Gener er afgørende for om børn får feberkramper

Syv områder i menneskets arvemateriale - genomet - øger risikoen for feberkramper.

Det har forskere fra Statens Serum Institut (SSI) fundet ud af.

Forskerne kalder i en pressemeddelelse deres undersøgelse for verdens hidtil største genetiske studie af feberkramper.

Den ny viden gør forskerne bedre i stand til at forstå, hvorfor nogle børn bliver ramt af feberkramper.

Bjarke Feenstra, der er seniorforsker og sektionsleder ved Statens Serum Institut og har været med til at lave undersøgelsen, forklarer, at særligt to slags gener er med til at afgøre, hvor stor risiko et barn har. Gener, der regulerer, hvor høj feber man får, når man bliver syg. Og gener, der bestemmer, hvordan nerveceller kommunikerer og signalerer.

- Populært sagt har vi undersøgt en hel masse nedslagspunkter over hele genomet. Og der har vi inkluderet over 7000 børn med feberkramper og over 80.000 kontroller.

- Ved at analysere de store mængder data har vi fundet frem til, at der er syv bestemte områder i genomet, hvor der er genetisk variation, som hænger sammen med risikoen for at få feberkramper, siger han.

Jo flere af variationerne et barn har, desto større er risikoen for, at det får feberkramper.

Desuden har forskerne fundet frem til, at flere af variationerne i generne har noget at gøre med epilepsi.

Bjarke Feenstra fortæller, at der er cirka tre gange så stor risiko for at blive ramt af epilepsi, hvis man har haft feberkramper som barn.

Overordnet set er det cirka to procent, der får epilepsi i Danmark, mens det er mellem seks og syv procent af børn, der har haft feberkramper, der bliver ramt at epilepsi.

Cirka fire procent af alle børn i Danmark oplever i løbet af deres første leveår at få en feberkrampe.

- Populært sagt kan man sige, at der i hver skoleklasse er ét barn, der har oplevet at have haft feberkramper.

- De vil som regel ikke kunne huske det, da det typisk optræder mellem et- og toårsalderen, siger han.

Kramperne kommer ved høj feber, og barnet kan miste bevidstheden, blive stiv i kroppen og have vejrtrækningsproblemer.

Børn husker sjældent kramperne, men det kan være en voldsom oplevelse for dem, der er vidne til dem.

Forskerne vil nu bruge deres data til yderligere forskning. De skal blandt andet forsøge at afdække forskellene i arvematerialet på børn, der har haft feberkramper, men som ikke udvikler epilepsi, og de børn, der har haft feberkramper og udvikler epilepsi.

/ritzau/