabe fantastiske rammer for årets helt store løbeevent, siger borgmester i Slagelse Kommune Knud Vincents (V).

Hver dag i ugens løb er sløret blevet løftet for en ny værtsby. Ud over Korsør skal også Ribe, Viborg og Horsens være vært for Royal Run 2025, der finder sted 2. pinsedag - 9. juni næste år.

Fredag ventes den femte og sidste by at blive præsenteret.

Royal Run blev afholdt for første gang i 2018, da den daværende kronprins Frederik fyldte 50.

I år blev der sat deltagerrekord med 95.330 tilmeldte, der snørede løbeskoene i de fem værtsbyer, Brønderslev, Aarhus, Fredericia, Kalundborg og København/Frederiksberg.

Motionsløbet bliver arrangeret af Bevæg dig for livet, som er et initiativ mellem idrætsorganisationerne Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik.

-Vi er meget glade for at kunne være med til at fejre Korsørs jubilæum ved at bringe Royal Run til byen.

- Vi er sikre på, at vi i et tæt samarbejde kan skabe en stor motionsfest, der minder alle om glæden ved at bevæge sig i fællesskab, siger Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund og medlem af Royal Runs styregruppe.

Salget af startnumre til Royal Run forventes at åbne i løbet af november.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 12/09/2024 - 10:00

FAKTA: Forbrug ved forskellige hastigheder

* FDM har testet rækkevidden på benzinbilen VW Golf Variant 1.4 TSI Trendline fra 2012 og elbilen Hyundai Ioniq 5 fra 2021, når de kører henholdsvis 110 og 130 kilometer i timen.

* Benzinbilen kører 17,2 kilometer per liter med en hastighed på 110 kilometer i timen.

* Hvis man pendler 60 kilometer dagligt 220 dage om året i benzinbilen, bruger den 767,5 liter benzin om året. Med en literpris på 14,49 kroner bliver den årlige udgift 11.121 kroner.

* Hæver man hastigheden til 130 kilometer i timen, kører bilen 14,4 kilometer per liter. Den kortere rækkevidde svarer til en årlig ekstra udgift på 2162 kroner.

* Elbilen har tilsvarende en kortere rækkevidde i testen, når den kører 130 i stedet for 110 kilometer i timen. Den højere hastighed koster 851 kroner mere årligt, hvis man pendler 60 kilometer dagligt 220 dage om året.

Kilde: FDM.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 12/09/2024 - 10:00

Så mange penge kan du spare ved at lette foden fra speederen

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Højere hastighed øger en bils brændstofforbrug. Den årlige besparelse i udgifter til brændstof kan være flere tusinde kroner, viser beregninger fra FDM.

Har du tænkt over, hvor mange penge du egentlig kan spare ved at tage lidt af farten på motorvejen?

En hel del, viser beregninger, som bilejernes interesseorganisation, FDM, har lavet for Ritzau.

Den årlige besparelse på udgifter til brændstof kan være flere tusinde kroner.

De seneste år er bilernes hastighed faldet på vejene herhjemme, viser de seneste tal fra Vejdirektoratet.

Seks ud af ti adspurgte bilister har bevidst sænket hastigheden, svarer de i en ny rundspørge, som analyseinstituttet Verian har lavet for Vejdirektoratet.

Bilisterne er blevet mere opmærksomme på, at de kan spare penge ved at køre langsommere.

- Helt overordnet kan man sige, at højere hastighed giver mere vindmodstand, der kræver et højere energiforbrug, for at bilen kan opretholde hastigheden, siger Yasser Abaiji, som er teknisk konsulent hos FDM.

- I den seneste undersøgelse, vi har lavet, hvor vi har kørt henholdsvis 110 og 130 kilometer i timen i en benzinbil, var besparelsen i brændstof 16 procent.

Med en hastighed på 110 kilometer i timen kørte den testede bil 17,2 kilometer per liter. Men rækkevidden faldt til 14,4 kilometer per liter, da hastigheden blev skruet op til 130 kilometer i timen.

Hvis man pendler 60 kilometer dagligt 220 dage om året, svarer besparelsen på 16 procent til 2162 kroner årligt med en benzinpris på 14,49 kroner per liter. Det viser beregninger fra FDM.

FDM har lavet den samme test med en elbil. Den kørte 4,8 kilometer per kilowatt-time med en hastighed på 110 kilometer i timen.

Og med en højere hastighed på 130 kilometer i timen kørte elbilen 3,9 kilometer per kilowatt-time. Det er et fald på knap 19 procent, der årligt svarer til 851 kroner, hvis man dagligt pendler 60 kilometer 220 dage om året.

I beregningen er en kilowatt-time fratrukket refusion fastsat til 1,34 kroner.

- Man kan derfor med sikkerhed sige, at bilens hastighed har betydning for økonomien, siger Yasser Abaiji og tilføjer:

- Ud over hastighed har blandt andet også unødvendig vægt i bilen og dæktryk betydning for, hvor langt bilen kan køre på literen og per kilowatt-time.

Det er teknisk chef hos SOS Dansk Autohjælp Jeppe Damgaard enig i.

- Jo højere, dæktrykket er, jo mindre bliver rullemodstanden, så bilen bruger mindre brændstof, siger han.

Du kan typisk se i bilens instruktionsbog, hvad det rigtige dæktryk er for din bil.

Dæktrykket kan også stå på et klistermærke ved brændstofdækslet eller på dørfalsen, der er bilens ramme ved døren på førersiden.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek