Bruxelles, 15/07/2025 - 10:53
Kaja Kallas håber omstridt sanktionspakke vedtages tirsdag
EU's udenrigschef håber, at EU-landene bliver enige om en 18. sanktionspakke, som Slovakiet og Malta blokerer.
Geert Vanden Wijngaert/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
EU's udenrigschef, estiske Kaja Kallas, håber, at EU-landene tirsdag eller onsdag bliver enige om en 18. sanktionspakke mod Rusland.
Det siger hun tirsdag forud for et møde med EU's udenrigsministre i Bruxelles.
- Vi håber, at vi enten i dag eller i morgen vedtager den 18. sanktionspakke.
- Jeg håber, at det bliver i dag, men der er stadig noget arbejde at gøre, siger Kallas.
Indtil videre har Kallas ikke haft held med at føre sanktionspakken ud livet, da den skal vedtages enstemmigt af de 27 EU-lande.
Også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ser optimistisk på dagens forhandlinger.
- Vi er meget, meget tæt på. Om det bliver i dag eller først i morgen, ved jeg ikke, men jeg er overbevist om, at vi er tæt på, siger han forud for dagens møde.
Slovakiets premierminister, Robert Fico, har tidligere blokeret for forslaget. Det er sket som en modreaktion på et forslag fra EU-Kommissionen om at forbyde importen af russisk gas fra 2027.
Fico mener, at Slovakiet ikke kan undvære den russiske gas.
Efter forhandlinger mellem EU-Kommissionen og Slovakiet menes landet nu at være mere tilbøjelig til at give grønt lys til sanktionspakken.
Også Malta har udtrykt betænkeligheder, når det gælder vedtagelsen af den 18. sanktionspakke.
Pakken af sanktioner er målrettet russiske indtjeninger på energiområdet, russiske banker og den russiske militærindustri.
Et forslag er blandt andet at sænke olieprisloftet fra 60 dollar til 45 dollar per tønde.
Det skal være med til at sænke Ruslands indtjening og presse Rusland til at sætte sig ved forhandlingsbordet.
Malteserne frygter, at tiltaget vil ramme den maltesiske skibsfartsindustri, særligt fordi USA endnu ikke har sagt ja til at følge initiativet, som EU ellers havde håbet.
Dermed frygter Malta en skævvridning på det internationale marked.
Malta har en stor tankskibsflåde, og landets økonomi er meget afhængig af transporten af olie.
Sænkningen af olieprisloftet blev luftet som et forslag på et møde mellem G7-landene, som består af Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien, Japan, Canada, EU og USA.
Olieprisloftet blev aftalt af G7-landene i 2022 og er fastsat til et niveau, hvor det skal reducere Ruslands indtægter, samtidig med at de globale energimarkeder holdes stabile gennem fortsatte forsyninger.
Prisloftet forbyder handel med russisk råolie transporteret med tankskibe, hvis den betalte pris er over 60 dollar per tønde.
Prisloftet forbyder også shipping-, forsikrings- og genforsikringsselskaber at håndtere laster af russisk råolie over hele verden, medmindre den blev solgt til en pris, der er lavere end prisloftet.
/ritzau/