Landsret bøvler med at få kontakt til kvinde i fangelejr

Mens advokater, dommere, tilhørere og pressefolk tirsdag formiddag har samlet sig i Østre Landsret i Bredgade i København til en principiel retssag om administrativ fratagelse af statsborgerskab, er hovedpersonen langt væk.

Den 32-årige kvinde, der er blevet ramt af en ny lov, hvor udlændingeministeren uden forudgående rettergang i særlige tilfælde kan tage statsborgerskab fra folk, befinder sig i fangelejren Al Roj i det kurdiske selvstyreområde i Syrien.

Herfra skal hun efter planen tirsdag formiddag via en videoforbindelse afhøres i sagen. En sag, som hun har anlagt mod den danske stat, fordi hun vil have underkendt afgørelsen om fratagelsen af statsborgerskab.

Men allerede fra retsmødets begyndelse står det klart, at der er problemer. Kvindens advokat, Knud Foldschack, fortæller, at en repræsentant fra hans advokatkontor har haft problemer med at få adgang til lejren.

Det er dog lykkedes i sidste øjeblik, men alligevel er der problemer. For ledelsen af lejren har tirsdag formiddag givet besked om, at kvinden ikke får lov til at afgive forklaring, før der er en repræsentant fra en dansk delegation til stede.

Det skal der efter planen komme klokken 12. Men hvem det er, er der umiddelbart ingen, der ved, fortæller advokat Søren Horsbøl Jensen fra Kammeradvokaten, som er ministeriets advokat i sagen.

- Jeg har simpelthen ikke fået det at vide. Formentlig fordi jeg ikke må få det at vide, fortæller Søren Horsbøl Jensen.

Det hele handler om sikkerhed. På grund af trusselsniveauet i Syrien i almindelighed, herunder i lejren, er mange oplysninger i sagen ømtålelige og hemmeligholdte.

Personen fra den danske delegation skulle efter de i retten fremlagte oplysninger være en person med teknisk udstyr og indsigt, der kan etablere den videoforbindelse, som afhøringen skal foregå via.

Det skal i øvrigt foregå via beskedtjenesten WhatsApp, er det blevet meddelt i retten. Angiveligt er det et krav fra lejrledelsen.

Hovedpersonen, den 32-årige kvinde, er en af 11, som har fået frataget deres danske statsborgerskab administrativt. Loven om dette blev vedtaget i 2019 med det formål at tage statsborgerskabet fra fremmedkrigere, som opholder sig i udlandet.

Netop fordi de er i udlandet, er det i mange tilfælde ikke muligt at føre en straffesag mod dem, hvor de på almindelig vis vil kunne frakendes statsborgerskabet. Løsningen på det skulle altså være at gøre det administrativt.

Ifølge loven kan ministeren administrativt tage statsborgerskabet fra personer, hvis de har handlet på en måde, som skader Danmarks "vitale interesser".

Dog er det et krav, at den pågældende ikke gøres statsløs. Derfor skal personen have dobbelt statsborgerskab eller have mulighed for ved anmodning at opnå statsborgerskab i et andet land.

Senere tirsdag vil det vise sig, om afhøringen af kvinden kan gennemføres. Efter planen skal sagen behandles over tre dage i denne uge. Det vides endnu ikke, hvornår landsretten afgør sagen.

/ritzau/