Kostskole-formand: Man bør undersøge kulturen på alle kostskoler

Det ville være en god idé at undersøge kulturen på samtlige danske kostskoler, efter at elever på Herlufsholm har berettet om en voldspræget hverdag.

Det mener Karsten Suhr, der er formand for Danmarks Private Skoler, som repræsenterer de private skolers interesser.

- Jeg synes, at det ville være fint at igangsætte en undersøgelse af kulturen på alle danske kostskoler. Så kan man i det mindste få fjernet den tvivl, der måtte være, siger han.

- Så risikerer man heller ikke, at der sidder andre børn ude på de danske kostskoler, som har lignende oplevelser, så derfor vil jeg hilsen sådan en undersøgelse velkommen.

Meldingen kommer, få dage efter at TV 2 har vist dokumentaren "Herlufsholms Hemmeligheder", hvor op mod 50 tidligere elever har fortalt om en kultur præget af vold, grov mobning og krænkelser.

Karsten Suhr tror ikke på, at andre private kostskoler har lagt grund til lignende episoder, siger han.

- Jeg har haft snakket med de øvrige skoler, og ingen af de andre har en ordning som den på Herlufsholm, siger han.

Han henviser til den såkaldte præfekt-ordning, som efter dokumentaren er blevet afskaffet på kostskolen. Det er en ordning, hvor udvalgte ældre elever har et ekstra ansvar for de yngre.

Ifølge formanden skal skolen til at kigge sine strukturer grundigt igennem og undersøge, om der er noget kendetegnende ved Herlufsholm, som lægger op til en hierarkisk opdeling af eleverne.

- Og så er man nødt til at sikre, at der er tillid mellem elever og lærere samt lærere og ledelsen, som gør, at hvis der sker ting, så bliver det rapporteret og handlet på det.

Herlufsholm har haft en whistleblowerordning, fortæller formanden, men udfordringen med sådan en ordning på elevsiden kan være, at man ikke kan garantere anonymitet, forklarer Karsten Suhr.

- Især ikke, hvis man er nødt til at handle på det. Så skal man jo have snakket med nogen, der kan fortælle om episoden.

Lørdag kom det frem, at en uvildig advokatundersøgelse af kostskolen Herlufsholm skal kigge fire år tilbage i tiden.

Her vil der ikke være grænser for, hvad og hvem, der skal undersøges. Så længe det handler om krænkelser på skolen, oplyste den ansvarlige for undersøgelsen, Jon Lauritzen, til DR.

/ritzau/