Aarhus, 18/06/2026 - 10:54
Far anholdt for at sende datter på genopdragelse i Libanon
Fra sommeren 2017 og frem til efteråret 2021 var pige på genopdragelsesrejse, mener politiet.
Af: /ritzau/
En far fra det vestlige Aarhus er torsdag morgen anholdt for at have sendt sin datter på genopdragelse i Libanon. Barnets ophold varede i mere end fire år.
Det oplyser anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.
Den 50-årige mand fremstilles for en dommer i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Han sigtes også for at have truet pigen på livet.
/ritzau/




