Fly med 72 mennesker om bord styrter ned i Nepal

Der er ikke sparet på ondskaben i tredje sæson af "Den som dræber - fanget af mørket".

Med lige dele fascination og afsky kan vi lade os betage af det onde og uhyggelige, mens krimiserien ruller over skærmen.

Denne sæsons karakterer gemmer alle til en vis grad på dystre hemmeligheder. Thomas Hwan, der spiller folkeskolelæreren Pelle, er én af dem.

- Karakteren virker som ham, vi alle sammen lidt kender. Han er ildsjælen i kulturlivet, så vi tænker ikke nødvendigvis videre over, hvad han laver, siger Thomas Hwan.

Thomas Hwan blev uddannet fra Statens Teaterskole i 2007 og fik sit brede gennembrud i DR-dramaet "Bedrag". Siden har han også medvirket i danske film som "Hvor kragerne vender" og "The Return".

Han har i en lang periode været ansat på Det Kongelige Teater og har også givet sig i kast med at være instruktør på scenen.

Den 40-årige skuespiller har aldrig før udforsket den type rolle, som han spiller i "Den som dræber - fanget af mørket", fortæller han.

- Og det er svært, for man kan portrættere sådan nogle roller på alle mulige forskellige måder. For hvad er det egentlig, der er med dem?, spørger han.

- Hvorfor giver karaktererne efter for det forfærdelige, der findes inde i dem?

De spørgsmål stiller Thomas Hwan sig selv, når han skal finde ind til kernen af sine roller.

Men hvorfor er ondskab så spændende at fortælle om?

- Fordi det er fedt. Fordi det er en god krimi, og fordi vi har brug for det, mener han.

- Der er noget helt dybt menneskeligt i os, der har brug for at se lidelse og voldsomhed. Og alt det, som vi jo egentlig rummer, men som vi aldrig udlever, siger Thomas Hwan.

- Heldigvis jo. Men vi har brug for at se det, mener han.

Og det får seerne i dén grad mulighed for i tredje sæson af "Den som dræber - fanget af mørket", hvor vi kommer helt tæt på forbryderne, og hvorfor de handler, som de gør.

Det er vigtigt for seerne at blive konfronteret med det, mener Thomas Hwan.

- Det er næsten livsnødvendigt, tror jeg. For alt det grusomme og alt det mørke, der foregår inde i os, har vi jo ikke noget afløb for, funderer han.

- Men det får vi på en underlig måde ved at lade os suge ind i nogle af de universer, der er så voldsomme og forfærdelige. Det er derfor, vi opsøger det, tror jeg.

"Den som dræber - fanget af mørket" kan streames lige nu på Viaplay.

/ritzau/

De inviterede gæster er lørdag ved 13-tiden begyndt at ankomme til Lise Nørgaards bisættelse i Sankt Pauls Kirke, der ligger i det indre København.

Forfatteren og journalisten, der 1. januar døde i en alder af 105 år, er ikke mindst kendt som skaber af tv-serien "Matador", og flere af de medvirkende i kæmpesuccesen er mødt op for at vise hende den sidste ære.

Herunder Ghita Nørby der spillede rollen som Ingeborg Larsen, som senere blev gift med Mads Skjern.

- Jeg har ikke kendt hende på den nære måde, men jeg har arbejdet med hende i "Matador" og også læst hendes vidunderlige bøger, læst om hendes kamp for kvinder.

- Hun har været foregangskvinde for mange år siden. Hun er jo en journalist, som er enestående. Den kraft, hun havde, beundrer jeg, siger Ghita Nørby til TV 2 News.

Per Pallesen, der spillede tjeneren Severin Boldt i "Matador", husker tilbage på den tid med stor glæde.

– Når man kommer på fjernsyn, ser hele Danmark det. På den måde betød "Matador" og Lise Nørgaard meget for mig, siger han til TV 2 News.

Han tilføjer, at "vi skal have det muntert i dag" helt i Lise Nørgaards ånd.

Malene Schwartz, der spillede Maude Varnæs i "Matador", har mange gode minder med Lise Nørgaard.

– Det har altid været fantastisk muntert og sjovt at være sammen med hende. Det vil jeg virkelig altid tænke på. Lise var et muntert og meget klogt menneske, siger Malene Schwartz til TV 2 News.

Bisættelsen begynder klokken 14, og det er Lise Nørgaards private ven, sognepræsten Kathrine Lilleør, der forestår bisættelsen.

Lise Nørgaards kiste vil blive båret af seks personer fra både familie- og vennekredsen.

Blandt kistebærerne er hendes ven Hans-Jørgen Bøgfeldt, som kørte taxa for hende for cirka 30 år siden, og som endte med at blive hendes faste chauffør og private ven.

Der er omkring 570 pladser i kirken, og mens cirka 170 er reserveret på forhånd til gæster, er de resterende cirka 400 pladser til offentligheden.

Heraf har nogle stået i kø i flere timer for at få plads i kirken.

Lise Nørgaard planlagde selv sin bisættelse, som efterfølgende byder på gravøl for indbudte gæster.

Hendes familie, tætte venner og professionelle relationer gennem hendes liv er inviteret.

Også pressen er mødt talstærkt op, og blandt andet DR1 og TV 2 sender direkte fra kirken.

Lise Nørgaard bliver stedt til hvile på Sankt Ibs Kirkegård i Roskilde. Her ligger også hendes forældre og søn begravet.

/ritzau/

* Undersøg skellet. Skel er ejendommens grænser. Over årene kan det ejendomsretlige skel have rykket sig, og man risikerer så at betale for jord, som man ikke ejer juridisk.

* Gennemgå servitutter. En servitut er en bestemmelse, der for eksempel kan begrænse, hvor høj en tilbygning må være.

* Tjek lokalplanen. Er der planlagt større byggeprojekter eller en ny vej i nærheden af ejendommen, kan det være generende og forringe ejendommens værdi.

Kilde: landinspektør Brian Bay Johansen.

/ritzau fokus/

Det går sløvt med bolighandlerne for tiden. Men det er ikke kun skidt, for det betyder også, at du typisk har bedre tid til at få undersøgt detaljer om en bolig, før du som køber slår til.

På den måde kan du i større grad undgå ubehagelige overraskelser, som du gerne vil kende til, før du underskriver en købsaftale.

Ejendommens grænser - også kaldet skelgrænsen - er noget af det, som du bør have fokus på, når du gerne vil købe en grund. Sådan lyder anbefalingen fra både en landinspektør og en købermægler.

For der er en risiko for, at ejendommens faktiske areal ikke stemmer overens med det registrerede.

- Man risikerer at købe en ejendom, hvor en del af ejendommens registrerede areal ligger på naboens grund, siger landinspektør Brian Bay Johansen fra firmaet LE34, der beskæftiger sig med fastlæggelse af skel.

- Køber man en ejendom uden at få påvist ejendomsgrænsen, og det efterfølgende viser sig, at naboen har vundet hævd på en del af den nyerhvervede ejendom, er der ikke noget at gøre.

Hævd er en brugs- og ejendomsret, der kan opnås af en person, der gennem længere tid uberettiget har brugt eller rådet over for eksempel en andens faste ejendom.

Brian Bay Johansen peger på, at det altid har været vigtigt at kende ejendomsgrænsen, men når det er sælgers marked, står der en ny køber klar, hvis man som køber begynder at stille krav. Sådan er det ikke i dag.

Han anbefaler derfor, at du får undersøgt skellet, da det ejendomsretlige skel kan have rykket sig over årene. Og du risikerer så at betale for jord, som du ikke ejer juridisk.

Og det er en reel bekymring, som køberne bør have fokus på, lyder det fra John Wulff, der rådgiver købere og er medstifter af Købersmægler. Men han vurderer, at problemet ikke er omfattende.

- Ofte er skellet markeret med cement- eller metalpæle, men de kan være overgroet. Derfor ser man også, at nogle leder efter skelmærker med en metaldetektor, siger han.

- Der er typisk fire pæle, og hvis man finder tre af dem, kan man ofte også finde den sidste med et matrikelkort, hvor afstanden mellem pælene vil fremgå.

Men det er ikke kun på grund af økonomi, at du skal sørge for at kende skellet, før du køber en ejendom.

For hvis ejendommen eksempelvis har høje træer, kan det være vigtigt for dig at vide, om det er dig eller naboen, der kan beslutte, om de skal fældes eller bevares.

- Den ene synes måske, at træerne er fantastiske og flotte, og den anden synes, at de tager alt lyset. Så er det pludselig afgørende, hvor grænserne går.

John Wulff peger på tre specifikke scenarier, hvor skellet kan få betydning, hvis du overvejer at købe eller allerede ejer fast ejendom.

- Det er i forbindelse med opførelse af bygninger, fældning af træer og så almindelige nabostridigheder.

Han anbefaler derfor også, at du altid orienterer dig om, hvad der er plantet på ejendommens ydre kanter, når du kigger på fast ejendom. Og det gælder også for sommerhuse.

Hvis du er i tvivl, skal du spørge mægleren, hvor grænserne går. Sørg for at få svaret på skrift, så du har den nødvendige dokumentation, hvis du skulle få brug for den senere.

/ritzau fokus/