Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Athen, 06/07/2022 - 10:53

Jens Jønsson skifter fra spansk til græsk fodbold

Den tidligere AGF-profil Jens Jønsson skifter til AEK Athen på en kontrakt gældende frem til sommeren 2026.

Albert Gea/Reuters

Af: /ritzau/

Den tidligere landsholdsspiller Jens Jønsson har fået sin fremtid på plads og skifter til græsk fodbold.

Midtbanespilleren har underskrevet en kontrakt med AEK Athen og skifter på en fri transfer fra spanske Cadiz, oplyser den græske klub på sin hjemmeside.

Jønsson fik sit gennembrud for AGF i Superligaen, inden han skiftede til tyrkiske Konyaspor, hvor han blev i fire år.

Derefter fik turen til Cadiz, hvor han spilede to år i La Liga.

Jønsson spillede for en lang række danske U-landshold, inden han i slutningen af 2020 også fik debut på A-landsholdet i en testkamp mod Sverige.

Siden er det også blevet til tre VM-kvalifikationskampe i 2021, og han er i alt noteret for fem A-landskampe.

Den 29-årige Jønsson har skrevet under på en kontrakt gældende frem til sommeren 2026.

AEK Athen blev nummer fem i den græske liga i den forgangne sæson. Klubben har vundet 12 mesterskabet, men blot ét i de seneste 27 år. Det faldt i sæsonen 2017/18.

/ritzau/

Nyhedsarkiv